Faget livsduelighed giver fælles sprog

De taler om styrker hos alle elever, om relationer og om at blive den bedste udgave af sig selv. Der er trivselsarbejde, massage og lege til at styrke fællesskabet, og alle lærere er på kursus for tiden. Der er nemlig kommet livsduelighed på skemaet på Magleblik Skole i Frederiksværk.

»Vi har brug for det her på grund af nogle børn, men det er til alle børn. Det gavner alle børn både i trivsel og i læring. Og vi har det på skemaet to timer om ugen. Det handler om at trives og om dannelse - og vi ser allerede resultater på trivslen«, fortæller skolens leder, Wenche Fogsgaard.

Magleblik Skole har omkring 100 ansatte og knap 550 elever. Skolen har et inklusionsspor og et spor for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Dertil kommer et specialtilbud til elever med autismespektrumforstyrrelser.

Der er meget plads på Magleblik Skole og store gangarealer. Dem må man gerne løbe på - der er faktisk tegnet to baner op, så man kan løbe på tid i to retninger. Der er også store udearealer.

»Magleblik Skole har resultater, der stritter i mange retninger. Vores undervisningseffekt ligger højt ligesom på privatskoler på grund af vores dygtige lærere, men vi har også mange elever, der ikke afslutter deres skolegang med en afgangsprøve«, fortæller skoleleder Wenche Fogsgaard, der blev ansat på skolen for halvandet år siden.

»Vi arbejder med voldsom skolevægring hos nogle elever. Tidligere oplevede personalet jævnligt vold fra frustrerede elever, så vi har også haft besøg af Arbejdstilsynet flere gange. Og derfor arbejder vi med at skabe et nyt pædagogisk grundlag. En systemisk tilgang, hvor vi tager udgangspunkt i det, der fungerer. Vi har nogle problemer, ja, men vi arbejder med det. Derfor giver livsduelighed på skemaet god mening hos os«.

Skolelederen fremhæver, at man altid kan tale en skole eller en klasse ned. Men man kan også tale den op. Det dur ikke at tale om en klasse som den værste på skolen. Det giver ikke mening. For eksempel har hun altid selv som lærer haft skolens bedste klasser, siger hun med et smil.

Tog ind til ph.d.-forsvar

Det begyndte med, at skoleleder og afdelingsleder var blevet nysgerrige på, hvad livsduelighed kunne, og derfor tog de ind til Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, da lærer Louise Tidmand i år skulle forsvare sin ph.d.-afhandling »Livsduelighed på skoleskemaet - hvad, hvorfor og hvordan?« Bagefter var de overbeviste om, at det ville de prøve - i tre år.

»Langt størstedelen af personalegruppen er med på ideen, og de få skeptiske har givet håndslag på, at de giver det en chance. Rigtig mange af dem er glade for at have fået muligheden for kursus i at blive vejviser, for at undervise i årgangsteam, som er nyt hos os, og for at arbejde med dette pædagogiske tiltag. Og så må det ske i det tempo, det sker. Det vil være forskelligt. Det er også frivilligt, om man underviser i faget livsduelighed«, siger Wenche Fogsgaard.

»Jeg spurgte, hvem der ville undervise i livsduelighed, og sagde, at jeg ikke havde noget undervisningsmateriale. Men det gav mening for lærerne. De er modige og var klar til at springe ud fra timetervippen for at se, om der var vand i bassinet«.

Undervisningsmateriale har de så alligevel også fået - fra Louise Tidmand.

Personalet er også på kursus i vigtigheden af relationer og at arbejde med relationer. Det er ph.d. i læreres relationskompetence Louise Klinge, der står for det kursus. Dertil kommer kurset i at arbejde med livsduelighed, som Louise Tidmand står for. I hvert team bliver en lærer uddannet som vejviser. Det foregår blandt andet ved at filme undervisningen og vise den til kolleger, der så udelukkende må kommentere på det positive, der foregår.

Videooptagelse af undervisningen har været grænseoverskridende, men nu kører det og flere vil gerne deltage, fordi de har oplevet, at der er fokus på det positive.

