Retten til tidligpension
Retten til tidlig pension for borgere, der har været mange år påarbejdsmarkedet, blev vedtaget af et flertal i Folketinget den 21.december sidste år.
Man kan dog først søge om den nye tidlige pension fra 1. august iår, og de første får udbetalt tidlig pension fra januar 2022.
Den nye tidlige pension bliver på 13.500 kroner om måneden, førskat.
Hvornår kan du gå påpension?
Fra 1. januar 2021 kan du få folkepension, når du bliver 66,5år, men folkepensionsalderen stiger i takt med danskerneslevealder.
Fødselsdag Pensionsalder
1/7-31/12 1954 66 år
1/1-30/6 1955 66 ½år
1/7-1955-31/12 1962 67 år
1/1 1963-31/12 1966 68 år
1/1 1967-31/12 1970 69 år
1/1 1971-31/12 1974 70 år*
1/1 1975-31/12 1978 71år*
1/1 1979 eller senere 72 år*
*Folkepensionsalderen fastsættes ved lov og vil blive regulerethvert femte år. Næste gang alderen bliver reguleret er i2025.
Stigningen i folkepensionsalderen følger den politiske aftale, derblev indgået i juni 2006 om en velfærdsreform.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Den 21. december 2020 var en skelsættende dag i forhold til pension, for lige præcis den dag vedtog et flertal i Folketinget såvel en stigning i folkepensionsalderen som retten til tidlig pension - den såkaldte Arne-pension. Stigningen i folkepensionsalderen rammer alle dem, der født efter den 31. december 1966, som nu kan se frem til at arbejde, til de bliver 69 år, før de kan gå på pension.
Retten til tidlig pension betyder, at mennesker, der har været på arbejdsmarkedet i 44 år, når de er 61 år, har ret til at gå på pension tre år før pensionsalderen. Eller henholdsvis et eller to år før, hvis de har arbejdet i 42 eller 43 år. Lige præcis beskæftigelseskravet gør, at meget få lærere - om overhovedet nogen - vil kunne gøre brug af retten til tidlig pension. Fordi meget få starter med at arbejde som lærer i en alder af 17, 18 eller 19 år.
Hos Københavns Lærerforening er kredsformand Lars Sørensen ikke begejstret for hverken den højere pensionsalder eller konstruktionen i retten til tidlig pension. "For folkeskolelærerne er det meget uheldigt, for lærerne vil ikke få gavn af retten til tidlig pension, og vi har rigtig mange medlemmer som ikke kan holde til et langt arbejdsliv. Arbejdsbelastningen er simpelthen for hård, og meget få lærere arbejder i dag efter, de er blevet 60 år", siger Lars Sørensen.
Alle skal kunne holde til et helt arbejdsliv
Kun tre procent af lærerne er over 60 år Kun tre procent af lærerne på de københavnske folkeskoler er 60 år eller ældre - og ifølge Lars Sørensen er det et tydeligt signal om, at noget helt grundlæggende skal ændres, hvis flere lærere skal arbejde længere. "Mange lærere kan ikke holde til et langt arbejdsliv med store klasser, elever med særlige problemstillinger, pres på forberedelsestid mv., så det er rigtig svært at forestille sig, at lærerne skal arbejde, til de bliver 69 år", mener han. Skal billedet ændres, kræver det fokus på seniorsamtaler, seniorpolitik og seniorordninger.
"Det kan være nedsat tid, kortere arbejdsdage, ugentlige fridage, og måske kan man blive fritaget for nogle opgaver, som man finder belastende, så man kan fokusere på de opgaver, der giver energi. Men ordningerne skal skræddersys den enkelte lærer, for folk har forskellige behov", siger han.
Lærer på delpension: "Jeg er blevet en bedre medarbejder"
Godt med overenskomstkrav om et helt arbejdsliv Derudover er det en afgørende prioritet, at der kommer fokus på muligheden for et helt og langt arbejdsliv for lærerne. "Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi har et stort set samlet OK-krav om netop det at kunne holde til et helt arbejdsliv, og det skal være et fokus helt fra begyndelsen af ens arbejdsliv", mener Lars Sørensen. "For man kan ikke både arbejde længere og så samtidig skulle arbejde under det nuværende arbejdspres med manglende balance mellem opgaver og tid", siger han.
