De tætte relationer til de kun 74 elever gør, at ingen lærere på Fjelstervang Skole siger "min klasse", fortæller børnehaveklasseleder Susanne Nielsen. Hun har blot 11 elever i dette års børnehaveklasse.Foto: Michael Drost-Hansen
Lærere er vilde med miniputskole
Susanne Nielsen og Jane Jensen værdsætter nærheden, det kollegiale fællesskab og det særlige ansvar, der følger med at arbejde på en af landets mindste skoler. Men den faglige sparring er begrænset, så de skal sørge for at suge viden ind.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Eleverne finder stille deres pladser ved bordene, som står i coronasikker afstand. Et krav, som er let at opfylde, for der er god plads i klasselokalet på Fjelstervang Skole i Vestjylland.
Børnehaveklasseleder Susanne Nielsen holder en skattekiste op.
"Der er en masse spil i. Blandt andet puslespil", fortæller hun og viser eleverne, hvordan de åbner en pose med fire brikker med små ord, som passer til tegningerne på spillepladen.
Når eleverne har lagt et puslespil, skal de farve et felt på en lang drage, som svarer til posens nummer.
Annonce:
"Hvis jeg har lagt puslespil nummer seks, hvilket felt skal jeg så farve", spørger Susanne Nielsen en pige tæt på tavlen.
Efter lidt betænkningstid svarer hun seks.
"Ja, og du skal tro på dig selv", siger Susanne Nielsen og sender pigen et stort smil.
De 11 elever kaster sig over puslespillene, og børnehaveklasselederen går rundt og hjælper. Flere gange vender hun tilbage til pigen ved tavlen med opmuntrende bemærkninger og kærlige klap på skulderen.
Annonce:
Tidligere begyndte pigen at græde, hver gang klassen skulle noget nyt. Nu elsker hun at komme i skole.
"Med kun 11 elever i klassen har jeg kunnet opbygge en relation, som får hende til at vokse fagligt", siger Susanne Nielsen.
I alt har Fjelstervang Skole i Ringkøbing-Skjern Kommune 74 elever fordelt på syv årgange, så hendes børnehaveklasse rammer gennemsnittet.
Susanne Nielsen kom til landsbyskolen for seks år siden. Inden da var hun på en skole med 400 elever i 18 år. Hun er ikke i tvivl om, hvor hun helst vil undervise.
"Her kender vi alle børn, og de kender os, og det giver et ansvar, som forpligter. Vi kan ikke bare overlade det til andre at tage teten. Vi er nødt til at finde ud af det sammen, for ellers fungerer skolen ikke. Jeg er vild med at være på en lille skole", siger Susanne Nielsen.
Inde ved siden af underviser Jane Jensen 1. klasse. Hun begyndte som pædagog på skolen for otte år siden og er ved at læse til lærer. Hun fremhæver også nærheden.
Annonce:
"Vi arbejder sammen på kryds og tværs, så hvis en elev i børnehaveklassen er ked af det, kan hun lige så godt komme til mig. Vi kan også lettere rumme elever med særlige behov, for vi kan skabe gode relationer og være hurtige til at hjælpe dem", siger Jane Jensen.
Der er også ulemper ved at arbejde på en lille skole, erkender hun. For eksempel at lærerne skal vikardække for hinanden.
"Vi må tit tage af vores forberedelsestid, hvis vi pludselig skal dække ind for en kollega, så vi skal hele tiden være på forkant med vores planlægning. Men vi føler et ansvar for, at skolen fungerer. Det er ikke bare ledelsens ansvar", siger Jane Jensen.
Det kan også være sårbart med små klasser.
"I en klasse med 28 elever vil der altid være nogle til at vise den gode vej, men jeg havde en børnehaveklasse med syv elever, hvor nogle rødder satte dagsordenen. Det krævede en ekstra indsats at skabe trivsel", fortæller Susanne Nielsen.
Skolens eneste tysklærer
Et kig ind på lærerværelset i spisefrikvarteret efterlader et indtryk af, hvor lille Fjelstervang Skole er: Seks lærere, en børnehaveklasseleder, tre pædagoger, en skolefritidsordningsleder, som også er AKT-vejleder (adfærd, kontakt, trivsel), en sekretær, to pedeller og en skoleleder.
"Vi skal være bevidste om at hente inspiration udefra, så vi ikke bare lever i vores egen suppedas. Vi sørger for at komme på kursus, leder efter nyt på nettet og deler vores viden med kollegerne", siger Susanne Nielsen.
Som dansklærer har Jane Jensen fagfæller på skolen at sparre med, men i tysk er hun den eneste lærer.
"Jeg kan lide at have hele ansvaret for at lave en god tyskundervisning, men en gang imellem mangler jeg en sparringspartner. Står jeg med en konkret udfordring, går jeg til vores engelsklærer, og ellers følger jeg med på Sproglærerforeningens hjemmeside", forklarer hun.
Fjelstervang Skole har faglige team i dansk og matematik på tværs af årgangene.
"Vi snakker om alle elever, for her er ingen, som siger 'min klasse'. Vi hjælper hinanden, så alle elever er 'vores'", siger Susanne Nielsen.
I 7. klasse skifter eleverne til Videbæk Skole, som også får elever fra to andre skoler. Faglærerne fra de fire skoler mødes med jævne mellemrum, så de kender hinanden. Det har Susanne Nielsen benyttet sig af.
"Jeg ringede til min kollega på Vorgod-Barde Skole, fordi jeg var i tvivl om noget i en sproglig undersøgelse", siger børnehaveklasselederen.
Forældreengagement smitter af
Med kun 74 elever har Fjelstervang Skole været alvorligt truet af lukning. Hverken Susanne Nielsen eller Jane Jensen bor i byen, så de ville ikke være blevet ramt så hårdt, hvis deres arbejdsplads var blevet nedlagt. Nok ville de miste nærheden og deres kolleger, men de ville være blevet overført til en anden skole. Alligevel var de bekymrede.
"Jeg kunne slet ikke bære tanken om, at Fjelstervang ikke skulle have en skole. Det ville have været forfærdeligt for børn og forældre. Det kan godt være, at nogle forældre ikke har så mange resurser, men da det gjaldt skolens fremtid, mødte de op og kæmpede for dens overlevelse. Det engagement fra byen smitter af på os", siger Susanne Nielsen.