Alle får øje på hinandens styrker - både elever og personale 

Prakademiker i positiv psykologi

Louise Tidmand har arbejdet som lærer i 15 år i Ballerup, før hun læste videre. Nu er hun pædagogisk leder af Styrkeakademiet, holder foredrag, udbyder efteruddannelse og udgiver materialer inden for positiv psykologi. Hun har blandt andet studeret på University of Melbourne.

»Livsduelighed er et ord, vi kun har på dansk. Det er ikke det samme som livsmestring. Det handler nemlig ikke om, at der er et liv derude, som du skal mestre«. Livsdue­lighed betyder, at alle ikke skal leve samme liv. Vi er forskellige, og vi har forskellige resurser, så vi skal leve forskellige liv. Men det skal være godt for alle. Vi tager udgangspunkt i psykologisk resiliens. Det er forskningsbaseret viden, der skal ud og bruges i praksis«, fortæller Louise Tidmand, der kalder sig selv for en »prakademiker«.

»Arbejdet skal tale ind i lærerens praksis. Det er ikke noget, der skal trækkes ned over lærerens praksis. Det skal give mening for den enkelte - det skal være en hjælpende hånd«.

Hun understreger, at positiv psykologi ikke handler om at trække en lalleglad jahat ned over nogen.

»Det handler om kritisk tænkning og om at kunne sige til og fra. Det handler ikke bare om at tænke positivt og være noget meget individuelt. Det handler om relationer, og at man ser hinanden fra forskellige sider. Samtidig er det noget, der er forskningsbaseret, og som kommer ud at spille i praksis«.

Fokus på det, der virker

Vi vil ikke se og beskrive elever ud fra et mangelsyn, understreger skoleleder Wenche Fogsgaard.

Et eksempel kunne være, hvis en elev har fået karakteren 7 i engelsk, 10 i dansk og 2 i matematik. Mange vil så fokusere på 2-tallet i matematik, men når man tager udgangspunkt i det positive, vil man i stedet spørge eleven, hvorfor han tror, at det er gået så godt i dansk. Hvad sker der i faget dansk for dig? På den måde vil man se, om der er noget i dansk og i oplevelsen af faget, der kan bruges i matematik.

Louise Tidmand fortæller, at det handler om socio-emotionel læring og arbejdet med trivsel med indskolingseleverne. På mellemtrinnet taler de om robusthed og 24 styrker, man ifølge undervisningsmaterialet kan have som mennesker, og i udskolingen handler det også om vejen videre - efter skolen. Om motivation og selvværd.

Mange lærere bruger også materiale og ideer, som de tidligere har brugt i trivselsarbejdet i klasserne.

For Wenche Fogsgaard er det her, årgangsteamene kommer ind. Man skal ikke stå alene med arbejdet, alle er med - både kontaktlærere og faglærere. Og man arbejder i samme retning.

Forældrene er også blevet præsenteret for arbejdet med livsduelighed. Men som alle andre steder er alting jo coronaramt, så indtil videre har det mest været i skriftlig form.

Skolelederen arbejder sammen med Styrkeakademiet på at få noget følgeforskning på projektet.

»Nogle vil tænke, at her er der tale om endnu et projekt på en skole - en mode. Men nej, vi prøver at blive klogere, og vi synes, det her giver mening for os. Hvis vi om tre år siger, at vi tog fejl, så prøver vi noget andet. Vi har ikke opfundet den perfekte folkeskole, men vi vil gerne prøve, og vi ønsker at udvikle os. Det er i det lys, vi ser vores arbejde«, siger Wenche Fogsgaard.

Louise Tidmand fortæller, at vi alle har nogle iboende styrker i os, og at de findes på tværs af geografi, religion og kulturer. Nogle af styrkerne er vores topstyrker.

»Det er den viden, vi skal bruge konstruktivt. Eleverne kan arbejde med styrkeprofiler. De kan se på det i litteraturen, når de spiller spil, og når de leger. Det handler om at kunne spejle sig i andre. Man kan sige: Okay, du bruger den styrke i den sammenhæng, der vil jeg bruge denne styrke. Aha, sådan kan det også være. Det er med til at skabe tolerance over for forskellighed«, siger hun.

Wenche Fogsgaard siger, at flere lærere har fortalt, at eleverne ofte er mere interesserede i de andres styrker - klassekammeraternes - end i deres egne.