"De lange skoledage fik mig til at stoppe tidligere"
69 år og stadig aktiv som lærer Ud af de tre procent lærere over 60 år på de københavnske folkeskoler er meget få oppe i nærheden af den nye pensionsalder på 69 år. Søren Juul Hansen, lærer i specialklasserækkerne på Kildevældsskolen på Østerbro i København er en af de få. Han fyldte 69 år i forrige uge. "Jeg blev først lærer i en alder af 30 år, og det er nok en af grundene til, at jeg fortsat arbejder. Samtidig har jeg haft et lærerarbejdsliv med stor variation, og det spiller også ind", mener Søren Juul Hansen. Før seminarieuddannelsen fra Københavns Dag- og Aftenseminarium i 1982 var Søren Juul Hansen uddannet elektriker, og efter læreruddannelsen var i hus, har han udelukkende arbejdet i specialklasser - først på Fælledvejens Skole, siden Jagtvejens Skole og siden 2008 på Kildevældsskolen. "Men jeg har undervist i mange forskellige fag; metalsløjd, sløjd, en del musik, idræt, og nu underviser jeg i matematik og natur/teknologi. Jeg har også været it-vejleder og taget en fuld diplomuddannelse i It & Kommunikation. Jeg har været mødeleder og en kort periode konstitueret skoleleder. Så jeg har haft et meget varieret arbejde, og jeg har altid været parat til forandringer", fortæller han.
Ny bog: "Tag stilling til dit seniorliv - før andre gør det"
Mit arbejde giver mening - og gør en forskel At Søren Juul Hansen stadig arbejder i en alder af 69 år, handler om både det sociale og det meningsfyldte i at arbejde. "Mit arbejde giver mening, jeg laver noget fornuftigt hver eneste dag, jeg gør en forskel for nogle elever, og så har jeg kontakt med mine kollegaer, som jeg har det godt og muntert med". "Jeg har mange tidligere kollegaer, som er stoppet med at arbejde, og efter noget tid begynder de at lave frivilligt arbejde. Så plejer jeg at sige: Jeg arbejder også frivilligt, jeg får bare løn for det".
Lærervikar som 65-årig
Fire timer og fire lektioner mindre end fuldtidsansatte
Hvor de fuldtidsarbejdende lærere underviser 26 lektioner om ugen, har Søren Juul Hansen 22 lektioner. "I stedet for at få det fordelt lidt ud over hele ugen, hvor man næsten ikke kan mærke det, har jeg fået planlagt det, så jeg har en skemafri dag enten fredag eller mandag, og det er også en af årsagerne til, at jeg fortsat arbejder, at jeg netop har fået lov til at lægge alle fire timer på samme dag", siger Søren Juul Hansen. Skal det i højere grad blive normen, at lærere arbejder længere, er Søren Juul Hansen overbevidst om, at netop en kortere arbejdsuge koncentreret på én dag er vejen frem. "Lønnen spiller også ind, og da jeg er så gammel, så jeg er tjenestemand, har jeg haft krav på nedsat tid til fuld løn. Sådan er det ikke for de overenskomstansatte lærere, men ligesom med Arne-pensionen, skulle man lave en ordning, hvor man fik en bonus, hvis man blev længere på arbejdsmarkedet", mener han. Søren Juul Hansen mener, det er vigtigt at huske på, at når folk arbejder ud over pensionsalderen, sparer samfundet penge. "Både til pensionsudbetaling, men jeg betaler jo også skat, så det bliver til en del penge, der burde kunne legitimere rimelige goder i form af betalt nedsat tid og/eller bonusordninger".
Anne Marie tager en tørn mere
Regner med at stoppe som 70-årig Hvor længe Søren Juul Hansen selv fortsætter med at arbejde, er endnu ikke helt afklaret. "Planen er at stoppe i sommeren 2022, hvor jeg så er fyldt 70 år og har afsluttet et skoleår, men vi må se", slutter han.