Pædagogikkens dilemma har altid været, at vi i tvangsbårne relationer og i asymmetriske forhold skal påvirke andre til selvstændighed. Det er udgangspunktet for bogen: at sætte fokus på betydningen af mellemmenneskelig kontakt – det at røre og at blive berørt. Kontakt betyder sprogligt "at berøre", og uden denne berøring er det meget svært at skabe en forbindelse til det menneske, som vi er blevet sat til at skulle tage vare på. Det handler om at se sine elever som andet end "klienter" og i stedet som medmennesker.

Bogen handler ikke kun om lærer- og pædagogfagligheden, men også om sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere, fængselsbetjente med mange flere. De har det til fælles, at andre menneskers vækst og trivsel er afhængig af, at den fagprofessionelle er i stand til at skabe kontakt i nærende relationer. Men den fagprofessionelle skal også lære at passe på sig selv, så arbejdet med den men­ne­ske­lige­ kontakt ikke dræner så meget, at den fagprofessionelle selv bliver syg og har brug for hjælp.

I forhold til lærerfagligheden er det ikke alt i bogen, der er lige relevant, men bogens tværfaglige sigte er alligevel meget velplaceret, fordi det netop sætter fokus på, hvad det vil sige at fungere som "medmenneske" – uanset professionsideal.

Nogle af de ord og sætninger, der har sat sig efter endt læsning, er: ”fra fejlfinder til resursespejder” og ”at få lov til at føle sine følelser – uden at de skal trøstes væk”. Alt afhænger af, hvilke nuancer vi tillægger vores arbejde, og uden de rette balanceforhold tipper læsset enten til den ene eller anden side. Det er et subjekt-subjekt-forhold, vi har, når vi arbejder med mennesker.

Det er en vigtig bog, der henvender sig til studerende, forskere og professionsudøvere, der arbejder i, med og igennem kontakt med andre mennesker. Igennem bogens 12 kapitler får vi sat ord på, hvad det vil sige at have en nærende og professionel kontakt, hvad kontakt er i pædagogisk belysning, hvad intra- og interpersonel kontakt er, hvordan det er, når vi rammes, rystes og røres, og hvad sociabilitet er for en størrelse. Det gjorde desuden indtryk, at stilhed, pauser og egen følsomhed er vigtigt, når der skal udøves professionelt mod. For uden mod er vi ikke mennesker, og i den forbindelse citeres K.E. Løgstrup, og vi bliver igen mindet om, at vi alle er forbundne kar.

Men godt relationsarbejde kræver tid, rum og fordybelse. Stilhed og ro er en mangelvare, og hvis vi ikke får nok af det, så taber vi det nærende relationarbejde på gulvet. Tak til alle bogens bidragydere for at videregive deres perspektiv og indsats.