Lars Holmboe er 49 år og lærer på Mølholm Skole og sidder i styrelsen i Vejle Lærerforening. Han var en af lærerrepræsentanterne i Lærerkommissionen, som analyserede lærerens arbejdstid efter OK18 og er en aktiv skoledebattør.  

Er der noget, du mener, Lærerforeningen kan forbedre i forhold til håndteringen af coronapandemien?

"Lærerforeningen i samarbejde med kommunerne skal sørge for at lærerne kan få en tryg og rask tilværelse. Jeg ved ikke, om det er noget lærerforeningen skal gøre bedre, men der er brug for bedre rengøring og afstand på skolerne. Der er brug for at få flere lærere til stede i klasserne. Det er vigtigt, at vi lærere får lov til at være lærere og ikke sundhedspersonale her i genåbningen. Det har vi rigeligt travlt med at være".

Hvad stemte du, da arbejdstidsaftale A20 var til afstemning?

"Jeg stemte ja.

Arbejdstidsaftalen gav os et nyt grundlag at arbejde ud fra. Hvis vi havde taget en konflikt på det, så er min frygt, at det ville have undermineret vores position som en samarbejdspartner. Et nej ville kun have øget konflikten, og det ville ende med, at Lærerforeningen ville sidde oppe i et træ, hvor vi hverken ville hverken have sympati fra vores kollegaer i fagbevægelsen, fra vores modpart og da slet ikke i offentligheden.

Det som er vigtigt for mig er, at der sidder en tillidsrepræsentant med ved bordet, når der træffes beslutninger ude på skolerne. Det er enormt positivt, at vi er blevet en del af det beslutningsarbejde, som foregår, også i kommunerne. Derfor synes jeg samarbejdssporet i den nye aftale er enormt vigtigt, og det giver nogle nye muligheder. Især de nye 'lærerråd' er et rigtig godt tiltag.

DLF-valg: Skolestarten er vigtig for at få livsduelige mennesker ud af skolen

Der er kommet nogle bindinger ind, som peger i den rigtige retning, selv om de blot er estimater. Vi kan se allerede nu, at der er gode lokalaftaler, som er bygget på de ting og det viser mig, at der er en vej fremad".

Hvad bør DLF gøre for at sikre lærere m.fl. indflydelse på egen arbejdstid i næste skoleår?

"Både arbejdstidsaftalen og overenskomsten, som netop er indgået, skal lige have lov at virke. Så ser vi forhåbentlig nogle gode effekter efterhånden, som vi får indsamlet erfaringer.

Det handler fortsat om, hvordan tillidsrepræsentanten får lov til at få rigtig god uddannelse. De skal virke som forhandlere og som stærke samarbejdspartnere, der har stærk indsigt. Tillidsrepræsentanterne er en stor nøgle i det her. De skal både være bedre til at være tættere på ledelsen, men også tættere på medarbejderne. Det skal gerne være sådan, at lærerne føler at de kan gå til tillidsrepræsentanten, der har adgangen i højere grad nu end nogensinde før.

Vi har to parter, som stadig ikke har nået at tage stilling til, hvordan det virker. Først derefter kan de tage stilling til, hvordan det så skal forbedres". 

Er det den rigtige måde, hovedstyrelse og formandskab vælges på, herunder ift. hvis et hovedstyrelsesmedlem går ud i utide. Skulle det i stedet have været de ikke-valgte kandidater fra valget i '19, der fik fleste stemmer, der fik pladsen?

"En ting er sikkert: alle de spilleregler, som fungerer ved de ordinære hovedbestyrelsesvalg, er ophørt nu. Jeg synes det er positivt, at kandidaterne har været nødt til at være ude og debattere mere åbent og offentligt. Men jeg synes også, der er nogle lokale behov for en repræsentation i hovedstyrelsen.

Derudover er det selvfølgelig ærgerligt, at vi står i denne her situation. Der burde være en procedure, som træder ind. Vi troede at det var tilstrækkeligt med et system med to suppleanter, men det viste sig at være utilstrækkeligt. Det er vi nødt til at håndtere, for jeg synes ikke det er optimalt, at vi står i et valg nu. Det kunne give anledning til at tage et større kig på, hvordan man vælger til hovedstyrelsen.

DLF-valg: Vil repræsentere dem, der ikke er repræsenteret i dag

Jeg mener, at det er den rigtige måde, vi holder formands- og hovedstyrelsesvalg på, som det er lige nu, men det beror på, at det løser den opgave, disse har. Jeg er ikke afvisende overfor at se på, om det skal ændres i fremtiden, men vi er nødt til at starte et andet sted. Først er vi f.eks. nødt til at definere, hvilke opgaver, hovedstyrelsen skal løse. Det er vigtigt at bevare den lokale forankring for hovedstyrelsen. De politiske udfordringer er lige så ofte lokale som nationale, og den forbindelse, hovedforeningen har rent politisk ud til kredsene lokalt er det afgørende at dyrke. Måske skulle man se på at ændre strukturen, så regionerne, f.eks. i form af de forpligtende kredssamarbejder, havde en sikret plads i hovedstyrelsen. Det ville stimulere den politiske debat og opstillingsproces ude lokalt, hvor det på en anden måde berører lærerne lokalt. Det er ikke et gennemtænkt forslag, men en tanke, der er værd at forfølge".

"Med hensyn til formandsvalget, så er jeg åben for at se på et større medlemsdemokrati, men jeg frygter, at der kan blive tale om noget, der ligner et præsidentvalg, hvor budskaberne forsimples og bliver mere populistiske. Den persondyrkelse og -fiksering kan jeg godt undvære. Den vil ikke tjene vores forening".