For nyligt viste en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at andelen af ikke-læreruddannede undervisere i folkeskolen stiger og stiger.

Fra 2012 til 2019 er andelen af undervisere i folkeskolen uden en læreruddannelse steget fra 10,3 til 18,1 procent, viser analysen.

Ifølge lektor og ph.d. Frans Ørsted er udviklingen udtryk for en stigende lærermangel i folkeskolen. Han er en del af forskningsprojektet WATSup (forkortelse for What About Teacher Shortage, red.), som består af svenske, tyske og andre danske forskere. Over tre år forsøger forskergruppen at blive klogere på netop lærermanglen i Danmark og vores to nabolande.

"Sverige og Tyskland oplever en meget massiv lærermangel. Udfordringerne er så store, at man nogle steder i de pågældende lande oplever problemer med at skaffe personale nok, fordi de endda har problemer med at skaffe ikke-læreruddannede til at undervise eleverne. I Berlin er der folkeskoler med massive problemer, og hvor næsten ingen elever taler tysk", fortæller Frans Ørsted.

Professor om afblæst lærerflugt: Afhænger af øjnene, der ser 

Danmark er også på vej i fatal retning

Det er de svenske og tyske forskere, der har ønsket at få danske forskere med i forskningsprojektet, fortæller Frans Ørsted.

"De har været i gang i længere tid. Men de ville gerne have erfaringer fra et land, der oplever en begyndende lærermangel", siger han og tilføjer, at man også vil interessere sig for Finland, fordi lærerjobbet dér er en af de mest populære erhverv.

Ny rapport: Send de lærerstuderende på universitet

Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at det herhjemme særligt er de sjællandske skoler, der har vanskeligt ved at skaffe læreruddannede. Frans Ørsted fortæller, at der ikke findes undersøgelser, der kan give et klart svar på årsagen.

Især en sjællandsk udfordring

Men baseret på erfaringer fra tidligere undersøgelser i både Danmark og udland peger han på fire mulige årsager.

"I hovedstadsområdet går mange eleverne på en fri-, privat- eller efterskole, og vi ved generelt fra undersøgelser med lærerstuderende, der er lige ved at færdiggøre studiet, at rigtig mange foretrækker den type skoler fremfor folkeskolen. Så det kan være en af årsagerne til, at vi ser særligt mange ikke-læreruddannede på de sjællandske skoler", siger han.

Lang uddannelse giver finske lærere sexappeal

Erfaringer fra Sverige og Tyskland viser desuden, at skoler i socialt belastede områder har særligt svært ved at tiltrække lærere. Og det kan måske også være en del af forklaringen på, at de sjællandske skoler har sværere ved at rekruttere lærere, peger han på.

"Man kan måske forestille sig, at der er flere skoler i hovedstadsområdet, der er mere udfordret end gennemsnittet. Især for nyuddannede kan det virke afskrækkende at skulle starte på en skole, hvor man forestiller sig, at der er mange udfordringer", siger Frans Ørsted.

På 10 år er knap 7000 lærerjob vekslet til pædagogjob 

Forældrene afskrækker også

Han fortæller, at der også er flere undersøgelser, der viser, at lærerne meget ofte oplever forældresamarbejdet som en af de største udfordringer ved lærerjobbet. Og ifølge Frans Ørsted er det en mulig antagelse, at især forældre fra hovedstadsområdet i højere grad blander sig deres barns skolegang end andre steder i landet.

Frans Ørsted peger også på, at en del af forklaringen desuden kan ligge i, at erfaringerne viser, at læreruddannelsen ikke kun åbner for muligheden for at blive lærer.

"Der er ingen tvivl om, at der er mange forskellige slags jobmuligheder i hovedstadsområdet, så det er også en faktor, der måske også spiller ind".

Lærermanglen er først og fremmest et øst-for-Storebælt-problem

Årsagerne er mange

Sikkert er det dog, at forskerne endnu kun kan gisne om, hvorfor det særligt er et sjællandsk problem, og hvorfor lærermangel er et stigende problem.

"Vi tror på, at der er mange årsager. Fælles for alle tre lande er, at der er store geografiske forskelle internt i landene i forhold til, hvor i landet man har særligt svært ved at tiltrække lærere. I Danmark er manglen stadig mere sporadisk, men der er områder, som især bakser med at kunne skaffe lærere, og vi ser også, at der er nogle fag i skolen, som er sværere at rekruttere til", siger han.

Hidtil har gruppen af danske forskere foretaget en enkelt undersøgelse. Her spurgte forskerne landets kommuner ind til, om de oplever lærermangel.

"Her pegede flere af kommunernes kommunaldirektører på, at de oplever, at lærermanglen også har en kønsmæssig dimension, hvor de oplever, at det bliver sværere og sværere at tiltrække mandlige lærere", siger han.

EU-rapport: Danske lærere ønsker i højere grad at vælge lærerfaget fra 

I løbet af forskningsprojektets tre år har gruppen af forskere planer om via spørgeskemaundersøgelse at spørge lærere, lærerstuderende og undervisere på læreruddannelsen ind til, hvad de ser som årsag til lærermanglen og hvilke løsninger de peger på.

"Det er utrolig vigtigt, at vi får sat bremsen i overfor udviklingen. For ellers ender vi samme sted, som de er i Sverige og Tyskland, og det vil være katastrofalt".

Forskningsprojektet WATSup ledes af professor Lena Boström fra Mittuniversitetet i Sundsvall i Sverige.