"Hvor meget kommer I som ledergruppe til at bestemme? Nu har I jo hørt vores umiddelbare tanker, og I kommer til at høre fra årgangene helt op til 9. klasse?"

Lærer på Auraskolens afdeling Bryndum Christine Pedersen stiller sit spørgsmål til det lille kvadrat på sin skærm, hvor hun ser skoleleder Lene Aagaard Brandts ansigt. Lærere og pædagoger fra 2. årgang på Auraskolens tre skoler er samlet med ledelsen på et Skype-møde mandag eftermiddag midt i marts. Mødet har titlen "Mads og Monopolet".

Ikke ret meget er, som det plejer, på Esbjerg Kommunes syv storskoler. Oven i corona og en gradvis genåbning af skolerne er kommunens omkring 1.300 ledere, lærere og pædagoger i fuld gang med at vise, hvad folkeskolen kan præstere, når den får lov. Sammen med deres fagfæller på skolerne i Holbæk udgør de den udvalgte skare, som statsminister Mette Frederiksen fra næste skoleår har sat fri af de normale tøjler om folkeskolen.

"Det bliver så vidt muligt, som I har fremlagt i dag. Det kan give noget kaos, men jeg tror virkelig på det", svarer Lene Aagaard Brandt uden den fjerneste tøven på spørgsmålet.

Som resten af kommunens folkeskoler er Auraskolen en storskole med fælles leder for tre eller flere skoler. De sidste to timer har lærere og pædagoger fra Auraskolens afdelinger Bryndum, Hjerting og Sønderris på skift fået input til deres foreløbige tanker om, hvordan en skoledag kan se ud for næste skoleårs 2.-klasser. Skoledage, der ikke behøver at ligne hinanden på de tre skoler, selv om de hænger sammen ved navn og ledelse.

Lene Aagaard Brandt har valgt en mødestruktur inspireret af nationens vel nok mest ikoniske radioprogram. Så på bedste "Mads og Monopolet"-manér lyder strukturen: Præsentér jeres tanker og tvivl, og så diskuterer og opkvalificerer et monopol af ledere, lærere og pædagoger fra de to andre skoler. I dag handler det om 2. årgang, mens øvelsen i morgen bliver gentaget med et nyt hold om næste års 3.-klasser. Og sådan fortsætter stafetten de kommende uger, indtil alle årgange har været igennem den virtuelle mødeform.

Leder: Frihed? Det skal man lige vænne sig til

Vil opløse skoleskemaet

"Vores ønsker er meget indgribende i skolestrukturen, så vi er meget i tvivl om, hvorvidt det overhovedet kan lade sig gøre. Så det er meget hypotetisk, det, vi har snakket om", lægger lærer på Bryndum Skole Christine Pedersen ud med at sige. Hun har et par minutter til at præsentere, hvad hun og resten af dagens hold af lærere og pædagoger foreløbig har gjort sig af tanker.

"Vi så noget, der virkelig fungerede, under forårets genåbning. Derfor vil vi fremover undgå mange voksenskift i løbet af dagen. Vi forestiller os et par lærere og én pædagog på hver klasse, som deler alle fag mellem sig", forklarer hun og uddyber, at man også har i sinde at opløse skoleskemaet, så det ikke udgøres af fag, men i stedet af blokke af tid, som lærerne omkring klassen - eller på årgangen - selv er herre over løbende at udfylde. Gevinsten vil være mere rum til fordybelse og undervisning med afsæt i lærernes dømmekraft og engagement.

"Alle skal have en stamklasse, men årgangen skal fungere som en enhed. Så hvis vi er tre klasser på en årgang, har vi i alt ni voksne. Det giver rigtig mange kompetencer i spil i et team med stort kendskab til eleverne", siger Christine Pedersen videre. Hun tilføjer en bekymring for, om det vil kunne lade sig gøre at dække alle fag, når lærerne er låst fast til én årgang. For når de kigger på hinanden, kan de for eksempel hurtigt konstatere, at ingen af dem er stærke til musik.

