Planlægningen af næste skoleår er alt andet end normal for de cirka 2.000 ledere, lærere og pædagoger på folkeskolerne i Esbjerg og Holbæk. De næste tre år har 45 af landets folkeskoler lov til at lave skole efter samme regler som landets fri- og privatskoler. Kravene til længden og indholdet af skoledagen, nationale test, trivselsmålinger, regler om holddeling, klasseloft og meget mere er - i hvert fald for en stund - forduftet. Dermed står skolerne med en hidtil uset mulighed for selv at forme deres bud på, hvordan man laver god skole.

Det hele sker som led i regeringens stort anlagte frikommuneforsøg i syv kommuner, hvor enten folkeskolen, dagtilbud eller ældreområdet er sat fri af stort set alle nationale bindinger. Forsøget er det nyeste skud fra regeringen på at afbureaukratisere den offentlige sektor, og som statsminister Mette Frederiksen (Socialdemokratiet) har kaldt "en vild ide".

"Hvis det skal virke, så skal vi turde gå hele vejen", lød det fra statsministeren, da frikommuneforsøget blev annonceret. Samtidig understregede hun, at regeringen til gengæld kræver bedre resultater fra skolerne og de omkring 17.000 elever, der har deres daglige skolegang i Esbjerg og Holbæk kommuner.

"Det er superfedt og motiverende"

Folkeskolen er blevet lukket ind i et maskinrum, der siden årsskiftet har kørt på maksimal hastighed i Esbjerg for at skabe de stærkeste forudsætninger for, at resten af landets skoler også bliver sat fri. Her er politikere, forvaltning og skoleledere alle enige om at tro på, at skolen bliver bedre, hvis lærerne får ordet. Dermed står Esbjerg-lærerne med en unik mulighed for at bevise deres værd i udviklingen af den danske folkeskole. Ligesom i Holbæk har forsøget sendt begejstrede lærerarme i vejret, men den nye rolle har også sendt de vestjyske lærere ud på en mental rutsjebane fuld af spænding, kaos og ærefrygt over følelsen af at stå med chancen for at lægge stene til et paradigmeskifte i styringen af folkeskolen.

Udskolingslærer og tillidsrepræsentant på Sønderrisskolen i Esbjerg Signe Nielsen er en af de mange involverede lærere. Ledelsen har sendt friheden ud i de enkelte lærerteam på hendes skole, og derfor står hun sammen med sit team med ansvaret for at udtænke en bedre skole specifikt for næste skoleårs 7.-klasser.

Opgaven kalder hun for både superfed og motiverende, og Signe Nielsen er overbevist om, at teamet kan skabe en hverdag, som giver langt mere mening for eleverne. Men inden teamet og resten af skolen har lagt sig fast på nogle af de mange ideer, der energisk bliver kastet i vejret på talrige møder i disse måneder, er det også en frustrerende proces.

"Man står med mange følelser på én gang", som hun lidt underspillet formulerer det. Men særligt én følelse fylder for Signe Nielsen og kollegerne, og det er håbet om at være i stand til at sætte resten af landets folkeskoler fri.

"Vi har meget fokus på, at der ligger et pres på os for at levere. Det havde været fantastisk, hvis man havde givet friheden på landsplan. Nu ligger der et pres på os og lærerne i Holbæk om at sætte alle skoler fri. Det er lidt angstprovokerende. Men alle går til det med troen på, at det kan lade sig gøre".

Folkeskolenaflægger første statusrapport - denne gang fra Esbjerg - over, hvordan ledere, lærere, pædagoger, elever og forældre sammen forvandler et helt skolevæsen.

Sådan vil lærerne lave skole