Et beslutningsforslag kan tvinge regeringen til at åbne for en fri læreruddannelse i Herning for statslige midler. Forslaget førstebehandles i næste uge i Folketinget, og på forhånd tegner der sig et flertal udenom regeringen.

På folkeskolen.dk har flere repræsentanter for den ordinære læreruddannelse kritiseret forslaget om at oprette en læreruddannelse uden om professionshøjskolerne.

Men Hans Krab Koed, der netop har takket af som formand for censorformandskabet på læreruddannelsen efter 10 år på posten, støtter forslaget.

"Jeg tror, at det vil styrke læreruddannelserne generelt, hvis vi fik en ny læreruddannelse, der tænker anderledes. En ny læreruddannelse i Herning kan på en eller anden måde bløde lidt op i, at vores læreruddannelser er blevet meget ens, og det vil bryde med homogeniseringen og monopoliseringen", siger Hans Krab Koed.

"Læreruddannelsen mangler noget holdning til, hvordan man skal være lærer" 

Vi bør høre mere til Ollerup-uddannelsen

Han takkede tidligere på måneden af efter 15 år som formand for censorerne i kristendomskundskab/religion og 10 år som formand for censorformandskabet. Folkeskolen.dk/lærerstuderende har i den anledning bedt Hans Krab Koed se tilbage på læreruddannelsens historiske udvikling. Og det er i løbet af den snak, at den erfarne læreruddanner fortæller, at han ser gode perspektiver i at fordoble antallet af private læreruddannelser.

"Vi har haft den frie læreruddannelse i Ollerup i lang tid, men den lever et meget stille liv, og vi hører vi alt for lidt til den", siger han og tilføjer:

"Alene det, at der er så mange fra den ordinære læreruddannelse, der er kritiske overfor initiativet, tyder på, at det er godt, at der sker noget. For så får det folk op på mærkerne. Vi har en stærk officiel læreruddannelse, og det skal vi til enhver tid fortsætte med. Men jeg tror jeg på, at vil være sundt, hvis der også er nogen, der tænker nyt og anderledes".

Kæmpe forskel på tyske læreruddannelser

Hans Krab Koed har selv en del erfaring med de tyske læreruddannelser, som ifølge ham nærmest er som nat og dag.

"Jeg har været gæstelærer på læreruddannelsen i Potsdam i Berlin og i Bielefeld, og jeg har også haft arbejde på Freie Universität Berlin. Her har jeg oplevet, at mangfoldigheden mellem læreruddannelserne i Tyskland er meget større. Nogle steder er de så forskellige, at man næsten ikke kan få et arbejde på en folkeskole, hvis man er uddannet i det ene bundesland og søger job i et andet", siger han og fortæller, at det dog ikke gælder så meget for tiden, fordi der er generel lærermangel på de tyske skoler.

Halvdelen af de optagne på læreruddannelsen opfylder ikke karakterkravet 

Var selv imod for store forskelle

Ønsket om en større forskel mellem de danske læreruddannelser, kommer paradoksalt nok efter, at Hans Krab Koed selv tidligere har været bannerfører for at gøre læreruddannelserne mere ens - dengang de hed lærerseminarier, og professionshøjskolerne ikke fandtes.

For da Hans Krab Koed i 1989 blev ansat som underviser i kristendomskundskab på Ribe Statsseminarium, oplevede han, at der var for stor forskel mellem landets seminarier, mener han.

"Jeg syntes, at det var spændende, at læreruddannelsen var så mangfoldig. Vi havde mange flere læreruddannelser, der var ret forskellige. Hvert seminarium havde sin egen personlighed, og der var nogle stærke folk ansat. Men de var også lidt private og ikke nødvendigvis professionelt organiseret. Dér syntes jeg, at der var brug for, at man strammede op", siger han.

Forskellighed inspirerer

Hans Krab Koed medgiver selv flere gange under samtalen, at hans ønske ikke stemmer overens med hans senere udmeldinger som censorformand.

"I censorformandskabet taler vi meget om, at forholdene skal ensrettes for alle studerende i hele landet. Men det bliver for tamt, hvis det bliver for ens".

Talsperson for læreruddannelsen: Vi har brug for flere studerende - ikke flere uddannelser

Han fortæller, at han tidligere har oplevet en studerende fra Københavns Universitet, der havde undersøgt, hvordan man underviste forskelligt i religion på læreruddannelsen på Zahle og Frederiksberg Seminarium.

"Der var stor forskel, fordi man havde forskellige traditioner og ordninger. Det var virkelig spændende og inspiration til sin egen undervisning. Det bliver der mindre af, når der nu kun er én stor læreruddannelse i København. Det er uheldigt".

Krab Koed: Kig på KLM

Ifølge Hans Krab Koed er KLM (forkortelse for faget Almen dannelse, kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab, red.) det eneste af de nuværende fag på læreruddannelsen, der er markant forskelligt på landets læreruddannelsessteder.

"KLM er et lidt uoverskueligt og vildt fag. Det er det mest mangfoldige fag, for når der er så mange muligheder, så bliver den enkelte underviser i højere grad nødt til at prioritere, hvad vedkommende vil lægge vægt på. Det skaber nogle forskellige traditioner, og det er spændende, synes jeg. Det er godt med uenigheder".

von Oettingen: Politikere skyder helt ved siden af med privat læreruddannelse 

Indførelsen af læringsmål mest skelsættende

Hvis Hans Krab Koed skal udpege den mest skelsættende beslutning for læreruddannelsen de seneste 30 år, peger han de udskældte læringsmål.

