Der var forbrødring på den helt store klinge, da forligskredsen bag folkeskolereformen i dag præsenterede aftalen om et nyt bedømmelses- og evalueringssystem i folkeskolen på et pressemøde, hvor repræsentanter for alle parterne i Sammen om skolen var til stede.

Traditionen tro fik alle repræsentanter efter tur lov til at sætte nogle ord på aftalen, og da turen kom til sidste mand i rækken, formand for børne- og kulturchefforeningen Henning Bach Christensen, slog han tonen an med en linje fra en sang af det aarhusianske band TV:2:

"Kærligheden overvinder alt".

"Jeg tror, det er kærligheden til folkeskolen, der har været i stand til at samle så mange parter fra både Christiansborg og virkeligheden, om jeg så må sige. God skoleudvikling kræver viden, involvering og tid. Både partierne og ministeren har med Sammen om skolen turdet invitere viden ind, og også gjort sig umage med en god og involverende proces", sagde han.

En tydelig rørt Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti leverede et poetisk højdepunkt på pressemødet, da han malerisk beskrev, hvordan aftalen ifølge ham sætter punktum for den kamp, der har raseret om skolen siden lockouten i 2013.

"Da aftalen blev indgået, fik jeg et indre billede af en skovsti, som skolens parter og politikerne i otte år har stået på hver sin side af og råbt ad hinanden. Ganske få gange er der rakt en hånd over. Nu går vi sammen på stien hånd i hånd. Jeg synes, det er så bevægende, at vi nu har en enighed om, at der skal være nationale færdighedstest til gavn for elever, lærere, skolen og forældrene", sagde han.

"Det har været en drøm for mig, at vi i fællesskab kunne genrejse folkeskolen. Det synes jeg, vi for alvor er begyndt på med denne her aftale".

Alle er enige: Udskældte test afløses af test i matematik og læsning

Nyt partnerskab har givet gevinst

Igen og igen blev møderne med partnerskabet Sammen om skolen fremhævet af både ordførere og deltagerne i partnerskabet som noget, der reelt har rykket på indholdet i aftalen.

"Havde det ikke været for jer, og fordi vi kunne forlade os på jeres rådgivning, havde det her ikke været muligt. Nuvel, skolepolitik er stadig en kampplads, fordi vi har forskellige holdninger, men det er lykkedes at møde hinanden, fordi vi havde Sammen om skolen med", lød det fra Konservatives Mai Mercado.

Formand for KL's børne- og undervisningsudvalg, Herlev-borgmester Thomas Gyldal Petersen, gav udtryk for, at den ophedede diskussion om skolen gennem snart et årti, "i dag finder sin afslutning i en ny start, som vi er fælles om".

"Det er et reelt nybrud at arbejde på denne måde, som jeg håber vil sætte standard for, hvordan man samarbejder om skolen fremover. Vi har i otte år kæmpet om skolen, men nu kommer vi til at kæmpe for skolen fremover, og det glæder jeg mig meget over", sagde han og understregede, at han håbede det gode samarbejde ville fortsætte, når parterne i sammen om skolen skal folde elementerne i aftalen ud.

Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal fortalte, at flere af hans medlemmer har fortalt ham, at de kan mærke en forbedret kemi mellem politikere og skolens parter, når der debatteres.

"De siger, at de tror på projektet. Det kommer til at blive afgørende. Og jeg tror, Gordon vil opleve det samme i næste uge på Danmarks Lærerforenings kongres. Den der fællesskabsfølelse, der rækker ud og giver ro. Ikke fordi, der skal være ro om skolen. Men vi har ikke brug for den kamp, der giver uro i skolen", sagde han.

DLF: De nye test er meningsfulde

Også formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen kaldte forløbet eksemplarisk og pointerede, at samtalerne i Sammen om skolen havde været med til at synliggøre, at selv om aktører kan være uenige om løsningerne, så er intentionerne de samme.

"Det synes jeg er enormt meningsfuldt. Og det er et nøglebegreb for mig. Jeg synes, vi får meningsfulde test nu", sagde han med henvisning til, at man afskaffer de såkaldte adaptive test og går over til en type test, lærerne typisk selv bruger i undervisningen. Og den vurdering gik igen hos flere på pressemødet.

"De nuværende test er for svære at forstå for lærerne, blandt andet på grund af den enorme datamængde, der bliver skabt, fordi testene er indrettet, som de er. Hvis lærerne ikke kan bruge redskaberne i undervisningen, giver det sig selv, at de føles meningsløse og som tidsspilde at gennemføre", lød det fra undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Glad DLF-formand: Nu går vi fra meningsløse til meningsfulde test 

Radikale Venstre har tidligere varslet et opgør med nationale test som bindende for skolen. Partiets ordfører Lotte Rod erklærede sig dog også ovenud tilfreds med aftalen, fordi testene nu skifter karakter.

"Vi vender det på hovedet, så vi går fra, at lærerne skulle bruge test, som politikerne gerne ville have, til at det nu er os politikere, der skal bruge de test, som lærerne selv synes giver mening. Det gør mig simpelthen så glad", sagde hun.

