Tiden er kommet til endegyldigt at få afskaffet den årlige uddannelsesparathedsvurdering af folkeskolens ældste elever, så tusinder af unge fremover undgår nederlaget i at blive stemplet som ikke-parate.

Faktisk er behovet for at afskaffe vurderingen af eleverne i 8. og 9. klasse så presserende, at regeringens støtteparti SF vil smide kravet på bordet på fredag, når de længe ventede forhandlinger om at finde afløseren for de nationale test indledes.

For lige som de omdiskuterede nationale test er uddannelsesparathedsvurderingen noget af det, der udsætter de unge for et hårdt pres, mener SF's undervisningsordfører Jacob Mark.

"Vi ved både fra forskningen, og når vi taler med skoleledere og lærere, at den her uddannelsesparathedsvurdering er noget af det, der presser vores unge i folkeskolen allermest - det her stempel, som næsten en tredjedel af alle unge får om, at de ikke er uddannelsesparate", siger Jacob Mark til folkeskolen.dk.

Forhandlingerne om nyt testsystem begynder i næste uge 

En plan for alle unge

Allerede da regeringen blev dannet for over to år siden, fremgik det af S-regeringens og støttepartiernes såkaldte forståelsespapir, at uddannelsesparathedsvurderingen skal ændres, så udskolingselever ikke længere stemples som ikke-parate.

"Men det er jo ikke sket endnu. Det skal stadig vurderes, om de er uddannelsesparate eller ej. Det er derfor, vi siger, at nu er tiden inde til handling", siger Jacob Mark.

Han mener, at forhandlingerne nu bør føre til, at selve uddannelsesparatheds-begrebet simpelthen afskaffes.

I stedet skal indføres et system, hvor der lægges en plan for alle de unge - med udgangspunkt i, hvad de unge kan, i stedet for hvad de ikke kan. Skolen skal sørge for, at alle unge får vejledning og får lagt hver sin plan, som man skal begynde at tale om i 8. klasse, lyder det fra SF.

Sådan udnytter Holbækskolerne deres store frihed

"Så kan det godt være, at det ikke er alle, der er klar til gymnasiet eller erhvervsskolen, men i stedet for at stemple dem som ikke-parate skal der så laves en plan for, at de fx starter på FGU eller på efterskole eller 10. klasse i stedet for allerede i 8. klasse at dunke dem oven i hovedet og sige, at de ikke er parate til uddannelase", siger Jacob Mark - og tilføjer:

"I virkeligheden er det en total falliterklæring, at der er så mange af vores unge, der går ud af folkeskolen, uden at der er en ordentlig plan for dem. Alle unge er jo parat til uddannelse - måske bare ikke på gymnasie- eller erhvervsskole-niveau. Det sindssyge ved det nuværende system er, at en elev ved, at han eller hun skal i 10. klasse, fordi vedkommende måske ikke er klar til gymnasiet. Men så får han altså alligevel det stempel, at han ikke er uddannelsesparat. For det tvinger politikerne lærerne til at gøre. Det giver jo ingen mening".

Lignende forslag fra Venstre

Jacob Mark hæfter sig også ved, at flere borgerlige partier før sommerferien meldte ud, at de var klar til at kigge på et nyt system.

"Derfor kan vi lige så godt tage det med i de forhandlinger, der kommer nu. Tænkt et efterår, vi kunne få for folkeskolen, hvis vi både fik ændret de nationale test, afskaffet elevplanerne og gjort op med uddannelsesparathedsvurderingen. Det ville være noget, der rykkede", siger Jacob Mark.

Regeringen vil indføre krav om test for ordblindhed senest i 1. klasse 

I foråret fremsatte Venstre et beslutningsforslag i Folketinget om at lave et nyt system, der ikke giver de mange unge, der erklæres ikke-uddannelsesparate, endnu et nederlag "efter mange års svær skolegang".

"Alt for mange unge står simpelthen med følelsen af at være vraget efter mange års svær skolegang", lød det fra Venstres næstformand i Undervisningsudvalget Stén Knuth.

Med ændringen ville Venstre i stedet sørge for, at eleverne får nogle bud på, hvad de er parat til i forhold til uddannelse.

Undersøgelse: Parathedsvurdering gør ikke de unge mere uddannelsesparate

Venstre henviste i sit beslutningsforslag til en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Mens over halvdelen af de adspurgte elever, som var erklæret ikke-parate, ganske vist oplevede, at uddannelsesparathedsvurderingen gjorde dem mere afklarede om deres muligheder, så mærkede over halvdelen også, at vurderingen stressede dem. En tredjedel oplevede, at vurderingen var demotiverende.