Mens elever over hele landet mandag strømmede tilbage i skole efter sommerferien, tog to af regeringens støttepartier - de Radikale og SF - samtidig hul på efterårets politiske folkeskoleforhandlinger med krav om, at eleverne fremover skal have kortere skoledage.

Skoledagene blev længere med folkeskolereformen fra 2014, og det har stjålet børns tid til fritid, samtidig med at mistrivsel og ensomhed øges, lyder det således fra de Radikale. Derfor har partiet nu, som en del af et større skoleudspil, lanceret en plan, der skal gøre skoledagen mindst en time kortere for samtlige klassetrin.

Samtidig vil partiet frem mod 2030 sætte godt fem milliarder kroner af til at fokusere på fritidspædagogikken ved at styrke fritidshjem, skolefritidsordninger og klubber. Pengene skal blandt andet skaffes ved at nedlægge boligjobordningen, foreslår de Radikale.

Fokus på mål, test og karakterer

"Jeg er bekymret for, at der er så mange børn, som mistrives, og som har angst og depression. Børn føler sig mere og mere ensomme, og skoledagene er blevet længere med større fokus på mål og test og karakterer. Men vi har en grundlæggende opgave i vores samfund i at give mere plads til leg og fritid - for når børn leger, så bliver de fuldstændig opslugt af det, de laver, de bliver glade, knytter venskaber, de mærker deres egne grænser og prøver kræfter med at komme igennem med noget, der er svært", forklarer de Radikales børne- og undervisningsordfører, Lotte Rod.

Minister: Vi skal ikke have kortere skoledage, men skolerne skal have mere frihed

Hun mener, at der gennem de senere år er blevet fokuseret så meget på skolen, at "vi i vores iver for som forældre og voksne at gøre det godt for børnene nu planlægger og organiserer en meget stor del af børnenes tid".

"Vi har i mange år ikke taget fritidspædagogikken alvorligt i sin egen ret. Og børn har i en tid med skærme og lange skoledage alt for lidt plads og tid til leg, og det koster på trivslen. Som det er nu, tager vi det ikke alvorligt, hvor vigtigt det er, at børn har mange timer om dagen til at lege", siger Lotte Rod.

Hun peger på, at forslaget om de kortere skoledage har to formål. Dels skal det give lærerne mere tid til den enkelte elev ved, at pengene kan bruges på at dele klasserne op i mindre hold eller sætte en ekstra lærer eller pædagog på. Og dels skal det give mere tid til børns og unges fritid.

"Det er jo ikke fordi, nogen med vilje har sagt, at børn skal lege mindre, men vi har bare ikke taget alvorligt, at vi skulle slå ring om børns leg, fordi det har en værdi i sig selv. Det er blevet indskrænket af, at skoledagene er blevet længere, og fordi mange børn går til mange aktiviteter", siger Lotte Rod.

SF: En pligtopgave

Samtidig med det radikale udspil gentog SF's undervisningsordfører, Jacob Mark, mandag ligeledes kravet om at give skolerne mulighed for at afkorte skoledagene.

Det skete i forbindelse med, at undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har afgivet et svar til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg.

Her fremgår det, at hele 82 procent af landets næsten 1.200 folkeskoler har udnyttet muligheden for at få godkendelse til at afkorte skoledagen på ét eller flere klassetrin. Muligheden opstod, da partierne bag folkeskolereformen på et tidspunkt blev enige om, at kommunerne via en særlig paragraf kunne få adgang til at skære i den understøttende undervisning til fordel for for eksempel flere lærere i klassen.

"Det er en pligtopgave i efteråret, at vi får givet den her frihed til kortere skoledage i endnu højere grad. Det var en fejl at tro, at det rigtige for alle børn på alle skoler i det her land var en lang skoledag", siger Jacob Mark til Politiken.

Med til historien om de kortere skoledage hører dog også, at landets kommuner i det kommende skoleår rent faktisk allerede har fået mere frihed til at skære i antallet af timer.

DLF-formand: "En god dag for skoleelever, lærere og skoleledere"

Det blev vedtaget politisk få uger før sommerferien som et led i yderligere en corona-hjælpepakke til skolerne. Ud over flere penge indeholdt hjælpepakken blandt andet muligheden for lokalt at gøre skoledagene kortere ved at konvertere den understøttende undervisning til eksempelvis timer med to lærere i klassen, ligesom skolerne - eller kommunerne - får frihed til at vælge, hvor mange timer, der undervises i de enkelte fag, dog undtaget dansk og matematik fra 1.-9. klasse og historie fra 3.-9. klasse.

Denne frihed gælder dog kun for det kommende skoleår.

De Radikales børne- og undervisningsordfører, Lotte Rod, oplyser, at partiets udspil om kortere skoledage og en styrket fritidspædagogik fremsættes på et sommergruppemøde på torsdag.

"Her kommer vi også med et stort skoleudspil - men det må jeg ikke sige noget om endnu", siger hun.