Fire ud af ti lærere vurderer, at udbyttet af at anvende læringsplatforme ikke står mål med tiden brugt på dem.Foto: Maryna Andriichenko/istock
Ministeren skal i samråd om læringsplatforme
Fem år efter det blev obligatorisk for skolerne at have en læringsplatform, vurderer fire ud af ti lærere, at udbyttet af at anvende læringsplatforme ikke står mål med tiden brugt på dem. De Radikale har kaldt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i samråd.
På samrådet vil Lotte Rod høre ministerens holdning til læringsplatformene og hvad hun vil gøre for, at skoler ikke pålægges læringsplatforme og koncepter "på samme måde som vi har aftalt for dagtilbud".Foto: Steen Brogaard
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
En digital platform, hvor lærere kan lave og dele undervisningsforløb, og som snakker sammen med både digitale læremidler, elevplanerne og kommunikationsplatformen Aula.
Annonce:
Det var intentionen med de læringsplatforme, det som led i det såkaldte Brugerportalsinitiativ blev obligatorisk for skolerne at anskaffe sig i 2016.
Fem år senere mener 40 procent af lærerne ikke, at læringsplatformen øger kvaliteten af undervisningen i tilstrækkelig grad til, at tiden brugt på at anvende dem er givet godt ud.
Sådan lyder den nedslående konklusion i en ny undersøgelse fra Styrelsen for It og Læring (Stil) under Børne- og Undervisningsministeret, som har fået De Radikale til at kalde ministeren i samråd.
Annonce:
KL: Fælles fokus er nødvendigt
Brugerportalsinitiativet er den konkrete udmøntning af en passage i den politiske aftale om folkeskolereformen fra 2013, om at der skulle laves en ny digital brugerplatform for folkeskolen.
Den nye rapport har fået formanden for Danmarks It- og Medievejlederforening Thomas Dreisig Thygesen til at efterlyse, at politikere både på Christiansborg og i KL spørger sig selv, om de nuværende versioner af Aula og læringsplatformene lever op til intentionerne.
I KL understreger børne- og skolechef Peter Pannula Toft, at der er behov for, at staten, kommunerne, skolerne og lærerne i fællesskab sætter fokus på de steder, den digitale infrastruktur omkring skolen halter.
"En lille majoritet af de lærere, der har besvaret undersøgelsen, vurderer, at læringsplatformene øger kvaliteten i undervisningen. Derfor er det helt oplagt, at vi får set på, om deres erfaringer og den måde, de arbejder med læringsplatformene på, kan bruges i det videre arbejde for at skabe forandringer, der kan styrke den generelle anvendelse af læringsplatforme", siger han og tilføjer:
"Og så er jeg også bare nødt til at sige, at læringsplatformene jo har været et helt centralt redskab i planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisningen under perioderne med fjernundervisning i forbindelse med corona-nedlukningerne. De erfaringer skal vi naturligvis også stå på i det videre arbejde".
Peter Pannula Toft påpeger desuden, at Aula og læringsplatforme er en del af et større netværk af it-systemer omkring skolen.
Undersøgelsen konkluderer således, at 61 procent af lærerne skal tjekke eller opdatere informationer på mange forskellige platforme, og i gennemsnit skal en lærer tjekke mails og beskeder 2,9 forskellige steder.
"Derfor skal vi også bruge denne anledning til at være nysgerrige på, om der for eksempel skal kigges på den praksis, man lokalt har udviklet til at håndtere forskellige opgaver i forskellige systemer", siger KL-chefen og tilføjer:
Annonce:
"Og der er mange hensyn at tage højde for i udvælgelsen af digitale redskaber, hvor digital sammenhæng blot er et af dem. Men det skal naturligvis give mening lokalt".
Overordnet hilser KL både undersøgelsen og den videre drøftelse af både dens positive og negative konklusioner med ministeret velkommen efter nogle år med voldsomme digitale transformationer af skolen, understreger Peter Pannula Toft.
"Det har favnet hele ambitionen fra aftalen med regeringen om Brugerportalsinitiativet med udbygning af Unilogin, lokale anskaffelser af læringsplatforme og ikke mindst landsdækkende implementering af Aula. Og dertil kommer, at samtlige kommuner også har valgt at bruge Aula på dagtilbudsområdet", siger han og tilføjer:
"Det er ikke småting, vi har bedt lærere, pædagoger, ledere, forældre og elever omstille sig til. Og i det lys er det enormt positivt at se, at hovedparten af lærerne oplever, at de digitale ressourcer generelt letter deres arbejde og forbedrer undervisningen, og at hele 9 ud af 10 lærere oplever, at de har adgang til digitale læremidler af høj kvalitet".
