Igennem de seneste år har Danmarks Lærerforening arbejdet med et stort organisationsprojekt under overskriften 'Er vi gearet til fremtiden?'

Hidtil har debatten om det primært handlet om, hvordan man i en organisation med faldende medlemstal og flere og mere komplekse opgaver både sikrer politiske resultater og ensartet sagsbehandling for medlemmerne.

Fokus har særligt været på snitfladen mellem de lokale kredse og foreningens sekretariat, men på årets kongres, der afholdes i denne uge, rykkede debatten ud på den enkelte skole.

Her har tillidsrepræsentanternes rolle nemlig ændret sig markant med vedtagelsen af arbejdstidsaftalen i 2020.

"Vi er først i mål med A20, når medlemmerne mærker forandringer. Det er en meget stor opgave, som vi har sat os for at løse. Realiseringen af A20 kan meget vel være den krumtap, som vi skal bruge, når vi kigger på, hvordan værktøjet Gearet til fremtiden skal fintunes", sagde DLF-næstformand Dorte Lange.

"Kulturforandringen i A20 betyder, at styringskæden bliver vendt på hovedet. At der bliver lyttet til de fagprofessionelles stemme, når det kommer til arbejdsmiljø, samarbejde, kvaliteten i undervisningen, resurser på skolen og så videre".

I det arbejde får tillidsrepræsentanterne en vigtig rolle, understregede Dorte Lange.

"Uanset om man har en lokalaftale eller ej, så skal vores fælles opmærksomhed være rettet mod de kollegiale fællesskaber i hverdagen - med tillidsrepræsentanten i en nøglerolle i samarbejde med ledelsen, og som den der samler kollegaerne. Når vi siger, at resultaterne først er i hus, når medlemmerne oplever forandringerne, så skal vores opmærksomhed være der", sagde hun og tilføjede:

"Og det er selvfølgelig ikke tillidsrepræsentantens ansvar at klare den nøglerolle selv. Det stiller enorme krav til os som samlet organisation - og vi skal hjælpes ad".

Formandsberetning: Vi er først i mål med A20, når alle medlemmer kan mærke forskellen

Lærerne fravælger at være tilllidsrepræsentanter 

Formand for Københavns Lærerforening Lars Sørensen var en af de delegerede, der pegede på de store krav, som nu stilles til tillidsrepræsentanterne på skolerne.

I hovedstaden oplever man, at skolerne bliver større, fordeles på flere matrikler, og at lærerkollegierne flere steder vokser til over 100 lærere, fortalte han.

"Tillidsrepræsentanterne er dygtige, engagerede, men også frustrerede over den store opgavemængde, mere end over opgavernes kompleksitet. De skriger på prioritering", sagde han og tilføjede:

"Hvis A20 skal lykkes, er tillidsrepræsentanterne nødt til at arbejde lokalt med målsætninger og prioriteringer. De har en kæmpestor opgave i at skabe demokratisk involvering og skal opdrage skoleledere, der har været vant til at styre rigtig meget, til at inddrage medarbejderne".

Lars Sørensen fortalte, at flere tillidsrepræsenter fravælger posten, fordi arbejdspresset går ud over de opgaver, de har som lærere.

Han pegede blandt andet på opgaveoversigter og registrering af arbejdstid som store tidsrøvere. At dømme efter reaktionen i salen, genkendes det fra andre steder i landet.

"De siger, at de forsvinder som lærere, men at det jo er lærere, de også gerne vil være. De siger, de bliver vurderet af kolleger og ledelse som tillidsrepræsentanter og ikke som en fagligt kompetent kollega", sagde han.

Ingen nye valgregler i Lærerforeningen i år - men måske i fremtiden

Ønske om central uddannelse

Flere delegerede ønskede, at DLF centralt etablerer en A20-efteruddannelse for tillidsrepræsentanter.

"Vi skal sende et klart signal til tillidsrepræsentanterne. Vi har hørt, at mange tillidsrepræsentanter har brug for hjælp. Vi har hørt at mange tillidsrepræsentanter har en klar forventning om efteruddannelse i A20 og til samarbejdet med skolelederne", sagde Mads Alnor, formand for Vendsherreds Lærerkreds.

"Når DLF laver kurser i involvering af vores tillidsrepræsentanter, så skal der være lige så stort fokus på, hvordan vi i kredsene arbejder sammen med tillidsrepræsentanterne, og hvordan vi forvalter vores nye rolle og lederskab over for tillidsrepræsentanterne", sagde Lasse Winther fra Frederiksberg Lærerforening og tilføjede:

"Vi skal være gode til at prioritere for og med tillidsrepræsentanterne. Selv om den nye rolle handler om at aktivere kollegaerne, kommer der altså ikke færre opgaver til tillidsrepræsentanterne. Den prioritering skal DLF centralt også være med til at tænke ind i".

Formand for Danmarks Lærerforenings overenskomstudvalg Morten Refskov understregede, at hovedstyrelsen er klar over, at der er problemer med "børnesygdomme" i arbejdstidsregistreringssystemet, som der arbejdes hårdt på at udbedre, og at det lægger et pres på tillidsrepræsentanterne.