"Kompetencemålstænkningen, som vi fik med den seneste reform i 2012, er nok det mest skelsættende. Jeg gik selv ind for tænkningen, men jeg må erkende, at det ikke har været lykken. Jeg er dog tilbøjelig til at tænke, at hvis vi nu virkelig havde haft resurser nok til det, så var det gået bedre. For kompetencer er relevante, men vi har også brug for at have noget indhold. Og det er indholdet, der er svundet for meget, og på den måde ender kompetencemålstænkningen i et spin", siger han.

Endelig: Læringsmålstyring afskaffes i læreruddannelsen 

Læringsmålstyringstanken har sin indførslen ved den seneste reform af både læreruddannelsen og folkeskolen været genstand for massiv kritik. I folkeskolen blev de 3.170 færdigheds- og vidensmål derfor gjort vejledende, mens alle henvisninger til læringsmålstyret undervisning i kompetencemålene på læreruddannelsen er blevet fjernet.

Studerende kender ikke de mest basale fortællinger fra biblen

Den årlige censorrapport har de senere år understreget, at det fagfaglige fylder for alt lidt på læreruddannelsen. Ifølge Hans Krab Koed er indholdet på læreruddannelse blevet for generelt.

"Jeg møder nye studerende, som ikke kender de mest basale fortællinger fra biblen, og så er det altså svært at bygge op, hvis man skal starte med at bygge op fra Adam og Eva. Og sådan er det også i de andre fag, hører jeg, når vi sidder i censorformandskabet", siger han og fortsætter:

"Det bliver mere og mere en øvelse på, hvordan man formidler. Det er vi så blevet ret gode til, men det handler jo om at have noget at formidle. Det bekymrer mig, at der bliver mindre og mindre plads til den præcise formidling af fagene. Underviserne skal oftere og oftere forholde sig til konferencer og møder, hvor de skal tale om og formidle sammen, uden der er et konkret fag".

I spidsen for ny fri læreruddannelse: Man kan uddanne lærere på en ny måde

Mindre fagfagligt fokus i ansættelse af nye undervisere

Hans Krab Koed har også tidligere som lektorbedømmelsesformand i fire år, og også her har han oplevet, at det fagfaglige har fået mindre vægt gennem årene i ansættelsen af nye undervisere på læreruddannelsen.

"Lektorbedømmelsen er blevet mere generaliseret. Tidligere skulle der sidde en fagformand med ved bordenden til at vurdere den enkelte ansøger. Sådan er det ikke længere. Nu handler det først og fremmest om at kunne generel formidling, og ikke så meget om man kan formidle sit fag", fortæller han.

Tre år i træk: Det halter med fagfagligheden på læreruddannelsen 

Selvom Hans Krab Koed har takket af som både formand for censorerne i kristendomskundskab/religion og formand for censorformandskabet, fortsætter han som underviser på læreruddannelsen på UC Syd. En uddannelse, som er blevet kritiseret for år efter år for at kæmpe med for få ansøgere, for stort frafald og for lidt kobling til hvad der sker i folkeskolen.

Hvorfor tror du, at man ikke har formået at løse uddannelsens udfordringer?

"Det er et fantastisk godt spørgsmål, og jeg ville nok være en meget populær mand, hvis jeg havde svaret", siger han og fortæller, at han "antydningsvis kan se, hvor kæden hopper af" gang på gang.

"Vi vil så mange ting, og så vi får ikke rigtigt gjort noget som helst af det ordentlig. Tag et eksempel som praktikken. Den sagde de, at man styrkede ved seneste reform, men de studerende fik faktisk mindre praktik. Vi har godt nok opkvalificeret praktikken med nogle prøver, men det er næsten blevet mere prøve end indhold".

"Det er heller ikke afgørende, om dem der vejleder de studerende, har de samme fag som de studerende. Når jeg vejleder studerende, der har andre fag end mit, gør jeg opmærksom på, at det ikke bare skal være didaktik. Det skal være koblet op på det fag, de underviser i. Ellers giver det ikke mening".

Ny minister har sat kommission om femårig læreruddannelse på hold 

Læreruddannelsen bør være femårig

Ifølge Hans Krab Koed er der brug for at udvide læreruddannelsen med ét år, så den bliver femårig, som fx Danmarks Lærerforening i en årrække har plæderet for. Derfor ærgrer det ham, at uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) udskiftede VLAK-regeringens kommission, der blandt andet skulle undersøge muligheden for femårig læreruddannelse, med en udviklingsgruppe, der skal forbedre uddannelsen inden for de nuværende fire år.

"Jeg tror ikke på, at man kan forbedre læreruddannelsen betragteligt uden at gøre den længere. Den fireårige læreruddannelse er for kort - også hvis vi vil have den respekt om uddannelsen, der er brug for. Det bliver jo mere og mere almindeligt, at uddannelsen foregår på universiteterne i landene omkring os. Det er ikke, fordi vi ikke skal have professionshøjskolerne. De er efterhånden kommet godt med i forhold til ph.d.'er og forskning, og jeg mener ikke, at universiteterne er klædt på til opgaven, fordi de ikke har kontakten til folkeskolen. Men uddannelsen bør være længere".