"Hvor pokker kom det fra?" blev der spurgt, da undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) lancerede et forslag om på forsøgsbasis at indføre karakterer for arbejdsindsats i folkeskolen.

Planen er indtil videre, at man i hvert fag får to karakterer: Én for resultatet og én for indsatsen.

Tanken bag er, at karakterer for arbejdsindsatsen vil flytte fokus fra resultatet til processen bag, og at elever, der ikke har de bedste boglige forudsætninger, får bedre mulighed for at brillere.

Senest lød det blandt andet onsdag fra ministeren sagde i DR's Deadline: "Hvis vi fokuserer på processen, så vil elever, på tværs af hvad de kan levere for et resultat, faktisk kunne lave gode karakterer".

Ministerens flidskarakterer får hård modtagelse: "Hvor pokker kom det fra? Hvem ønsker det?"

Norge giver ordens- og opførselskarakter

Folkeskolen.dk spurgte Børne- og Undervisningsministeriet om inspirationen til forslaget, og fik det svar, at det blandt andet var inspireret af Tyskland, Norge og Finland.

Som folkeskolen.dk torsdag kunne fortælle, benytter skoler i nogle tyske delstater benytter Kopfnoten - som fx kan være to karakterer øverst på elevernes karakterhæfte for henholdsvis arbejdsindsats, og hvordan man som elev fungerer i klassens og skolens fællesskab.

Nu er turen kommet til at kigge nærmere på inspirationen fra Norge og Finland. Her viser det sig, at ingen af de to lande har en decideret karakter for arbejdsindsats og slet ikke tilknyttet de enkelte fag.

von Oettingen gik i tysk skole med flidskarakter: Nej tak til en 'god karakter til idioterne'

I Norge får eleverne én karakter for orden og én for opførsel.

Orden handler om, at eleverne skal have styr på deres lektier, bøger, blyanter og den slags. Opførselskarakteren handler om, hvordan de behandler lærerne og de andre elever.

Der er dog ikke tale om en talkarakter. Orden og opførsel bedømmes med bogstaverne D for 'dårligt', G for 'greit' (der betyder okay) og M for 'meget' ('meget godt').

De faglige præsentationer bedømmes ligesom herhjemme efter en talskala, og karaktererne i orden og opførsel har ikke indvirkning på elevens adgang til for eksempel ungdomsuddannelse, fortæller Roar Grøttvikk, politisk rådgiver i den norske fagforening Utdanningsforbundet.

Regeringens forslag om en flidskarakter dumper!

"Karakteren i faget idræt kan måske siges at have et element af indsatsvurdering, fordi elevene her ikke kun skal vurderes ud fra objektive kriterier, men også ud fra individuelle forudsætninger. Men dette er altså en klar undtagelse", fortæller han og fortsætter:

"Jeg kan i øvrigt oplyse, at der er en debat her i landet om at fjerne disse to karakterer, et standpunkt som har været fremsat af blandt andet Elevorganisasjonen (stor elevorganisation, som blandt andet repræsenterer grundskoleelever, red.) som har ganske stor uddannelsespolitisk indflydelse i Norge".

Finland: Arbejdsindsats er en mindre del af vurderingsgrundlaget

I Finland får eleverne heller ikke deciderede karakterer i arbejdsindsats. Men i forbindelse med en nylig revision af bedømmelsessystemet blev det præciseret, at 'arbejdsfærdigheder' skal indgå som en del af den samlede vurdering i faget.

Arbejdsfærdigheder defineres blandt andet som "færdigheder… i at arbejde selvstændigt og i gruppe, at planlægge og vurdere sit eget arbejde, at agere ansvarsfuldt og gøre sit bedste samt at agere konstruktivt i kommunikationssituationer" (folkeskolen.dk's oversættelse fra svensk, red).

Blog: Bundkarakter til flid, fedt og snyd

Der er dog en væsentlig forskel i forhold til den danske undervisningsministers forslag: Af vejledningen til det finske bedømmelsessystem, fremgår det eksplicit, at elevens arbejdsindsats ikke skal bedømmes separat.