”Vi løfter ansvaret væk fra den enkelte underviser og over på Folketinget i forhold til det konkrete undervisningsmateriale”, siger Pia Olsen Dyhr til Berlingske.
Foto: Steen Brogaard
Flertal ønsker statsligt undervisningsmateriale i Muhammedtegningerne
Ifølge SF bør Folketinget stå bag et undervisningsmateriale, som præsenterer elever for de 12 Muhammedtegninger og Flemming Roses ledsagende tekst. De borgerlige partier støtter forslaget.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
SF vil have Folketinget til at stå bag en udarbejdelse af et fællesmundervisningsmateriale, så lærerne kan præsentere eleverne for Muhammedtegningerne i en kontekst, der er vedtaget af landets folkevalgte.
Det skriver Berlingske.
SF's formand Pia Olsen Dyhr håber på den måde, at Folketinget kan løfte en del af ansvaret fra den enkelte lærers skuldre.
"Vi løfter ansvaret væk fra den enkelte underviser og over på Folketinget i forhold til det konkrete undervisningsmateriale", siger Pia Olsen Dyhr til avisen.
Minister vil ikke gøre brug af Muhammedtegningerne i undervisningen obligatorisk
Udmeldingen fra regeringens støtteparti får de borgerlige partier til at melde sig klar til at genfremsætte et beslutningsforslag fra marts.
Her søgte de borgerlige partier at opnå flertal til at pålægge regeringen at opdatere skolesikkerhedsberedskabsplanerne og få lavet et læringsforløb på emu.dk i Muhammedtegningerne.
Forslaget blev den gang nedstemt, men til Berlingske siger SF's undervisningsordfører Jacob Mark, at partiet vil være klar for at stemme for beslutningsforslag, hvis det bliver genfremsat.
Mette Frederiksen: Skredet er sket - der er censur i det danske uddannelsessystem