Blåvandshuk Skoles 5. klasse er på besøg på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Læreren Lone fik ridset planen op for deres undersøgelse af sæler. Efterfølgende arbejdede de på egen hånd støttet af den plan og det ark papir, de havde med. Nogle af eleverne valgte at interviewe en dyrepasser, nogle brugte udstillingens lyd og billeder, og andre stod ved sæltanken og studerede sælernes bevægelser. Eleverne arbejdede cirka 60 minutter med temaet, og efterhånden som de havde nok informationer, talte de med deres lærer og fik derpå lov til at se på udstillingen med diverse akvarier og formidlingsbassiner.

Blåvandshuk Skoles 5. klasse har ”udeskole”, således som mange, mange andre klasser gør brug af ”uderummet” i skolens undervisning. Det er ikke nyt, at man som skole inddrager naturen, lokalsamfundet, kulturinstitutioner, virksomheder og foreninger i skolens hverdag, men det er nyt, at der nu foreligger forskning, der kan give dokumentation for, hvad udeskolekonceptet kan bidrage med i skolehverdagen.

”Udeskole – Teachout-projektets resultater” er en samling artikler redigeret af udeskoleveteranen Erik Mygind. I bogens ni kapitler giver forskere her forskellige vinkler på udeskole.

Det er TrygFonden i samarbejde med professionshøjskolen Via, der påbegyndte ”Teachout-projektet”, og der blev nedsat et forskerhold fra Københavns Universitet, Steno Diabetes Center, Syddansk Universitet og professionshøjskolen Via. Kendetegnende for ”udeskoleentusiaster” er også et stort formelt og uformelt netværk, og disse netværk har også bidraget med viden fra lærere, naturformidlere, pædagoger og ”udeskolefolk”.

Bogen definerer udeskole således: ”Udeskole kan sammenfattes som undervisning, der foregår regelmæssigt uden for klasserummet, og hvor indholdet i undervisningen påvirkes af de konkrete omgivelser, af elevernes oplevelser, handlinger, færdigheder og sociokulturelle faktorer i øvrigt. Undervisningen udenfor har sammenhæng med elevernes daglige eller øvrige læringsarbejde”. Det er en bred definition, der sikrer, at ”udeskole” rummer de mange tiltag, der kan ligge ”uden for skolen”.

Bogen består af tre dele: Først en ”historisk” gennemgang af udeskoleforskningen og udeskolen som græsrodsbevægelse i Danmark de seneste tyve år. Dernæst en del to, hvor den empiriske forskning fremlægges. Der har været flere ph.d.-projekter med fokus på udeskolens forskellige pædagogiske områder, og den forskning fremlægges i del to. Del tre har et mindre internationalt udblik til ”outdoor-schooling”.

Det er en stor glæde, at forskningen i udeskoleområdet her er samlet. De fleste praktikere i skolen ved, at det altid er godt ”at komme ud”, men her er der forskningsmæssige belæg for, at eleverne lærer mere, at undervisningen bliver mere undersøgelsesorienteret, at elevernes motivation øges, og at det er sundhedsfremmende at få undervisning.

Lærernes erfaringer får her et empirisk belæg. Lærerne siger nemlig, at udeskole er godt, når eleverne kan se en mening og sammenhæng i undervisningen, arbejder problemløsende og er engagerede, er kognitivt sansende og handlende med kroppen, når de har fælles oplevelser med lærere og kammerater, når udeskoleundervisningen rummer både fagligt og dannelsesmæssigt indhold, og når udeskole åbner muligheden for, at læreren griber nuet og undytter den uforudsigelighed, omgivelserne tilbyder. Bogens indhold sikrer, at ovennævnte udsagn ikke forbliver ”synsninger”, men at der kan findes belæg for disse oplevelser. Der kan findes forskning om udeskole og undervisning, udeskole og motivation og læring, udeskole og fysisk aktivitet, udeskole og elevernes mentale trivsel, udeskole og elever med særlige behov og udeskole i et internationalt perspektiv.

Det er en bog, der absolut kan anbefales til studerende på læreruddannelser og pædagoguddannelser. Her er der afsæt for mange interessante bacheloropgaver. Det er også en bog, der bør læses af skoleledere, praktikere og politikere, der her kan finde belæg for at tænke nyt om skole og undervisningens rammer. Vil man læse mere om, hvordan man arbejder med udeskole i praksis, så kan man læse ”Udeskole i teori og praksis” af Jørgen Bærenholdt og Marianne Hald (redaktører). Her er der mere fokus på praksis. Teorien og forskningen, den findes klart formidlet i ”Udeskole – Teachout-projektets resultater”.

P.S. Der er fine farvefotos i bogen, hvor glade og nysgerrige børn undersøger naturen omkring sig. Det er bemærkelsesværdigt, at det altid er godt vejr, når der billeddokumenteres fra udeskoleprojekter. Også casen fra Blåvandshuk Skole var kendetegnet ved godt vejr: ”Efter dette forlod de museet og gik ned til stranden. Der var lavvande, og den brede, solfyldte strand var præget af strandsøer”. Sådan er det med udeskole: Det er altid godt vejr.