Medarbejderne foreslår også kortere skoledage, og at stillesiddende undervisning så vidt muligt skal forbeholdes morgentimerne. Og så vil de gerne væk fra, at deres undervisning er skemalagt. I stedet ønsker de blot et ugentligt tal for, hvor mange timer de skal lægge på årgangen. På den måde vil de selv kunne flytte rundt på årgangens resurser, så teamet fleksibelt kan sætte flere voksne på til den undervisning, hvor behovet er størst. Et fælles læsebånd på hele årgangen kræver nødvendigvis ikke mere end én voksen til et stort hold af elever, mens kreativ undervisning eller holddelinger kræver flere voksne, peger de på.

Enhver tvivl om, hvorvidt ideerne har gang på jord, bliver med det samme gjort til skamme, da monopolets andre skoler får de næste tyve minutters taletid.

"Jeg bliver virkelig inspireret af, at der er nogle, der tør gå andre veje for at sikre både børnenes og de voksnes engagement", kommenterer pædagogisk leder Esben Ried-Mortensen på Sønderrisskolen begejstret.

Skoleleder Lene Aagaard Brandt er lige så positiv og slår fast, at det "helt sikkert kan lade sig gøre".

"Vi er jo sat fri af timefordelingsplanen, så ingen siger, at eleverne skal have musik i x antal timer om ugen", siger hun og foreslår, at man kunne overveje at trække på kræfter uden for skolen: "Vi kan måske invitere Kulturskolen ind til at arrangere et musicalforløb i seks uger og på den måde komme omkring musik".

Hierarkiet er lagt ned

Folkeskolens styrekæde er næsten lige så lang som afstanden fra Christiansborg til Esbjerg Havn, og hvert lag i systemet skal give afkald på deres direkte indflydelse, før en egentlig beslutningskompetence når helt ud til de enkelte lærerteam. Og det er faktisk det, der er på vej til at ske i Esbjerg ifølge skolernes forvaltningschef, områdechef for kultur og skole Ulla Visbech.

"Vi lægger hele hierarkiet ned fra Christiansborg og ud til de enkelte skoler. Det giver os som forvaltning en anden rolle, hvor vi bliver mere understøttende og vejledende", siger hun og fortæller, at det indebærer, at forvaltningen og byrådet finder en helt ny måde at spille skolerne gode på.

"Hvordan det bliver, er jeg spændt på. Men det er noget, vi snakker helt åbent med vores politikere om", siger Ulla Visbech, som har gjort sit for at presse kommunens skolepolitikere for hurtigst muligt at lægge de kommunale rammer for forsøget.

"Opdraget fra statsministeren er, at vi skal prøve at være lidt vilde, og det har vi prøvet at tage på os - selv om det faktisk er lidt svært", siger Ulla Visbech.

Hun afslører, at hverken politikere eller forvaltning har gjort sig tanker om, at det vil kræve store kræfter at rulle skolernes mange nye organiseringer tilbage, hvis Folketinget ved forsøgets afslutning vælger at stramme de nationale tøjler igen.

"Det har vi ikke skænket en tanke. For det er svært at lave noget nyt, hvis vi skal lade os begrænse på forhånd".

Frygter, forsøg bliver dryp i havet

Den udlægning vinder genhør på det politiske niveau i Esbjerg. Kommunens børne- og familieudvalg har holdt separate møder med hver skole, hvor ledere, lærere og i nogle tilfælde også elever og forældre har deltaget for at fortælle om, hvordan de gerne vil lave skole de næste tre år. Møderne har gjort stort indtryk på udvalgsformand Diana Mose Olsen (Socialistisk Folkeparti).

"Det burde næsten være alle forundt at høre medarbejderes, lederes, forældres og elevers begejstring, ærefrygt og iderigdom", siger hun.

De næste tre år vil udvalget invitere en ny skole med på hvert af sine udvalgsmøder for at følge med i, hvad skolerne har lært, og hvad de gerne vil arbejde mere og mindre med. "Vi skal bare lytte og forsøge at være så åbne som muligt. Vi skal jo helst ikke stoppe deres iderigdom", siger Diana Mose Olsen.