"Det skal blive bedre næste gang, det er jeg helt med på. Men lad os huske på formålet med beslutningen. Det giver os en stor styrke som organisation at være så tæt på medlemmernes arbejdsfordeling", sagde han.

Morten Refskov tilføjede, at det kan være svært at opnå bedre vilkår for tillidsrepræsentanterne på centralt niveau.

"Men det skal ikke afholde os fra at opnå forbedringer på kommunalt eller skoleniveau. Det er der muligheder for. Og det er vigtigt at sige, at mange tillidsrepræsentanter allerede har forbedrede vilkår end for to, tre eller fem år siden", sagde han og tilføjede:

"A20 skaber en langt bedre platform for at kunne argumentere for tillidsrepræsentantens opgave ind i det. Men det har dybest set altid været sådan, at tillidsrepræsentantens rolle er fyldig og skal have tid og ordentlige vilkår. Vi må prøve at se, hvilke indsatser vi i fællesskab kan sætte i søen, så vi får endnu stærkere fokus og bedre kan overbevise dem, der endnu ikke har forstået, at den danske model står og falder med, at tillidsrepræsentanterne har ordentlige vilkår".

I forhold til uddannelse af tillidsrepræsentanterne har der været drøftelser fra centralt hold i Danmarks Lærerforening, men det er svært at gøre andet end at give undervisning til de lokale lærerkredse, som de kan give videre til tillidsrepræsentanterne, sagde Morten Refskov:

"Så der er noget om uddannelse af tillidsrepræsentanterne, men vi har vurderet, at vi har leveret det, vi kan, og herfra handler opgaven meget om noget, der ligger ude i kredsene. Det vil vi gerne sparre med jer om og støtte jer i, så vi kan opnå noget, der er stærkere end det, vi ser i dag".

Sorter ned for kommunikationen

Formand for den lokale lærerforening i Gentofte Jeppe Dehli gjorde fra talerstolen opmærksom på, at der med fordel kan saneres i kommunikationen til tillidsrepræsentanterne.

Han listede op, hvor mange kanaler, man i dag som tillidsvalgt modtager information gennem:

Et kommunalt intranet, et intranet for skolen, et intranet i regi af den lokale lærerkreds, Aula, Teams, DLFinsite, sociale medier, fagbladet Folkeskolen og mails fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.

"Der er noget omkring vores kommunikation, vi skal kigge på. Vi risikerer, at når der er for meget kommunikation, så er der noget af den, der mister mening", sagde han.

Det kvitterede Lærerforeningens næstformand Dorte Lange for og understregede, at der pågår et arbejde i foreningens kommunikationsafdeling, der netop det fokus.

DUU-vejleder Sussie Johansen, Københavns Lærerforening, gav fra talerstolen udtryk for, at Gearet til fremtiden-projektet har sat fokus på de mindre medlemsgrupper i Danmarks Lærerforening.

I uddannelsesvejledningen er også ansat medlemmer af andre fagforeninger.

"Jeg kan mærke som tillidsrepræsentant, at der ikke fra de andre fagforeninger er så meget fokus på vejledningen. Sådan er det ikke længere i DLF. Men der skal stadig være et fokus på at nå helt ud til det enkelte medlem. Så der skal holdes fast", sagde hun.

Hun understregede, at mange fortsat har svært ved få et overblik over, hvordan projektet Gearet til fremtiden skrider frem, og hvad målet er:

"Så jeg tror, der er behov for tydeligere at kommunikere, hvad milepælene egentlig er".

Blog: DLF-kongres 2021 

Formand for Århus Lærerforening Dorthe Ryom Fisker understregede fra talerstolen, at folkeskolen er alt for vant til projekter, der går i sig selv igen, inden de er implementeret ordentligt.

"Så vi skal passe på med ikke selv at sætte flere i søen. Så vi er nødt til at indse, at det her er noget, der bliver ved. Vi skal snakke om, hvordan vi er i det, og hvordan arbejder vi med det. Hvilke opgaver stilles til kredsene, og hvilke opgaver kan kredsene stille til hovedstyrelsen".

"Der skal være konstante prioriteringer, og man skal hele tiden turde gå med en analyse af, hvad er det næste, der kommer. Man skal i øvrigt også turde indrømme, at det kan vi ikke altid regne ud".

Dorte Lange pointerede, at målet med Gearet til fredmtiden fremadrettet er at blive tydeligere på, hvordan og hvorfor man skal udvikle DLF som organisation.

"På kongressen sidste år satte vi fokus på tre ting: Forpligtende kredssamarbejder, kompetenceudvikling og centralisering af opgaver, så kredsene får mere fri til vigtige opgaver. Men det har været for usikkert, hvad vores fokus har været og hvorfor. Så nu vil vi prøve at blive skarpere i hovedstyrelsen på, hvad vi gør og hvorfor, så alle tillidsvalgte kan se sig selv i det", sagde hun.

"Det med at Danmarks Lærerforening centralt skal gøre ting for og med kredsene, som så bliver bedre til at gøre ting for og med tillidsrepræsentanterne det er helt central lingo i øjeblikket, og det vil vi rigtig gerne understøtte".