Et andet element i aftalen er, at man flytter test fra slutningen af skoleåret til opstarten af det. Også det var der bred enighed om vil ændre opfattelsen af testene ude i skolen.

Konservatives Mai Mercado understregede, at det generelt er målet fremadrettet at skabe større sammenhæng mellem testene og de indsatser, der skal sættes i værk efter dem, fremfor at de føles som en afsluttende evaluering.

"Vi sikrer en forbindelse mellem test og opfølgning, sådan så eleverne har en forventning om, at når de har lavet en national færdighedstest, så vil man på baggrund af resultatet få de indsatser, der skal til, hvis man er særligt udfordret eller velbegavet. At binde test sammen med indsatser kommer til at gøre en stor forskel", sagde hun.

Varslet opgør med obligatoriske test udeblev

Flere af deltagerne på pressemødet noterede sig, at man i det brede samarbejdes navn hver især havde været nødt til at gå på kompromis.

Flere ordførere valgte da også mere end de nye test at fokusere på, at man med aftalen afskaffer elevplaner og kvalitetsrapporter og ikke mindst betegnelsen "ikke uddannelsesparat" i uddannelsesparathedsvurderingerne.

SF's Jakob Mark noterede sig, at vil være med til at modvirke en tendens til stigende mistrivsel blandt børn og unge.

"Tusindvis af unge får hvert år stemplet ikke uddannelsesparat klistret i panden. Men alle unge er parat til uddannelse. Det kan godt være, man ikke er parat til gymnasiet eller en erhvervsuddannelse, men så er man helt sikkert klar til noget andet uddannelse", lød det fra ham.

"At se muligheder for vores unge i stedet for at stemple dem og se begrænsninger, det, tror jeg, vil sætte farten ned for vores unge. Så det har været meget vigtigt for os at afskaffe stemplet ikke uddannelsesparat".

Lotte Rod erklærede, at det også var den del af aftalen, Radikale Venstre er allergladest for.

"Alle skal være parate til noget", understregede hun.

Jakob Mark tilføjede, at både elever med ordblindhed og høj begavelse får bedre rettigheder med aftalen.

"Så selv om det ikke er alt, der lykkedes med aftalen, så tror jeg på, at den vil reducere mistrivslen i den danske folkeskole", sagde han og tilføjede:

"I fremtiden vil der stadig være et nationalt evalueringsværktøj. Sådan er det. Men det gode ved det er, at de ansatte selv har været med til at formulere".

Frivillighed skal sikres lokalt

(Tilføjet 16:20)

Efter de mange korte oplæg, der tilsammen løb op næsten tre kvarter, var der mulighed for, at pressen kunne stille spørgsmål. Her spurgte Folkeskolens udsendte, hvordan man vil sikre, at de nye, frivillige test ikke gøres obligatoriske for en hel kommunes skoler, som man har set med de nuværende nationale test.

Den politiske aftale slår nemlig fast, at beslutningen om at bruge dem skal træffes på skolen i dialog mellem lærere og ledelse "med afsæt i behovet i det pædagogiske arbejde.

Men også at kommunen ved "dårlige resultater eller dårlig trivsel mv" kan beslutte brugen af test, hvis den vurderer, at det er nødvendigt.

Pernille Rosenkrantz-Theil svarede, at man tidligere "har grebet det lidt tosset an forvaltningsmæssigt", når man har indført styringsredskaber.

"Man har lavet en one size fits all-løsning, hvor man har generet 90 procent af skolerne, der har fungeret upåklageligt, fordi man gerne har ville løfte de 10 procent, hvor det ikke fungerer så godt", sagde hun.

"Vi forsøger nu at indføre et nyt forvaltningsprincip, hvor man koncentrerer sig om de skoler, hvor der er et problem. Og så skal vi fra politisk hold lade være med at sige, hvordan man så skal gribe det an".

Ministeren pointerede, at en dårligt fungerende skole kan være udtryk for alt fra dårligt sammensatte skoledistrikter til en skoleledelse eller et lærerkollegie, der ikke fungerer godt.

"Derfor er ordet 'kan' i aftalen også meget vigtigt. Hvordan man eventuelt griber ind, når en skole er kuldesejlet, skal man selvfølgeig tage stilling til mellem kommune, skole og ministeriet", lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Jakob Mark pointerede, at på trods af at SF har været med til at indføre en "ikke-paragraf" på dagtilbudområdet, som skulle dæmme op for nye koncepter.

"Det virkede ikke. De dukker stadig op rundt omkring. Og det viser jo, at lovgivning ikke er alt. Der vil være skoler, hvor man skal bruge de frivillige test, fordi det ikke går godt. Og så vil det ikke være nødvendigt på langt de fleste skoler", sagde han.

"Men der kan lovgivningen ikke gøre fra eller til. Det er fællesskabet og det samarbejde, der står heroppe og har lagt hånden på kogepladen, der siger, at sådan skal det være, og det må vi så stole på, at det bliver".