Der er kun én ting, der slår skår i hendes glæde over skolernes øgede frihed, og det er, at der endnu kun er tale om et forsøg. Derfor håber hun, at der bliver fundet en god måde at følge med i effekterne af forsøget på. Et forsøg, som hun i øvrigt mener er for kort til, at det kan nå at afspejle sig i elevernes afgangskarakterer. Ligesom den brede palet af tilgange på skolerne heller ikke ligefrem letter ambitionerne om at drage generelle erfaringer.

"Det kan da godt bekymre mig, om det bliver muligt at skalere erfaringerne op på et niveau, hvor Folketinget kan se, at erfaringerne kan bruges til at sætte alle folkeskoler fri. Så jeg kan godt frygte, at det bare bliver et lillebitte dryp i havet hos os og i Holbæk, og så bruges det ikke til mere", siger Diana Mose Olsen.

"Jeg håber sådan, at vi kan vise, at frihed til medarbejderne kan give noget helt specielt", siger hun og fortæller, at kommunen er i gang med at oprette en hjemmeside dedikeret til, at politikere, journalister og resten af Skoledanmark kan læse med om skolernes løbende tiltag og erfaringer.

Niveaudeling i 2. klasse?

Nu er det blevet Hjerting Skoles tur til at modtage input fra de små kvadrater på skærmen, hvis baggrunde afslører, at nogle medarbejdere sidder alene hjemme, mens andre er samlet et par stykker i lokaler på skolerne.

Lærerne har gjort sig mange af de samme tanker som på Bryndum Skole: kortere skoledage, få lærere knyttet til den samme klasse og fleksibelt skema. Man har også vendt, om man kan invitere forældre til at fortælle om deres arbejde på områder, hvor lærerne ikke selv er så skarpe. Og så går Hjerting Skoles medarbejdere med planer om fleksibelt at kunne holdinddele hele årgangen, når det giver mening.

"Nu ligger der et pres på os lærere om at sætte alle skoler fri. Det er lidt angstprovokerende. Men alle går til det med troen på, at det kan lade sig gøre"

"Vi har også snakket om klasse kontra hold", indleder lærer Rikke Møller fra Bryndum Skole, da monopolet bliver sluppet løs for at diskutere ideerne. "Vi skal huske, at vi har med små børn at gøre, og hvad der giver den største tryghed for dem. Hvor skærer vi snittet, når vi inddeler? Nogle er jo stærke i skriftlig dansk, andre er mægtig dygtige læsere, mens andre igen har fantasien. Så der er brug for nogle meget fleksible hold, for at man kan ramme plet".

Pædagogisk leder Esben Ried-Mortensen på Sønderrisskolen siger, at ideen om at inddrage forældrene i undervisningen er meget spændende: "Jeg tror på, at vi kan bruge forældrene meget mere i forhold til det faglige. Måske vi kan oprette en forældrevidensbank?" foreslår han. Han tror til gengæld også, at der er brug for "at have tungen lige i munden", når det kommer til at niveaudele elever i 2. klasse.

Skoleleder Lene Aagaard Brandt foreslår at overveje, om én lærer kan have ansvaret for rigtig mange elever på bestemte tidspunkter på dagen: "Kunne én lærer stå med et bevægelsesfag med en hel årgang? Det kunne frigive tid til at lave et tættere samarbejde mellem personalet på andre tidspunkter. Vi får ikke flere resurser, så hvis vi vil mere samarbejde, må vi finde mulighederne ved at gøre noget anderledes".

Snakken vender også tilbage til, at et fålærerprincip går imod ambitionen om, at lærerne alene skal undervise i fag, de er uddannet i. Det bekymrer nogle, men flertallet, der tager ordet, ser et kæmpe potentiale i at gå i den retning.

"Jeg synes ikke, at fagene er så vigtige, at vi har brug for, at de er helt fagopdelte i indskolingen. Men hvis man har et tema om raketter, vil det være fedt, hvis man så kan få fysiklæreren ind og forklare, hvordan man bygger en raket, og måske køre nogle forsøg, selvom det er os, der kører forløbet", byder lærer Rikke Møller ind med.

