Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det er kun fire skoledage siden, at årets skolestart blev historisk, og overraskelsen har endnu ikke lagt sig trods en weekend til at sunde sig. For lærer og tillidsrepræsentant på Lyshøjskolen i Kolding Kirsten Christensen blev Facebook stedet, hun opdagede den store nyhed.
»Jeg så et link til en artikel fra Ekstra Bladet om det. Det var sådan lidt: 'Hvorfor i alverden hører vi det den vej fra?' Jeg er lidt træt af, at jeg slet ikke var blevet varskoet. De sidste meldinger var, at de var gået i stå op til sommerferien. Så jeg havde ikke set den komme«, fortæller hun.
Kirsten Christensen befinder sig på Scandic Hotel i Kolding sammen med omkring 220 andre tillidsrepræsentanter fra landets sønderjyske skoler. Hun er mødt op for at høre Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening (DLF), holde en brandtale om den historiske aftale.
"Vi er stolte af at være uenige"
Lærerformand på charmeoffensiv
Selv om blækket på aftalen med KL's chefforhandler, Michael Ziegler, knap nok er tørt, er det allerede Anders Bondo Christensens fjerde møde med en forsamling af hundredvis af tillidsrepræsentanter på sin turné rundt i landet, der består af syv stop på seks dage.
Kirsten Christensen sidder ved et bord sammen med Søren Larsen, der er tillidsrepræsentant på en anden Kolding-skole, Aalykkeskolen. De er mødt op til formandens ord med hver deres syn på aftalen. Mens Kirsten Christensen er skuffet, ser Søren Larsen gode perspektiver i aftalen. For Søren Larsen kom meldingen om arbejdstidsforliget ikke som en overraskelse.
»Jeg havde været forbi kredsen, og her havde man fortalt mig, at der var noget undervejs«, fortæller han.
Læst aftalen 20-30 gange
Søren Larsen fortæller, at hans umiddelbare reaktion efter at have læst aftalen en enkelt gang var: »Var det det?« Men efter at have været igennem aftalen 20-30 gange ser han nu gode perspektiver.
»Jeg tror på, at aftalen vil skabe meget større gennemsigtighed. Men jeg tror, at det til at starte med kræver et stort arbejde fra forvaltningen og kredsen. De skal have snakket sig til rette om en fælles forståelse, som de så skal have ud på skolerne. Og så tror jeg virkelig, at lederne kommer til at foretage mere kvalificerede beslutninger, når de vender det med hele lærerkollegiet«, siger han, inden han har hørt formandens udlægning af aftalen.
For Kirsten Christensen har det derimod ikke hjulpet på mavefornemmelsen at læse aftalen igennem flere gange.
»Der er ikke ret meget i aftalen, og den stiller virkelig krav til kredsene og mig som tillidsrepræsentant. Jeg kan da blive i tvivl om, hvorvidt jeg er klar til den opgave. Jeg er på en stor skole, og jeg skal varetage alles interesser, og jeg skal være med til at sige, hvordan timerne skal fordeles. Så jeg får en ny, stor rolle«, vurderer Kirsten Christensen og tilføjer, at formandens nærtforestående ord med al sandsynlighed ikke kommer til at lette på hendes skepsis.
»Så skulle det i hvert fald være, fordi der er noget, jeg har misset«, siger hun. »Jeg vil rigtig gerne læse alt muligt positivt ind i aftalen, men jeg tror heller ikke på julemanden«.
Skal guide kollegaerne på skolen
Som tillidsrepræsentanter spiller de begge en vigtig rolle i forhold til at informere og guide deres kollegaer om aftalen frem mod urafstemningen. På Søren Larsens skole var aftalen det store samtaleemne dagen derpå, men siden er debativeren stilnet af.
»Opstarten på et nyt skoleår fylder. Så der er en del, der har sagt: 'Nu må vi lige vente på, hvad Søren kommer til at kunne fortælle os efter i dag. Og så koncentrerer vi os om vores elever'. Så det har mest været mig og min leder, der har vendt detaljerne i aftalen indtil videre«, siger han og fortæller, at han inviterer kollegaerne til klubmøde, hvor han vil gennemgå perspektiverne i aftalen.
Her er DLF's gennemgang af arbejdstidsforliget
På Lyshøjskolen er overvejelserne om arbejdstidsaftalen og urafstemningen i fuld gang.
»Hos os har det været et stort emne hver dag. Jeg bliver nødt til at holde hele tre klubmøder. Hos os må vi nemlig for tiden ikke blande ansatte fra indskolingen, mellemtrin og udskoling på grund af corona«, indskyder Kirsten Christensen.
Meget ligger i detaljen
Fra tilskuerpladserne er de to lærere vidner til en entusiatisk formand, der sammen med formand for foreningens organisationsudvalg - og kandidat til formandsposten - Gordon Ørskov Madsen bruger den første time til minutiøst at gennemgå aftalens elementer og perspektiver.
Efter en pause er anden halvdel af stormødet sat af til spørgsmål fra tillidsrepræsentanterne. Her er det tydeligt, at salen er fyldt op af tilhørere, der har nærlæst aftalen. Det er detaljerne, der skal være helt styr på for at være klædt på til spørgsmål fra de afventende kollegaer hjemme på skolen.
Søren Larsen og Kirsten Christensen lytter også intenst med, og Søren Larsen optager det hele.
»På den måde er jeg sikker på, at jeg får det hele med«, siger han med et smil.
»Nok det bedste, vi kan få«
Da klokken rammer præcis 18, lukker spørgerækken, og dagen er slut for tillidsrepræsentanterne. På få minutter er den store sal tømt. Det har været en lang dag, og i morgen venter endnu en dag i det skoleår, der knap nok er kommet i gang.
For Anders Bondo Christensen og resten af den politiske top i Lærerforeningen går turen videre en time mod vest til Odense, hvor en ny forsamling tillidsrepræsentanter venter på formandens udlægning af den historiske aftale.
For Søren Larsen har dagens møde med lærerformanden været en god oplevelse.
»Jeg er blevet bekræftet i, at der ligger nogle rigtig gode perspektiver i aftalen. Selvfølgelig vil man altid gerne have mere. Selv når man har fået en lønforhøjelse, vil man gerne have mere. Men nu får vi noget, der efter min overbevisning er meget bedre end lov 409«.
Den oplevelse deler Kirsten Christensen ikke:
»Jeg er blevet klogere på, at der ligesom ikke rigtigt er noget alternativ til denne her aftale. Det er trist at skulle stemme ja, blot fordi alternativet er værre«, siger hun.
Til gengæld føler de sig begge godt klædt på til at udlægge aftalen og svare på de mange spørgsmål, de vil blive mødt af fra kollegaerne tilbage på lærerværelset. Søren Larsen har allerede taget en snak med enkelte af sine kollegaer, der havde dumpet aftalen.
»Når vi så har talt om det, kan de godt se, at der er nogle perspektiver. Og bare det, at vi har en aftale, er vigtigt i sig selv. Så har vi noget at arbejde videre med og bygge ovenpå til næste overenskomstforhandling til næste år«, fortæller han.
Kirsten Christensen har lagt sig fast på, hvilket budskab hun vender tilbage til sine kollegaer med.
»Jeg må nøgternt sige: 'Det er ikke det, jeg havde håbet på. Men det er nok det bedste, vi kan få'. Jeg tror, at det er den vej, jeg skal, hvis jeg skal have dem til at stemme ja. De er nødt til at forstå, hvordan vi endte her«.