Med et nyt udspil forsøger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) nu at puste nyt liv i folkeskolereformens krav om, at landets folkeskoleelever skal bevæge sig mindst 45 minutter i løbet af en skoledag.

Det sker efter gentagne meldinger om, at indsatsen på mange skoler har tabt pusten, fordi den i for høj grad er afhængige af enkelte ildsjæles engagement, samtidig med at både skoleledere og kommunale forvaltninger i mange tilfælde forsømmer at fastholde et ledelsesmæssigt fokus på udfordringen.

Med sit nye initiativ, der i Børne- og Undervisningsministeriet er blevet døbt "Fagene i bevægelse", har ministeren lyttet til gentagne opfordringer fra blandt andre Dansk Skoleidræt og Venstres idrætsordfører, Stén Knuth, til at gribe ind og sætte temaet på den politiske dagsorden.

"Endelig konkret politisk fokus på emnet"

Og begge parter kvitterer da også med rosende ord:

"Det er godt nyt. Endelig et konkret politisk fokus på emnet", siger Dansk Skoleidræts generalsekretær, Bjørn Friis Neerfeldt.

"Kæmpe respekt for det her. De overordnede linjer er helt rigtige", siger Venstres idrætsordfører, Stén Knuth.

Rekordfå elever bevæger sig nok i folkeskolen

Ifølge et notat fra ministeriet er formålet med initiativet at få styrket "fokus på implementering af bevægelse på landets folkeskoler og i kommunerne ved at understøtte den lokale udviklingsproces hen imod vedvarende ledelsesopbakning, fælles retning og en stærk organisering".

Det skal ske ad tre forskellige hovedspor. Det første hovedspor har titlen national videndeling og skal "skabe en ny og styrket fortælling om bevægelse i skoledagen og særligt målrettes undervisere, som tidligere har været forbeholdne i forhold til at søge ny viden om bevægelse", som det hedder i notatet.

Værktøjskasse til lærere

Som et led i det arbejde skal der på emu.dk etableres et overblik over inspirationsmateriale og værktøjer, ligesom hjemmesiden skal rumme en værktøjskasse for den enkelte lærer og samtidig sætte fokus på samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger.

Andet hovedspor er forløb, som vil blive tilbudt til forvaltninger, skoleledelser og lærere. Det skal være med til at sikre kontinuerligt fokus på bevægelse, og her kan kommuner og skoler søge om at deltage. Forløbet skal have fokus på at udvikle lokale handleplaner, skabe et fælles sprog om bevægelse og sikre en holdbar organisering, så ildsjælene på skolerne ikke står alene, hvis den ledelsesmæssige opbakning svigter.

Det tredje spor, der henvender sig til teams af idrætslærere og lærere med ansvar for bevægelse i skolen, vil have fokus på bevægelse som et didaktisk og pædagogisk redskab, "der skal integreres i fagundervisningen på en meningsfuld måde". Her får deltagerne mulighed for at afprøve og tilpasse nye metoder og redskaber, samtidig med at man fokuserer på inddragelse af eleverne.

Nyt partnerskab

Initiativet skal anføres af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) og forankres i et nyt partnerskab med faglige aktører som fx Dansk Skoleidræt, professionshøjskolerne, Danmarks Idrætsforbund og Forsknings- og Implementeringscenter for Idræt, Bevægelse og Læring, forankret på Syddansk Universitet.

Ifølge notatet er det meningen, at initiativet skal være afsluttet og evalueret ved udgangen af 2021. Men det er urealistisk, påpeger både Dansk Skoleidræt og idrætsordfører Stén Knuth (V).

"Vi ved fra vores tidligere udviklingsprogram med TrygFonden såvel som fra implementeringsforskningen, at det tager rigtig lang tid at rykke en kultur. Desuden er den økonomiske ramme for kursusafholdelse alt for lav i oplægget. Det hænger nok sammen med, at der påtænkes digitale kurser - hvilket vi også stiller også kritiske over for, da det er vores erfaring, at det er nødvendigt at lave lokale, fysiske processer ude på skolerne", siger generalsekretær Bjørn Friis Neerfeldt fra Dansk Skoleidræt - og tilføjer:

"Men grundlæggende glæder vi os over, at ministeren nu tager initiativ til at få sat gang i at gøre noget ved problemet".

"Eleverne skal være med"

Venstres Stén Knuth er enig i, at tidsplanen er alt for stram. Han er også skeptisk over for, om ministerens udspil kommer bredt nok ud.

"Alle lærere og pædagoger på en skole bør være bevidste om, at bevægelse er vigtig. Derfor skal vi prøve at se, hvordan vi kan fange de fleste af dem. Jeg er usikker på, om man når nok på den her måde. Desuden er det vigtigt, at vi også lytter til eleverne her. De har jo enorm stemme, så de skal også være tæt på projektgruppen", siger Stén Knuth. 

Mere bevægelse i skolen kræver tydelig ledelse - og penge