Efter et fald i antallet af nye studerende på læreruddannelsen siden 2016 kan landets professionshøjskoler nu se frem til at optage 142 flere studerende, så det samlede antal nye lærerstuderende efter sommerferien lyder på 2.697.

Det svarer til en stigning på seks procent, og det er en positiv overraskelse, mener formanden for Danske Professionshøjskoler, Stefan Hermann - der også er rektor for Københavns Professionshøjskole.

Det skal blandt andet ses i lyset af, at 3.049 personer havde ansøgt om at komme ind på læreruddannelsen. Dette tal var kun to procent højere end sidste år.

Læreruddannelsen er den 9. mest populære uddannelse

 "Der har altså været flere kvalificerede ansøgere end tidligere, og antallet af ikke-kvalificerede ansøgere er faldet markant. Det er godt. Og det er derfor, at vi kan optage lidt flere og går seks procent frem", siger Stefan Hermann til folkeskolen.dk.

Midt i glæden over stigningen i antallet af nye studerende lægger han dog heller ikke skjul på sin bekymring. For behovet for nye lærere er langt større end det antal lærere, der uddannes i dag, påpeger han.

Kritisk cocktail

Stefan Hermann kalder det en "relativt kritisk cocktail", at børnetallet stiger, mens professionshøjskolerne udklækker alt for få nye lærere.

"Kravene til folkeskolen ser jo heller ikke ligefrem ud til at aftage, og selv om der kommer ro om skolen og lærergerningen, og KL og Danmarks Lærerforening finder hinanden, så stiger behovet for professionelle didaktikere kun. Vi er nødt til at have en enormt stærk opmærksomhed på at få løst det problem", siger Stefan Hermann.

Gymnasier skal forpligtes

For at få vendt udviklingen for alvor mener han, at der er behov for det, han kalder en tretrinsraket. Første trin er at få forpligtet gymnasierne på ikke kun at være universitetsforberedende, men også at være studieforberedende, mener han.

"På Skive Gymnasium i slutningen af 80erne var det ikke 'yt' at ville læse til lærer, hvis man var sådan en middelgod elev. Det er det i dag. Det skal vi have lavet om på og have forpligtet gymnasierne på", siger Stefan Hermann - der er tidligere elev på Skive Gymnasium.

Derudover peger han på et stort behov for endelig at få lagt sporene for fremtidens læreruddannelse. Den har ligget i et vadested i tre år, påpeger han.

"Det vil sige, at vi skal have styrket læreruddannelsen, både fagligt og økonomisk".

Bedre udviklingsmuligheder for lærere

Det sidste trin i raketten er at få skabt langt bedre udviklingsmuligheder for lærere. Dem har lærerne alt for få af i modsætning til mange andre faggrupper, der byder på et væld af specialiseringsmuligheder - mens lærernes muligheder nærmest kun består i enten at forlade faget eller blive skoleleder eller tillidsrepræsentant, påpeger han.

"Det er en opgave for parterne, altså KL og Danmarks Lærerforening at forbedre, blandt andet med bedre adgang til efteruddannelse. Der skal skabes bedre udviklings- og karrieremuligheder for lærerne", siger Stefan Hermann.

Banket tilbage til stenalderen

Rasmus Holme, der er forperson for Lærerstuderendes Landskreds, kalder det "enormt positivt", at optaget af lærerstuderende er steget.

"I dag er en god dag for læreruddannelsen, lærergerningen og folkeskolen", skriver Rasmus Holme i en mail til folkeskolen.dk

Han peger på, at corona-krisen har medvirket til stigningen, fordi den har "vist os værdien af folkeskolens fællesskab og lærerstandens værdi for samfundet og for det enkelte barn".

Men han mener samtidig, at det taler sig eget tydelige sprog, at antallet af nye lærerstuderende - trods den nye stigning i optaget - stadig er 23 procent lavere end før folkeskolereformen.

"Folkeskolen og læreruddannelsen blev dengang banket tilbage til stenalderen, og vi har siden da ikke set de nødvendige tiltag fra skiftende regeringen til at handle på katastrofen fra dengang", lyder det fra Rasmus Holme.