"Det vil være det helt ideelle", kommenterer Lene Aagaard Brandt, inden Rikke Møller tager ordet igen: "Personligt vil jeg ikke være bange for at tage fag, jeg ikke er linjefagsuddannet i, fordi det er mere bredt her. Havde det været tysk eller fysik i udskolingen, ville det være helt uforsvarligt over for børnene, men i indskolingen handler det lige så meget om at lære at gå i skole og få en forståelse for nogle mekanismer".

Trods generelt stor begejstring for udsigten til at låse lærere fast til én årgang for at sikre så få lærere om de samme elever som muligt giver tankegangen stadig panderynker over, om det rent praktisk kan gå op. Lærerstaben bliver beroliget af deres skoleleder.

"Det får vi løst inden sommerferien. Vi er alle sammen et sted, hvor vi tænker: 'Vi plejer at gøre det sådan her'. Men har vi gode pædagogiske og didaktiske overvejelser over, hvorfor det skal være på denne her måde, så vil jeg hade, hvis det er systemer eller whatsoever af strukturer, der gør, at vi ikke kan komme i mål med det. Vi er sat fri til at afprøve det, og så må vi simpelthen slå knuder på os selv og hinanden for at se, om vi kan lykkes", siger Lene Aagaard Brandt.

Forældre og elever er også spurgt

Længe inden skolerne har taget hul på at snakke om specifik undervisning, har ledelserne via spørgeskemaer til forældre og medarbejdere spurgt til, hvad der kan løfte skolen, og lærerne har talt med deres klasser for at indhente elevernes ønsker.

På Signaturskolen viser forældrenes og lærernes ønskeliste sig at være ret ens, fortæller skoleleder Jette Sylvestersen. Forældrene efterspørger færre elever i klasserne, få lærere om klasserne, færre test, færre vikarer, mere udeskole og bevægelse. Lærerne ønsker mere forberedelse, færre elever i klasserne, færre skift, bedre forudsætninger for fordybelse og større mulighed for selv at kunne foretage valg i hverdagen.

Elevernes ønsker er til gengæld af en lidt anden karakter, fortæller skolelederen. Her er en skolebod og klassedyr højt på listen, og så vil de rigtig gerne hygge sig, sove, se film og have slik. Men der er også en klasse, der har ønsket sig matematik i alle timer i to år.

Ligesom Auraskolen består Signaturskolen af tre skoler. Med ønskerne i hånden har ledelsen foreslået en helt ny organisering af skoledagen. Alle elever skal have en kortere skoledag. Lærerne lægger selv pauserne undtagen en fast daglig 30-minutters frokostpause, og undervisningen er kun bygget op af to sammenhængende blokke. Jette Sylvestersen forklarer:

"Teamet omkring klassen planlægger selv deres blok mellem klokken 8 og 11.30. Om de kører med deciderede fag, kører tværfaglige forløb, arbejder med et specifikt problem eller tager på tur, er op til teamet. Efter frokostpausen indfører vi et alternativ til en klasselederfunktion. Det er et dagligt kvarter, hvor en mindre gruppe elever vender, hvordan det går, med en voksen. Her kan de for eksempel snakke om, hvilke mål de har for de kommende uger? Hvad er der i nyhederne? Man kan tale om alt muligt. Om eftermiddagen er der lagt op til, at vi har mere fokus på elevernes interesser. Dér kan det være, at de kan vælge sig ind på nogle forskellige forløb. Men teamet kan også vælge at køre videre med formiddagens program, hvis det for eksempel er en blanding af teoretiske og kreative praktisk-musiske elementer".

