TILFØJET KOMMENTAR FRA SF
Tilføjet kl. 15.54
SF har siden publiceringen af artiklen kontaktet redaktionen ogtilkendegivet, at partiet ser positivt på forslaget fra Radikale,men partiet foreslår kun at støtte Teach First Danmark "frem til,at læreruddannelsen skal genforhandles".
OM TEACH FIRST DANMARK
Det kræver som udgangspunkt en færdig kandidatuddannelse for atkunne ansøge til at blive lærer igennem Teach First. I nogletilfælde kan man også ansøge til programmet med en bachelor. TeachFirst-uddannelsen fylder 150 ECTS-point og varer to år sammenlignetmed den ordinære læreruddannelse, der varer fire år og omfatter 240ECTS. Undervisningen for Teach First-lærere foregår som enmeritlæreruddannelse på professionshøjskolen Absalon og KøbenhavnsProfessionshøjskole. Men Teach First-lærere får undervisning påandre tidspunkter af dagen end de ordinært lærerstuderende.
Teach First-lærerne får mentorsparring med erfarne lærere,ligesom de deltager i workshops og en seks ugers intensivsommerskole inden undervisningsstart. I programmets andet år får destuderende tilknyttet en karrierecoach. Herudover er der workshopssom giver redskaber til at arbejde som lærer og leder.
Teach First Danmark har modtaget fondsmidler fra A.P MøllerFonden, Industriens Fond, Egmont Fonden, Novo Nordisk Fonden,Trygfonden, Østifterne, Agustinus Fonden og Teknologipagten.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Siden 2015 har Teach First Danmark optaget 251 akademikere, der gerne vil omskoles til at blive folkeskolelærere, og med omkring 2.800 ansøgere har det ikke været svært at fylde uddannelsespladserne ud.
Teach First Danmark-organisationen har indtil nu været finansieret af fondsmidler fra otte bidragsydere, der tilsammen har støttet med tæt på 50 millioner. Helt efter planen skal fondsstøtten nu udfases senest næste år, og derfor vil Teach First Danmark gerne have plads på den finanslov, som regeringen og støttepartierne i disse dage forhandler.
De Radikale ønsker at støtte foreningen med i alt 18 millioner over de næste tre år, og det forslag får en positiv modtagelse fra et flertal uden om regeringen bestående af Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative og SF (se tilføjet boks, redaktionen), skriver Skolemonitor.
Kommet for at blive: Teach first lærere er stadig i folkeskolen
Skoler og kommuner betaler uddannelse og løn
Teach First-kandidaterne tager som led i programmet en toårig meritlæreruddannelse på enten Absalon eller Københavns Professionshøjskole, imens de samtidig bliver ansat som fuldtidslærer med løn på en folkeskole i et udsat boligområde.
Men hverken de hidtidige fondsmidler eller eventuelt kommende finanslovsmidler vil gå til at dække akademikernes løn eller læreruddannelsen. Det forklarer direktør i Teach First Danmark Jesper Bergmann.
Ny teach first-lærer: Jeg kommersom ham, der skal lære
I stedet er det den skole eller kommune, hvor den studerende arbejder under den toårige læreruddannelse, der står for at dække udgifterne til både løn og selve uddannelsen.
"Udgifterne har siden vores start i 2015 været betalt af den skole, lærerne ansættes på eller af kommunen, de er ansat i. Skolen eller kommunen betaler for modulerne på meritlæreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole og Absalon, som modtager betalingen", siger Jesper Bergmann i et skriftligt svar til folkeskolen.dk.
Støtte går til mentorerne og foreningens lønudgifter
Selvom de studerende optages via Teach First Danmark, læser de mere eller mindre en almindelig meritlæreruddannelse på Københavns Professionshøjskole eller Absalon. Her tages der dog hensyn til, at de studerende arbejder indtil ud på eftermiddagen.
Teach First i Danmark: Universitets-kandidater til skolen
Det er skolerne og kommunerne, der betaler for de studerende løn og meritlæreruddannelse, mens støtten via finansloven primært vil gå til at dække lønudgifter til foreningens ansatte og de læreruddannede ansatte hos Teach First Danmark, der er tilknyttet som lærerfaglige mentorer ude på skolerne, forklarer Jesper Bergmann.
Kalundborg styrker folkeskolen med universitetsuddannede
6,7 millioner til rekruttering af mulige STEM-lærere
Tilbage i januar udsendte Teach First Danmark en pressemeddelelse om, at Industriens Fond havde valgt at støtte foreningens målrettede rekruttering af kandidater, der ønsker at uddanne sig til matematik- og naturfagslærere med 6,7 millioner over de næste tre år.
