Motorikekspert: Håndværk og design er et supervigtigt fag

Det fysiske og sansemæssige er fundamentet for, at man kan modtage læring, fortæller Charlotte Runge, som har arbejdet med motorik og læring på skoler i 20 år. Men det har også en værdi i sig selv, og derfor er de praktiske fag i skolen så vigtige.

Offentliggjort

Kom til gratisk online seminar omh&d

Onsdag 25. august kan du deltage i et onlineseminar om håndværkog design. Der vil være en række oplæg, og Charlotte Runge vilfortælle om motorik i forhold til håndværk og design. Der blivermulighed for at stille spørgsmål og diskutere faget med kolleger.Tilmeld dig her 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvis du oplever, at eleverne er ringere og ringere til at klippe med en saks og tråde en nål, når de starter i skole, så er det desværre sandt.

Forskning viser, at børns motorik bliver stadig dårligere, og ejer af motorikcenter.dk, fysioterapeut og bachelor i idræt Charlotte Runge er ikke i tvivl om, hvad årsagen er efter i 20 år at have arbejdet med børns motorik og læring.

"Rigtigt mange børn har i dag ikke forudsætningerne for at indgå i de håndværksmæssige fag, når de begynder på dem. De har ikke fået skabt det sansemæssige og kropslige fundament. Og det går desværre ned ad bakke med børns motorik", forklarer hun.

"Det liv, mange børn lever i dag, hvor de bliver løftet op og ned, klædt på, transporteret i bil og kommer hjem til stillesiddende leg med en ipad, gør, at de slet ikke får den daglige bevægelse og træning, de har brug for. Kroppen fylder langt mindre, end den gjorde for 20 år siden".

Udfordringerne bunder i, at børn ikke har fået de kropslige erfaringer, der skal til for at have en god grovmotorik, og derfor bliver det også svært for dem efterfølgende at udvikle finmotorikken.

Det handler både om skærmens indtog og om forældrerollen, hvor mange i travlhed og bedste mening gør en masse ting for børnene, som de ville have haft god læring af at gøre selv.

"Et 4-års barn, der leger med en påklædningsdukke, bruger en masse fingermotorik på at få tøjet af og på dukken. Samme leg på en tablet kræver kun den samme pegefingerbevægelse hele tiden. Ser man på sensorisk og motorisk cortex i hjernen, når et barn fx sjipper, så er der fuld aktivitet. Hvis det bliver erstattet af kun stillesiddende leg med en skærm, så siger det sig selv, at børnene starter et andet sted, når de får praktiske fag i skolen".

Bevægelse gør os parat til at lære 

Charlotte Runge understreger, at manglende sansemotorisk træning er et problem i alle fag - ikke kun i de praktisk-musiske fag, fordi kroppen og sanserne er så fundamentale i forhold til at fokusere opmærksomheden.

Vi er bygget til at lære med hænderne

"Helt grundlæggende er det fysiske med til at gøre hjernen i stand til at lære. Det er en forudsætning for, at hjernen kan tage imod læring, at vi har ro på nervesystemet og kan regulere det. Rigtigt mange børn er urolige og stressede, og så er der lukket for frontalcortex. Sanserne og kroppen er utroligt vigtige i forhold til at skabe ro".

Charlotte Runge har udviklet sin egen uddannelse, hvor hun uddanner lærere, pædagoger, fysioterapeuter og andre til bevægelsesmentorer.

Her arbejder de med, hvordan man konkret omsætter teorierne om bevægelse og læring til praktisk arbejde med børn og unge.

Charlotte Runge bruger i sin uddannelse en pyramidemodel for at vise, hvordan det kognitive bygger oven på nervesystemet, det fysiske, det psykiske og det sociale. 

"De første seks år af et barns liv er utroligt vigtige i forhold til at udvikle det sansemotoriske. Men den gode nyhed er, at man godt kan arbejde på det senere også. Det er bare allerlettest at gøre, når de er små".

Derfor er en vigtig del at uddanne forældre til at lade deres børn gøre egne erfaringer, få nogle knubs på legepladsen og træne deres sanser og fysik.

Men lærerne kan også gøre en masse i undervisningen. Og selv om det kan ske i alle fag, understreger hun vigtigheden af de praktisk-musiske fag.

Hjerneforsker: Broderi og sløjd er lige så vigtigt som bevægelse i undervisningen

"Det er supervigtigt, at vi bliver ved med at have de fag i skolen, hvor man stimulerer børnene fysisk. Men det er også vigtigt, at man møder børnene, hvor de er frem for at tænke på, hvad de burde og skal kunne. Hvis man ikke gør det, så risikerer man, at de får nederlag. Det handler om at skabe aktiviteter, som ikke er konkurrencebetonede, og som giver dem succesoplevelser med at gøre fysiske ting".

Bevægelse af lyst, ikke af pligt

Hun vil meget gerne have forældrene til at se vigtigheden af de praktisk-musiske fag, men hun mener ikke, at det skal ske ved at give børnene h&d-lektier eller gøre faget pligtbaseret.

"Når de bliver motiverede, så skal de nok bevæge sig og arbejde med hænderne og kroppen. De skal synes, det er sjovt. Hvis du spørger mig, så er de her fag de vigtigste i skolen. Det er lidt ligesom med leg, som nogle tror først skal komme, når det vigtigste er klaret. Legen og det sansemotoriske skal komme først. For det er en forudsætning for, at vi overhovedet kan lære".