Ja eller nej.

Der er to muligheder, når medlemmer af Danmarks Lærerforening (DLF) inden den 1. september klokken 16 skal stemme om forliget om lærernes arbejdstidsaftale. En enig hovedstyrelse i Lærerforeningen anbefaler medlemmerne at stemme ja. Flere kredsstyrelser har meldt ud, at de peger på et ja.

I Albertslund Lærerforening er de ikke enige. Her bliver både ja- og nej-argumenter vendt igen og igen. Når det gælder holdningen til arbejdstidsforliget, er det eneste, som kredsstyrelsesmedlem Pia Henriksen og kredsformand Maiken Bryde Amisse er enige om, at det er godt for debatten, at de ikke er enige.

De mener, at uenigheden gavner troværdigheden, at det afspejler medlemsskaren i Albertslund, og at de mange diskussioner gør dem klarere på deres egne standpunkter.

Lærer og kredsformand Maiken Bryde Amisse er sikker på, at hun stemmer ja.

»Jeg tror på, at det nytter at få indflydelse via samarbejdet«, lyder hendes korteste argument.

Lærer og kredsstyrelsesmedlem Pia Henriksen stemmer nej.

»Jeg har brug for at kunne få øje på nogle værn eller varslingsbestemmelser i den her aftale, som jeg ikke kan se«, siger hun.

Forskellen er tydelig. Maiken Bryde Amisse har tillid til, at kommunerne vil samarbejde og følge intentionerne i aftalen. Pia Henriksen har ikke den tillid og ønsker mere håndfaste rammer om arbejdstiden.

Muligheder i pålagt samarbejde

Maiken Bryde Amisse understreger, at kredsen har et godt samarbejde med Albertslund Kommune. Alligevel er der elementer i den nye arbejdstidsaftale, som hun ikke har kunnet få igennem ved de lokale forhandlinger, som kommunen med den centrale arbejdstidsaftale vil blive forpligtet af.

Eksempelvis har hun uden held forsøgt at få alle opgaver på lærernes opgaveoversigter og tid på opgaverne. Det vil den centrale aftale forpligte kommunen til. I aftalen står, at der på opgaveoversigten skal stå den planlagte tid til undervisning og en anslået tid til forberedelse. Andre opgaver, som skal udføres i løbet af året, skal også være en del af oversigten, og der skal stå et anslået tidsforbrug på alle opgaver, som ledelsen skønner vil tage 60 timer eller mere på årsbasis.

»Det er en kæmpe kvalitet, at der kommer et krav om at synliggøre, hvilke opgaver lærerne har. 60-timers grænsen for, hvornår der skal tid på opgaven, måtte godt være lavere. Men undervisning, individuel forberedelse og elevpauser fylder meget i en lærerhverdag, og det er godt at få at vide, hvad ledelsen forventer. Det er også godt, at eksempelvis læsevejlederen kan få at vide, hvor mange timer man skal bruge på opgaven«, siger hun.

Mangler værn

For Pia Henriksen er tro ikke nok, når det gælder en arbejdstidsaftale.

»Jeg er på den store klinge. Hvis vi stemmer ja til noget, som vi ikke synes er godt nok, så sender vi et signal om, at lærerne er tilfredse. Vi har et bagtæppe, hvor folke­skolen bløder en smule. Læreruddannelsen er ikke så søgt. Der forsvinder flere lærere, end der kommer ind. Det er det bedste udgangspunkt for at få en god aftale. Hvis det her er det bedste, så er det helt håbløst«, siger hun.

Aftalen skulle have reelle varslingsbestemmelser og håndfaste værn, hvis Pia Henriksen skulle klikke på ja.

»Der er for mange ting i den her aftale, hvor der er kattelemme. For eksempel har vi fået fire ugers varsel på aftenmøder, men hvis lederen alligevel synes, der skal være et aftenmøde, så kan han proppe det ind. Der skal være et større incitament til, at lederen gør sig umage. Det kunne koste et tillæg, men sådan er det ikke. Der er kattelem på kattelem. De bestemmelser kan ikke gøre noget, hvis kommunen er presset på økonomien. Selv om lederne gerne vil sikre lærerne tid til forberedelse, så vil der være steder, hvor der bare ikke er penge til det«.

