Skolerne kan resten af skoleåret afvige fra de krav til undervisningen i folkeskolen, som ellers gælder. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil fortalte på et pressemøde i mandags, at regeringen har flertal i Folketinget til et forslag om at fortsætte nødundervisningsreglerne frem til sommerferien.

"Det vil give skolerne præcis den fleksibilitet, at man eksempelvis kan konvertere understøttende undervisning til tolærerordninger eller andre ting, der kan være nødvendigt for at samle op og give den bedste undervisning under de særlige omstændigheder, der har været her i forbindelse med nedlukningen", sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

Men bekendtgørelsen om nødundervisning giver ikke præcise retningslinjer for, i hvilke fag eller hvor mange timer skolerne er forpligtet til at undervise.

"Skolen tilrettelægger nødundervisningen efter den enkelte elevs behov i den udstrækning, dette er praktisk muligt i den ekstraordinære situation", står der i bekendtgørelsen.

Frihed i genåbning, men: "Nationale test har aldrig været mere nødvendige 

Skolelederne til kommuner: Drop mindstemål for nødundervisning

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal fortæller, at reglerne derfor også bliver tolket meget forskelligt rundt om i landet, men understreger, at det jo netop også er det, som bekendtgørelsen og politikere lægger op til.  

"Der er ikke så meget usikkerhed om det. Der er mere usikkerhed om, hvem, der har tolkningsretten. Vi ser, at mange kommuner tolker det ved at sige, vi har det her niveau i den her kommune. Jeg mener, vi skal tage udgangspunkt i eleverne. I stedet for struktur og systemer skal vi tale om indhold. Ministeren har givet skolelederne lov til at gøre det, som de mener, er nødvendigt. Vi oplever kommuner, som kommer med mindstemål", siger Claus Hjortdal.

Men lige nu handler det om, at eleverne skal genfinde læringslysten, mener skolelederformanden.

"Der vil være skoler, der gør andre ting, end de plejer. Det har vi ret til. Meningen er ikke kortere skoledage. Men man korte skoledagene, hvis det i en periode giver mening med en kortere skoledag. Man kan lave turboforløb, hvis det er nødvendigt. Man kan gøre det, som man mener, er rigtigt i den situation, man er i".

Det gælder dybest set for skolelederne om at leve op til folkeskolelovens krav i den grad det overhovedet kan lade sig gøre, siger Claus Hjortdal.

"Man får en større fleksibilitet, og der er en erkendelse af, at man ikke kan nå alle fag på lige højt niveau. Det er en erkendelse fra ministerens side".

Men tolkningen kan være svær. Under nedlukningen i foråret aflyste flere skoleledere al undervisning i de praktisk-musiske valgfag, netop fordi nødundervisningsbekendtgørelsen siger, at man ikke har pligt til at give praktisk orienteret undervisning, når det vil være med uforholdsmæssige faglige, praktiske eller sikkerhedsmæssige vanskeligheder. Men efterfølgende meddelte ministeriet, at eleverne skulle have haft deres valgfag, som jo afsluttes med en obligatorisk prøve. 

"Det er jo det, vi kæmper med. For nogle fag er eksamensfag. Lige nu går vi og afventer en afklaring på alle eksamensfag", siger han. 

DLF: Lad skoleledelser og lærere sætte rammerne for nødundervisning 

Formand for undervisningsudvalget i DLF Regitze Flannov opfordrer også til, at det er de lokale skoleledelser, der i samarbejder med lærerne  tolker, hvordan bekendtgørelsen om nødundervisning bruges.

"Man skal have trygheden og sikkerheden for øje. Dernæst gøre det så godt, som man overhovedet muligt kan gøre. Det er ikke de pædagogiske ambitioner, der er i front, det er sikkerheden. Så må man lokalt se, hvad man kan lade sig gøre", siger Regitze Flannov.

DLF appellerer til politikerne om ekstra lærerkræfter til en forsvarlig genåbning

Professor: Kom med klarere udmeldinger

Professor på DPU, Aarhus Universitet Lars Qvortrup har sammen med en forskergruppe gennemført undersøgelser af undervisning i corona-perioden. Ud over spørgeskemaer har han løbende været i kontakt med skoler og skolevæsener. Han er enig i, at nødundervisning foregår meget forskelligt rundt om i landet.

"De griber det meget forskelligt an. Der synes ikke nogen klarhed over det overhovedet. Nogle skoler siger, vi er nødt til at have fuldt skema, fordi det er det, de regner med, at man skal leve op til. Og så er der nogle, der mener, at når eleverne kommer tilbage er det vigtigt, at de får skabt social trivsel, og så bliver vægten lagt på matematik, dansk og naturfag.  Billedet er rigtig, rigtig forskelligt", fortæller han.

Han oplever, at både lærere, ledere og forvaltninger knokler for at tilpasse sig de muligheder, der er. Men han mener det er svært, fordi reglerne er meget åbne for fortolkning.

"Jeg vil meget appellere til, at der bliver meldt klarere retningslinjer ud både fra skoleforvaltningerne og centralt fra. Ellers bliver det ret kaotisk", siger Lars Qvortrup. Desuden understreger han behovet for differentierede indsatser:

"Nogle steder klarer de fleste elever sig godt med hjemmeundervisning. Andre steder er der mange elever, hvis forældre ikke kan give den nødvendige støtte, hvor boligforholdene er dårlige og så videre. I de områder er der virkelig brug for, at eleverne får tilbudt fysisk nødundervisning".

DLF afventer nye retningslinjer for skolernes hverdag 

Skolerne åbner for 0.-4. klasse på mandag, men skolerne mangler stadig de nye retningslinjer, som Børne- og Undervisningsministeriet har bebudet kommer. På ministeriets hjemmeside står:

"Børne- og Undervisningsministeriet vil snarest muligt gå i dialog med sektorpartnerskaberne om genåbningen og offentliggøre justerede retningslinjer og spørgsmål/svar på baggrund heraf. Retningslinjerne for de elever i 5.-10. klasse, der er undtaget fra nedlukningen, vil også blive justeret".