"Pengene skal dække vores rekruttering med fokus på rekruttering af lærere, der kan undervise i STEM-fagene. Det er anden gang, de støtter os, og de har også gjort det tydeligt, at det er sidste gang", uddyber Jesper Bergmann og tilføjer, at resterende fondsmidler fra Industriens Fond snart udløber, hvorefter foreningen skal finde offentlig finansiering for at fortsætte.
Aftale om akademikere i lærerjob skaber stor forargelse
Succes med at tiltrække og fastholde
Teach First Danmark har indtil videre haft stor succes med både at tiltrække mange ansøgere samt at fastholde de studerende på skolerne både undervejs gennem det toårige læreruddannelsesprogram, og når akademikerne har færdiggjort deres læreruddannelse.
Ifølge Teach First Danmark er kun hver 10. faldet fra undervejs, og 90 procent af de optagne er fortsat med at undervise i folkeskolen efter uddannelsen. Fremover vil det desuden være muligt at tage uddannelsen på længere tid end de to år for ikke at "presse lærerne unødigt", oplyser Jesper Bergmann.
Lærerstuderende vil af med de akademiske konkurrenter
Hård kritik fra uddannelseschefer
I sidste uge kom uddannelsen i heftigt stormvejr. Fem uddannelseschefer fra tre af de fem Professionshøjskoler med læreruddannelser havde et fælles indlæg på Skolemonitor. Uddannelsescheferne kritiserer foreningen for mest af alt at være en "rekrutteringskampagne", "der egentlig bare handler om at lave forretning".
I et modsvar på samme medie peger på direktør Jesper Bergmann på, at Teach First Danmark modsat den almindelige læreruddannelse modtager langt flere ansøgere, end der er plads til, mens der på den almindelige meritlæreruddannelse år efter år ubesatte pladser.
Teach first banede vejen: Nu er Anders bare en af lærerne på Tingbjerg Skole
Teach First Danmark: Derfor vælger de os
Overfor folkeskolen.dk peger Jesper Bergmann på, at der er ganske stor forskel på den ansøgergruppe, der henholdsvis vælger meritlæreruddannelse på almindeligvis og meritlæreruddannelsen igennem Teach First Danmark.
"Ansøgere med universitetsbaggrund udgør ifølge Danske Professionshøjskoler kun ca. 13 procent af dem, der færdiggør meritlæreruddannelsen. I vores program kan man se, at man ikke vil stå alene, men bliver en del af et fagligt inspirerende og fællesskab med andre lærere, som målrettet ønsker at undervise på de skoler, hvor de kan være med til at gøre den største forskel. De kan se, at de vil blive støttet og observeret og få systematisk feedback på deres udfordringer og udvikling af en lærerfaglig mentor fra Teach First Danmark, som er erfarne folkeskolelærere med forskellige certificeringer og efteruddannelser", siger Jesper Bergmann.
To professionshøjskoler siger nej til Teach first
LL: Statsstøtte vil minde om amerikanske tilstande
Forperson for Lærerstuderendes Landskreds Rasmus Holme Nielsen kritiserer også i dag Teach First Danmark i et indlæg på Skolemonitor sammen med formanden for Danske Studerendes Fællesråd og formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
De tre skriver, at det vil være begyndelse på en glidebane, hvis Teach First Danmark kommer på finansloven, da det åbner op for en "statsstøttet privatisering af det videregående uddannelsessystem", som man bl.a. ser det i USA.
Til Skolemonitor udtaler den socialdemokraktiske uddannelsesordfører Bjørn Brandenborg, at "der er grænser for, hvor meget statsstøtte, man skal give" og tilføjer:
"Og vi har også en læreruddannelse (den almindelige læreruddannelse, red.), som vi har et ansvar for at fokusere på".
Lektor roser teach first-studerende
Tidligere lektor på læreruddannelsen Sten Larsen støtter derimod op om Teach First Danmark. Han underviste i sommeren et hold Teach First-studerende på Københavns Professionshøjskole.
"På holdniveau har jeg aldrig mødt tilsvarende engagement, entusiasme, vilje, flittighed, målrettethed og ydmyghed - og hvad der er vigtigt for mig; kritisk sans. Der skulle holdes på hat og briller i læreruddannelsen, hvis disse studerende var normalen", skriver han i et blogindlæg på folkeskolen.dk.
Blog: Læreruddannelsen med autopiloten slået til
Læs mere
Teach First-henvendelse til uddannelses- ogforskningsudvalget