Hun peger også på, at lederen hver tredje måned skal aflevere en opgørelse af den tid, som læreren har arbejdet.

»Så kan man få en samtale om, hvorvidt du synes, der er for meget at lave. Alle ved, at hvis man har for meget, så bliver det bare sat over på en anden kollega. Ja, ledelsen skal stå på mål for det, men en skriftlig redegørelse betyder ikke, at tingene bliver bedre«.

Bestemmelserne om lærernes opgaveoversigt giver Pia Henriksen heller ikke meget for.

»Det med at der skal tid på opgaver, er næsten det værste. Der står, at vi kan få tid på alt over 60 timer. Det, der kommer til at ske, er, at de store opgaver bliver delt i to bunker, så de kommer under 60 timer. Det værste, der kan ske for lærerne, er at få mange opgaver«, siger hun og tilføjer: »Hvis de her elementer var uden kattelem, så ville jeg overveje at stemme ja. Men samarbejdssporet betyder, at man skal have tillid til modparten. Den tillid har jeg ikke. Aftalen bliver solgt på tro, håb og kærlighed, men en arbejdstidsaftale skal have noget helt konkret«.

Værn om forberedelsen

Maiken Bryde Amisse er ikke i tvivl. Arbejdstidsforliget har et tiltrængt fokus på lærernes individuelle tid til at forberede undervisningen.

»Der er i aftalen et vigtigt fokus på forberedelse. Ledelsen skal vise, hvor meget tid der er til den. Det bliver tydeligt for læreren, at man for eksempel har 750 timers undervisning om året og 350 timer til at forberede den. Sådan er det ikke i dag. Med den her aftale kan læreren, hvis tiden til forberedelse smuldrer, gå hen til lederen og bede om at få skemalagt den individuelle forberedelse. Det er et værn. Det er meget nemmere at holde fast i tiden til forberedelse, når den står på et skema. I Albertslund har vi ikke tal på i dag, så det er en klar forbedring«, siger hun og understreger, at: »En arbejdstidsaftale kan ikke løse en underfinansieret skole, og der findes dårlige ledere. Sådanne steder bliver det sværere, men jeg synes, det i aftalen er lykkedes at skabe en form for værn om forberedelsen«.

Optimisten og skeptikeren blev bekræftet

Netop skolernes økonomi gør, at Pia Henrik­sen har svært ved at se sikring af lærernes forberedelse i aftalen.

»Man skal have et estimeret tal på sin forberedelse. Det tror jeg ikke vil hjælpe lærerne i Albertslund. Jeg er et sted, hvor der skal spares penge. Hvis lederne skal spare penge, så bliver de nødt til at lade os undervise mere og forberede os mindre. Jeg har en god leder, men hvis han ikke har pengene, så kan han jo ikke gøre andet end at give mig mindre tid til forberedelse«, siger Pia Henriksen.

Skoleplan

Et grundelement i aftalen er, at den forpligter kommuner til at inddrage lærerkredsene, når økonomien skal prioriteres. På skolen skal skoleledelsen inddrage tillidsrepræsentanten, når skoleåret planlægges. Ledelsen skal udarbejde en skoleplan, som blandt andet skal indeholde ledelsens prioriteringer, indholdet af diverse opgaver, herunder klasselæreropgaven, og hvad der forstås ved »individuel forberedelse« på skolen. Skoleplanen skal præsenteres for alle lærere på skolen, så de får mulighed for at stille spørgsmål og komme med forslag.

Pia Henriksen ved ikke rigtig, hvor stor betydning en sådan plan får.

»Det er svært at sige, hvordan det vil komme til at virke. Min erfaring som meningsdanner er, at jeg har sparket døren ind, så meget jeg kunne. Jeg har talt med lederen, med skoleforvaltningen, med kommunalpolitikere. Den dialog er god at have, men selv om vi har haft samarbejdet, synes jeg ikke, der er sket ret meget«.

