Hele næste skoleår får skolerne lov til at konvertere al understøttende undervisning til kortere skoledage og flere timer med flere voksne.

Sådan lyder en del af den aftale, som et bredt flertal på Christiansborg er blevet enige om i dag.

Aftalen giver også skolerne lov til at droppe at lave elevplaner og kvalitetsrapporter, og de må også gerne fravige målsætningen om, at lærerne skal have undervisningskompetence i de fag de underviser i.

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal glæder sig især over, at der nu ligger aftale for, hvilke regler skolerne skal lave skole efter på den anden side af sommerferien.

"Skolelederne siger til os, at det, de allermest har haft brug for, er, at de kan lave en planlægning, som de kan lægge ud og samtidig være nogenlunde sikker på holder", siger han og fortsætter:

"Det mest grundlæggende er, at vi har brug for ro efter et år med rigtigt meget pres. Lærerne skal kende deres skema og vide, hvilke klasser de skal have, og det er rigtigt vigtigt, at aftalen gælder for hele næste skoleår, så vi ikke skal skifte hele tiden. Der har været så mange skift, så vi knækker skolen, hvis vi bliver ved med at lave en helt masse forandringer", lyder det videre fra Claus Hjortdal.

Aftale: Flere penge og fortsatte frihedsgrader til folkeskolen efter sommerferien 

Folkeskoleloven skal være udgangspunktet

Ifølge skolelederformanden betyder dagens aftale, at skolerne til næste skoleår skal følge en forbedret udgave af folkeskoleloven.

"Det er vi rigtigt glade for. For at få ro er der behov for at arbejde videre med folkeskoleloven med lidt mere fleksibilitet og uden alle styrings- og kontrolmekanismerne, der er normalt, er flettet ind i folkeskoleloven, der gør, at vi skal afrapportere en masse ting", siger han.

Claus Hjortdal peger på, at det blandt andet i forhold til arbejdet med den nye centrale arbejdstidsaftale, A20, er nødvendigt, at skolerne kører efter noget, der minder om normalen.

"Vi skal have A20 til at køre, og den er naturligvis afhængig af, hvad det er for noget indhold, der er i skolen. Så vi bliver nødt til at have en periode, hvor vi har ro på. Og så kan vi om nogle måneder begynde at snakke om, hvad vi mere langsigt gerne vil".

Hjortdal: Husk på kommende kommunalvalg

Selvom der fra mange sider lyder et ønske om, at skolerne selv skal have lov til at bestemme længden på skoledagen, påpeger skolelederformanden, at det ikke nødvendigvis er en fordel for landets skoleledere, hvis de får for meget udefineret råderum.

DLF: Ny aftale giver mulighed for god genstart af skolen 

Efterårets kommunalvalg kan nemlig føre til, at landets kommunalpolitikere pludselig gerne vil markere sig på skoleområdet, siger han.

"Så kan der komme nogle kommunalpolitikere og sige: 'Vi er ligeglade med, at det er skolelederne, der har retten til det. Det bestemmer vi'. Og hvis man som skoleleder ikke retter sig efter det, bliver man fyret. Sådan er virkeligheden. Derfor har vi ikke brug for pseudobeslutninger. For så er der simpelthen nogle, der kan gå ind og tage over, og det har vi set meget af herunder coronatiden, hvor der er politikere, der går ind og overruler skolelederne".