Som på Auraskolen skal lærerne på Signaturskolen kun være i ét team for fremover at skulle forholde sig til 40 elever i stedet for 200 fordelt på syv lærerteam. Det vil øge kvaliteten af undervisningen, og omorganiseringen er ifølge Jette Sylvestersen også en forudsætning for, at de får et reelt handlerum i hverdagen til at ændre og tilpasse undervisningens form og indhold. For når lærerne er knyttet til flere team og klasser, er det ofte en uoverskuelig kabale, der skal gå op, hvis man pludselig vil gøre noget andet i en klasse. Med ét team er vejen til forandringer langt kortere, peger hun på. Det bliver også op til det enkelte team, hvordan elevernes skemaer ser ud, og hvor tit de får nye skemaer.

"Det kan komme til at se meget forskelligt ud, og det kan godt være, at der bliver mindre valgfrit i udskolingen, hvor jeg hører en bekymring fra lærerne i forhold til at sikre fagligheden", fortæller Jette Sylvestersen.

Det står faseafdelingerne frit, om de vil arbejde efter den nye struktur. Det har alle afdelinger valgt med undtagelse af udskolingen på én af de tre skoler. "De vil hellere køre med et mere traditionelt skema. I hvert fald til en start", fortæller Jette Sylvestersen.

Selv om der endnu er uafklarede spørgsmål om næste års undervisning på Signaturskolens tre skoler, er mange valg omkring de overordnede rammer på plads.

"Meget har jo ligget lige til højrebenet", siger Jette Sylvestersen og nævner blandt andet de kortere skoledage, og at lærerne ikke skal lade sig binde af Fælles Mål eller elevplanerne. Til gengæld nævner hun ikke de nationale test, før hun bliver spurgt direkte til dem. "Vi dropper dem. Der er noget, der er så oplagt, at vi helt har glemt at snakke om det".

Esbjerg vil også droppe testene i frihedens navn

Skal lige vænne sig til nye tider

For tillidsrepræsentant Henning Lavendt på Signaturskolens afdeling Skads Skole er den nuværende proces omkring forvandlingen af skolen noget af det vildeste og mest inspirerende, han har oplevet som lærer. Og så bliver han næsten forpustet ved tanken om, at lærerne skal genopfinde skolen på et halvt år - endda i en tid, hvor undervisning og alt andet er coronaramt.

"Man skal ikke undervurdere, at der sidder en masse regler og traditioner inkorporeret i os, der har været lærer i mange år. Dem skal vi kunne kaste over bord, og vi skal kunne gribe de nye muligheder og træde vande steder, hvor man ikke har trådt vande før. Og det bliver ikke nemmere af, at vi ikke kan have kollegasnakke ved kaffemaskinen eller over frokostbordet", siger han.

Skolen drøfter at smelte historie og kristendomskundskab sammen på mellemtrinnet og gøre fysik/kemi, biologi og geografi til ét naturfag i udskolingen. Man går også med tanker om at sløjfe nogle af skolens vægge.

"Vi snakker lidt om, at vi skal have et årgangshold i stedet for klasser, men vores klasselokaler er ikke bygget til, at der kan være 30-40-50 elever i dem. Og har vi skolemøbler nok? Hvis vi skal have 50 elever i ét lokale noget af tiden, men så også nemt kunne dele dem op, så skal der også være et andet lokale, der har møbler stående. Det går jo ikke, at man hele tiden skal tage møblerne med mellem lokalerne", siger Henning Lavendt.

Han er spændt på, hvordan forberedelsestiden bliver påvirket af, at lærerne kan se frem til at undervise i fag- elementer uden for deres undervisningskompetence fra læreruddannelsen. Omvendt regner han med, at lærerne vinder tid ved at blive fritaget for at bruge tid på at udfylde elevplaner. Og så er det umiddelbart planen at lægge alle støttetimer og dansk som andetsprog ud i teamene, så læreren selv kan vurdere, hvordan timerne er givet bedst ud.

Henning Lavendt glæder sig enormt over, at styringskæden er vendt totalt om. Nu bliver lærerne mødt af helt nye toner fra ledelsen, der i den igangværende proces gang på gang har gentaget, at beslutningerne ligger hos medarbejderne. Noget, lærerne faktisk lige skal vænne sig til. "Vi har ikke måttet træffe ret mange beslutninger siden 2013. Vi skal lige have ind under huden, at det er andre tider".