Hvert år kan omkring 1.900 kalde sig for nyuddannet lærer. Men selv om uddannelsen især har folkeskolen for øje, vælger rigtig mange af de studerende et andet job.

Det viser en ny undersøgelse fra de lærerstuderendes organisation, LL. Her er 407 fra det nyeste kuld lærere i ugerne op til deres dimission på læreruddannelsen blevet spurgt til, hvad de skulle her efter sommerferien.

Kun seks ud af ti svarede, at de skulle være folkeskolelærer, mens hele 42,6 procent svarede noget andet. Af den gruppe havde halvdelen planer om enten at søge arbejde på en fri- eller privatskole, videreuddanne sig eller lave noget helt tredje. Den anden halvdel vidste slet ikke, hvad de ville bruge deres lærerdiplom til.

Tallene både overrasker og bekymrer de lærerstuderendes forperson, Rasmus Holme Nielsen.

»Når du vælger læreruddannelsen som studium, gør du det jo, fordi du har en drøm om at blive lærer, og her er folkeskolen typisk det oplagte valg. Det er derfor stærkt bekymrende, at det tyder på, at rigtig mange undervejs bliver i tvivl om, hvorvidt de kan klare mosten ude i skolen, og derfor vælger at gå efter andre slags job«, siger han.

Han gør opmærksom på, at læreruddannelsen i forvejen er udfordret af et stort frafald.

»Du begynder normalt på et hold med 30 studerende. Fra start ved du, at ti af dem statistisk set ikke gennemfører. Hvis så kun 60 procent af dem til slut vælger folkeskolen, så er vi nede på, at 12 af et hold når hele vejen fra studiestart og ud i folkeskolen. Det er alarmerende få«, siger Rasmus Holme Nielsen.

Et lidt tilfældigt valg

Uddannelsen: Svært at tolke tallene

Ifølge formand for ledernetværket for alle landets læreruddannelser og dekan på Vias læreruddannelser Elsebeth Jensen er det svært at vurdere, om undersøgelsen er udtryk for, om færre af de nyeste lærere er eller bliver folkeskolelærere.

»Det er ikke til at vide, hvad man skal lægge i, at en femtedel svarer, at de ikke ved, hvad de skal. Det kan måske være udtryk for, at de koncentrerede sig om at blive helt færdige med deres uddannelse først og ikke havde taget stilling til det endnu«, siger hun.

Læreruddannelserne har ikke et samlet overblik over, hvor deres studerende ender i job. De forskellige professionshøjskoler foretager deres egne dimittendundersøgelser med jævne mellemrum.

»Her på Via har vi hvert tredje år spurgt vores studerende efter cirka fire måneder som færdiguddannede, hvad de laver. Her er der meget stor forskel på, hvor mange der svarer, at de arbejder i folkeskolen«, siger hun og fortæller, at 81 procent af årgang 2017 efter få måneder arbejdede i folkeskolen, mens andelen i 2011 var helt nede på 47 procent.

»Den lave andel i 2011 skyldtes kommunale nedskæringer og ansættelsesstop, så det er også afgørende, hvor mange job der er i folkeskolen. I år bliver det interessant, om corona på en eller anden måde påvirker ansøgningsprocessen«, siger hun.

Negative fortællinger præger studerende

Ifølge de lærerstuderendes organisation skyldes tallene, at det er for hårdt at være lærer, og at læreruddannelsen ikke ruster de nye lærere nok til jobbet i folkeskolen. Og det er en negativ fortælling, der i høj grad præger de studerende på lærerstudiet.

»På din første dag på studiet er der en fortælling om, at det kun er halvdelen af dit hold, der er ude i skolen om fem-seks år. Det er utrolig ærgerligt, at det kommer til at fremstå, som om man skal have en meget idealistisk tilgang for at søge ud i folkeskolen«, siger Rasmus Holme Nielsen.

Sarah Vesterbrandt er spritny lærer fra Københavns Professionshøjskole. Hun oplevede en klar fortælling på læreruddannelsen om, at det er hårdest at få et job på en folkeskole:

»Det meste af undervisningen handler om erfaringer fra folkeskolen. Dér hører vi meget om, hvor hårdt det er, hvor lidt tid vi kommer til at have, hvor lidt vi kommer til at kende vores elever, og hvor hurtigt man skal løbe for at kunne nå det hele. Alle skrækhistorierne stammer fra folkeskolen«.

Ifølge Sarah Vesterbrandt fylder fortællingerne om arbejdsforholdene for meget, men de er også relevante at få med på uddannelsen.

»Det bliver for meget, men det er selvfølgelig relevant, at man er forberedt på virkeligheden, der rammer en. Derfor synes jeg, at det er et større problem, at vi ikke bliver nok rustet til at håndtere virkeligheden«, siger hun, der i dag arbejder på Munkegaardsskolen, en folkeskole i Gentofte Kommune.

Formand for ledernetværket for alle landets læreruddannelser Elsebeth Jensen fortæller, at læreruddannelsen bevidst har fokus på, at de studerende ikke får urealistiske forventninger til, hvad de kan levere som ny lærer.

»Vi tænker meget over, at vi ikke skal give de studerende kæmpehøje forventninger, som det ikke er muligt at indfri. Vi skal selvfølgelig præsentere en form for ideal, men vi skal også give dem et realistisk billede af, hvilke krav de kan stille til sig selv de første år«.

Elsebeth Jensen mener i højere grad, at skræmmehistorierne stammer fra medierne.

»I medierne handler det jo tit om eksempler, hvor det har været svært eller er gået galt, og at det er meget udfordrende i folkeskolen. Det kan godt være med til at skabe et billede for de studerende, der gør dem nervøse«.