Topforhandler om OK21-resultat: Reallønnen stiger 

Formand for Danmarks Lærerforening og for Lærernes Centralorganisation, der forhandler overenskomst for både fri- og folkeskolelærere, Gordon Ørskov Madsen, er godt tilfreds med, at det i dag lykkedes at sikre folkeskolelærernes realløn ved det kommunale forlig.

Ovenikøbet er der afsat en halv procent til at forhandle yderligere forbedringer særligt til lærerne. Men det er et skår i glæden, at lønforskellen på at være lærer i staten eller på en friskole eller privatskole og at være lærer i en kommune, bliver større.

"Vi må erkende, at der forskel på de tre offentlige arbejdsmarkeder - det statslige, kommunerne og regionerne. De udvikler sig mere og mere forskelligt", siger Gordon Ørskov Madsen til folkeskolen.dk og nævner som eksempel også, at de kommunalt ansatte har haft seniordage i en del år, mens de først er kommet med i den statslige overenskomst med sidste weekends forlig.

"Staten er lidt mere fedtet med pengene og har også i højere grad henvist til coronasituationen i forhandlingerne", fortæller Gordon Ørskov Madsen.

Men en hovedårsag til, at der er forskel på, hvad man lønmæssigt har opnået ved forhandlingerne med den statslige arbejdsgiver og i dagens forlig med KL, er den såkaldte reststigning.

Statens udgifter til løn stiger nemlig også af en anden årsag. Der bliver færre og færre ansatte i staten i lavtlønsgrupperne - eksempelvis fordi en opgave som rengøring i høj grad er udliciteret. Samtidig ansætter staten flere og flere højtlønnede i form af akademikere. Resultatet er, at statens lønudgift stiger, men det er penge, lærerne på de statslige skoler og friskolerne ikke ser noget til. Den problemstilling har fyldt ved flere overenskomstforhandlinger i træk, og arbejdsgivere og arbejdstagere arbejder på et nyt lønindeks, som skal tage højde for reststigningsproblematikken.

"Så vi arbejder på en ny beregningsmetode", understreger Gordon Ørskov.

Statslig overenskomst på plads: Lægger rammen for hele OK21