Maiken Bryde Amisse er sikker på, at større gennemsigtighed og pligt til at inddrage lærerne vil give lærerne større indflydelse på arbejdet.

Pia Henriksen er ikke enig. »Der er få lærere, der tør stå frem. Mange tør slet ikke sige noget. Lærerne tænker også meget på hinanden, så hvis de siger, der er problemer, så ved de, at det er kollegaerne, der får mere«.

Tillidsrepræsentanten får mere viden og mere indflydelse med aftalen, siger Maiken Bryde Amisse. Og i og med at tillidsrepræsentanternes opgaver på skolen vil være mere end 60 timer om året, så er der også sat tid af til deres opgaver.

»Vi er med den her aftale sikret, at de lytter til os. Det er klart, at de stadig kan sige, at de ikke vil gøre noget. Men de kan ikke undsige sig at fremlægge det. I dag findes der skoler, hvor lærerne ikke kender strategierne«, siger Maiken Bryde Amisse.

»Men hvis du er ved at slide dig selv ihjel, så kan det næsten også være lige meget, om du kender dem«, sukker Pia Henriksen.

Alle kommuner bliver forpligtet

I Albertslund fungerer samarbejdet med kommunen, men i nogle kommuner er der ikke et samarbejde. I aftalen står, at hvis samarbejdet ikke fungerer i nogle kommuner, kan både lærerkreds og kommune bede om hjælp hos Danmarks Lærerforening (DLF) og KL.

»Det her kommer til at betyde noget for dem, som ikke har noget samarbejde. Den rådgivningsgruppe har ingen lyst til at få besøg af - i hvert fald ikke på forvaltningsniveau. Man vil oppe sig for at slippe«, siger Maiken Bryde Amisse.

Pia Henriksen sætter dog spørgsmålstegn ved, om aftalen vil gøre en forskel i de kommuner, som har det svært.

»Jeg er ikke i tvivl om, at der sidder lærere i de kommuner, som rigtig gerne vil høres. Men det er en tilsnigelse, at aftalen gør det bedre. Hvis lærerne får reel indflydelse, så vil det gøre en forskel. Hvis lærerne i de kommuner mener, at den her aftale vil gøre en stor forskel for dem, så vil jeg i solidaritet faktisk genoverveje, hvad jeg skal stemme. Hvis de mener, det kan gøre en reel forskel for deres arbejdsliv, kunne jeg godt overveje at stemme ja. Men jeg skal høre det fra dem, før jeg tror på det«.

Seniorordningen

Som en del af aftalen bliver en seniorordning, som indtil nu har været midlertidig, en mulighed for alle fremover. Seniorordningen handler om, at alle lærere, fra de fylder 60 år, får ret til at få nedsat arbejdstiden med 175 timer om året - mod tilsvarende lønnedgang, men med fuld pensionsindbetaling.

Maiken Bryde Amisse er glad for muligheden: »Det er en fin ting at få med. Det er ikke altoverskyggende, for det er hverdagen, der er vigtig, men det er godt, at man også fremover har sikret muligheden for at gå ned i tid«.

Pia Henriksen synes ikke, det er godt nok:

»Hvis du er nødt til at gå ned i tid, fordi du ikke kan holde til dit arbejdsliv, så anerkender jeg det ikke som en seriøs mulighed. I gamle dage kunne man gå ned i tid med fuld løn«, siger hun.

Selv om stemmerne på kredskontoret ind­imellem hæver sig, når arbejdstidsforliget diskuteres, så er de enige om, at diskussionen er vigtig. De har debatteret så meget, at de godt kan tage alene ud på skoler og også fremføre modstanderens argumenter.

»Det, at vi er uenige, giver en troværdig og nuanceret debat blandt medlemmerne«, siger Pia Henriksen. Maiken Bryde Amisse er enig.

»Vores største mål lige nu er at få en så høj stemmeprocent som muligt«, siger hun.

Leder: Tjuhej, hvor vi gungrer