"Det er også et meget synligt bevis på, at det kan betale sig at være medlem af en fagforening, når der er kontant gevinst ved det", siger Morten Refskov om den årlige løntjekkampagne.

Tid til løntjek: I 2019 gav det DLF-medlemmerne 2,8 millioner

Knap tre millioner lønkroner blev resultatet, da DLF's kredse sidste år tjekkede medlemmernes lønsedler. I denne og næste uge kan du få din lokalkreds til at tjekke, om du går glip af penge på lønkontoen.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mange bække små gør som bekendt en stor å, og selv mindre fejl på lærernes lønsedler kan løbe op i store samlede beløb.

Som led i kampagnen "Er du OK?" inviterer DLF's kredse i i denne og næste uge for fjerde år i streg medlemmerne til løntjek.

De foregående år har det blandt andet foregået ved møder på kredskontorerne, mens corona-situationen i 2020 gør, at mange af aktiviteterne i årets kampagne rykker online.

I 2019 meldte 39 af Lærerforeningens kredse, at de sammenlagt opdagede 2.856.600 lønkroner, som manglede på medlemmernes lønsedler. Det er 470.254 kr. mere end  i 2018.

Løntjek gav 2,4 millioner til DLF-medlemmer 

Ifølge formand for Danmarks Lærerforenings overenskomstudvalg Morten Refskov laver foreningens kredse løbende løntjek for medlemmerne, særligt når lærerne får nye opgaveoversigter i starten af skoleåret.

"Når vi også tilslutter os løntjek-ugerne, handler det dels om, at vi som samlet fagbevægelse har brug for at stå stærkt, når det kommer til lønforhold, dels at det er en god anledning til at gøre vores egne medlemmer opmærksomme på, at vi tilbyder den service", siger han. 

Vil opruste på lønsiden 

De seneste år har Danmarks Lærerforening været meget optagede af medlemmernes arbejdstid, efter arbejdstidsloven Lov 409 i 2014 vendte op og ned på den del af lærernes arbejdsliv.

Morten Refskov har et ønske om, at foreningen nu også begynder at fokusere mere på den del af medlemmernes forhold, der handler om kroner på lønkontoen.

"Vi kan blive endnu bedre til i samarbejde mellem kredsene og kommunerne at sikre, at den korrekte løn bliver udbetalt. Så jeg ser gerne, at det er et område, der vil få mere opmærksomhed, end vi af gode grunde har haft resurser og overskud til at give det de seneste år", siger han.

Udvalgsformanden understreger, at man aldrig vil kunne komme fejlene helt til livs i lønudbetalingen.

"Men det skal altid være en ambition, at der sker færrest mulige fejl. Jeg er sikker på, arbejdsgiverne vil sige det samme. Det er i både medlemmernes og arbejdsgivers interesse, at der bliver udbetalt korrekt løn. Når der er uoverensstemmelser bliver de også hurtigt udbedret", siger han.

Komplekst lønsystem

Når løntjekket år efter år kan afsløre uoverensstemmelser på medlemmernes lønsedler, skyldes det blandt andet, at kommunernes lønssystemer er komplekse og har mange led, mener Morten Refskov.

"Fejlene opstår typisk i indberetningerne fra skolerne til kommunernes lønkontor. Får man ikke lige indberettet, at en ny lærer nu har dansk som andetsprog, eller at en lærer har fået flere undervisningstimer siden den oprindelige indberetning, så kan lønkontoret ikke udbetale den rigtige løn", siger han.

At der ligefrem er sket en stigning fra 2,4 millioner kroner til 2,8 millioner kroner fra 2018 til 2019 mener Morten Refskov er inden for de forventede statistiske udsving.

"Men tallene er samlet set et udtryk for, at der sker fejl derude, som bliver belyst gennem en kampagne som denne", siger han.

"Det er klart, at medlemmerne har ret til at få den løn, som er aftalt, så det er kun godt, at vi finder ud af det, når det ikke er tilfældet. Det er også et meget synligt bevis på, at det kan betale sig at være medlem af en fagforening, når der er kontant gevinst ved det".