12 mænd og to kvinder er der i den litteraturkanon, som dansklærerne skal pejle i forhold til i folkeskolens danskundervisning. Et borgerforslag vil have flere kvinder ind, og det kan professor emerita dr. phil. Birgitte Possing godt forstå. Hun har skrevet biografier om bl.a. skolepioneren Natalie Zahle, minister Bodil Koch og spartakisten Clara Zetkin år og fik for nyligt Holbeergmedaljen for sit arbejde for at gøre opmærksom på magtens modstand mod kvinder i ledende poster.

Formænd: Bebyrd ikke dansklærerne med flere kanonforfattere

"En litteraturkanon kan jo være god som vejledning i, hvad der findes i den stor litteraturarv. Problemet er bare, at når man selekterer, så skal man være meget nøjagtig og tænke sig rigtigt grundigt om. Man vælger dem ud, der skal repræsentere hele det tankegods, vi står på, og hvis det tankegodt kun er repræsenteret af mænd - hvor dygtige de end er - så betyder det, at erfaringerne er begrænset til den ene del af menneskeheden, og det er ikke godt", siger hun til folkeskolen.dk/dansk

Hun mener på ingen måde, det er nok, at kvinder er repræsenteret ved Karen Blixen og Tove Ditlevsen, for som hun siger, er kvinder jo lige så forskellige som mænd. Og lige som på mange andre områder, så skal kvinderne gøre sig mange gange mere fortjent for at nå op til de mænd, der er der i forvejen.  

"Hvis vi skal have en litteraturkanon, så skal den repræsentere begge køn og forfattere fra forskellige miljøer. Hvis dansklærerne ikke skal drukne, så kunne man tage to fra hver epoke. De er der, det er kun et spørgsmål om at grave lidt. Jeg var med til at skrive kvindebiografisk leksikon. Der fandt vi 1.920 kvinder, der havde gjort en kæmpe forskel, men var blevet skrevet ud af historien. Og på den anden side var der en masse gårdmænd, der kun var med i biografisk leksikon, fordi de havde gjort noget for venstrebønderne".

Behov for at bryde traditionerne

Når det er så vigtigt, at begge køn er repræsenteret, så er det fordi eleverne har brug for at se rollemodeller.

Forsker: Lærere skal blive bevidste om deres kønsfordomme 

"Det har samme betydning som fx inden for fodbold og håndbold. Unge kvinder og piger skal se rollemodeller, ligesom drenge og mænd skal. Og inden for litteraturen handler det særligt om, at opleve, at der er nogle, der tegner lige præcis deres erfaringer og kunnen. Det åbner jo verden. Og det gælder jo ikke kun i forhold til køn. Vi skal have en bred erfaringsverden ind".

Når de kvindelige forfattere ikke står så tydeligt i historien, handler det ikke om mangel på kvalitet, men om hvem der har skrevet historien, mener hun.

"Det er jo en kendt sag, at de, der har magten, skriver historien. Det er vigtigt, at vi ikke bare gentager de mandedominerede traditioner i skolen". 

Borgerforslag: Flere kvinder i kanonen