"En kras kritik af elevplanen", sådan betegner børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i dag den kritik, som en 21 mand stor rådgivningsgruppe har afleveret på hendes bord.

Anbefalingen fra den store rådgivningsgruppe er krystalklar i forhold til de ofte kritiserede elevplaner. Afskaf dem - både i deres nuværende form og funktion.

Og det glæder lærer på Syvstjerneskolen i Værløse Mette Frederiksen, der har siddet med i rådgivningsgruppen og som på forhånd havde det som erklæret mål, at de kritiserede elevplaner skulle lade livet.

"Jeg er virkelig tilfreds. Jeg synes, at vores anbefalinger giver rigtig god mening, hvor vi har ramt noget, der kan blive et meningsfyldt værktøj for både lærere, elever og forældre. Og det betyder samtidig langt mindre spildtid for lærerne, for de nuværende elevplaner har for mange lærere ikke givet nogen merværdi, og for mange forældre har de ikke bidraget med noget meningsfyldt eller været efterspurgte", siger hun.

Enig rådgivningsgruppe: Drop elevplanerne i den nuværende form 

Elevplaner skal kun have forældre-fokus

I stedet for de nuværende elevplaner, der har eksisteret siden 2006, foreslår rådgivningsgruppen, at politikerne lader det være op til det enkelte lærerteam at udforme nogle få fokuspunkter tilpasset den enkelte elev, som gruppen vil kalde Fælles Observationspunkter - Kommunikation om Udvikling og Status. Formen for, hvordan fokuspunkterne skal præsenteres for forældrene bør ifølge rådgivningsgruppen være op til den enkelte skole. 

"På denne her måde vil skole-hjem-samarbejdet handle om de elementer, der er væsentlige at tale om i forhold til det enkelte barn, og derfor bliver der bedre mulighed for at komme i dybden og ramme et meningsfyldt værktøj, fordi det ikke er standardiserede punkter", fortæller Mette Frederiksen.

Eva-undersøgelse: Voldsom kritik af elevplanerne 

Hun forklarer, at de nuværende elevplaner har hele tre funktioner. Det vil rådgivningsgruppen have reduceret og forenklet til ét formål.

"Den nuværende elevplan skal både være et didaktisk redskab for læreren, en opsamling af den viden, læreren har om elevens læring og et værktøj til skole-hjem-samarbejde. Vi anbefaler at se bort fra, at det skal være et didaktisk- og et opsamlingsredskab. Det skal alene være et redskab til at styrke skole-hjem-samarbejdet. På den måde bliver det et mere enkelt og brugbart redskab", siger hun og kommer eksempler på, hvad der kunne være mulige fokuspunkter.

"For én elev kan det handle om deltagelsen i dansktimerne eller nogle af de andre fag, for en anden om det sociale sammenspil med kammeraterne og en tredje om arbejdsdisciplinen i timerne eller derhjemme. Vi skal tale om det væsentlige, og dermed undgår vi også en masse spildarbejde".

Væk fra afkrydsningsskemaer

Mette Frederiksen understreger, at ønsket om at udskifte de detaljerede elevplaner med ganske få fokuspunkter ikke vil være svækkelse af evalueringen af eleverne.

"Vi lægger ikke op til, at lærerne skal evaluere mindre. Vi lærere skal stadig evaluere vores undervisning i alle fag på alle klassetrin, og det gør vi i forvejen ved siden af elevplanerne. Men vi skal væk fra alenlange rækker af mål og standardafkrydsningsskemaer".

Lærer skal rådgive minister: Min mission er at afskaffe elevplanerne 

Mette Frederiksen glæder sig også over, at rådgivningsgruppen er blevet enig om at anbefale, at der ikke bør sættes en national standard for, hverken hvilke fokuspunkter der er at vælge imellem, eller hvordan de skal dokumenteres og præsenteres over for forældrene. Det bør i stedet være en lokal beslutning for den enkelte skoleledelse, lyder anbefalingen.

"På den måde kan man udforme fokuspunkterne ud fra den elev- og forældregruppe, man arbejder med samt den kultur, man ønsker at have på skolen".

Også gerne et farvel til uddannelsesparathedsvurderingen

Rådgivningsgruppen anbefaler også politikerne at tage livet af uddannelsesparathedsvurderingen og studievalgsportfolioen.

"Mange lærere har oplevet, at uddannelsesparathedsvurderingen har lagt et unødigt pres på eleverne i 8. og 9. klasse. Hvis man er blevet erklæret ikke-uddannelsesparat, kan det for mange være en bremseklods for deres både faglige og personlige udvikling", siger hun.

Nu går arbejdet med at forenkle elevplanen i gang 

Ifølge Mette Frederiksen vil skolerne imidlertid stadig skulle have et lige så stort fokus på at gøre eleverne klar på deres videre færd i uddannelsessystemet.

"Uddannedannelsesparathed skal naturligvis være en del af undervisningen i udskolingen. Men vi skal væk fra at arbejde med et negativt stempel som 'ikke-egnet' og i stedet arbejde konstruktivt og motiverende med den enkelte elev. Derfor vil uddannelsesparathed være en helt naturlig del af fokuspunkterne. For selvfølgelig skal man have fokus på, hvad der skal til for, at man skal klare en ungdomsuddannelse".

Minister: Anbefalinger bliver del af diskussionen af et nyt evalueringssystem

I en pressemeddelelse udtaler Pernille Rosenkrantz-Theil, at de nye anbefalinger vil være "et indspark til, når vi skal drøfte, hvordan et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen skal se ud".

Minister: Vi er kun halvvejs med skolereformen 

I et tidligere interview med folkeskolen.dk har undervisningsministeren givet udtryk for, at det bør være op til den enkelte lærer at vurdere, hvilke elever kan have gavn af en elevplan.

"Kan det være meningsfuldt at lave en elevplan? Ja, det giver sgu da sig selv, at det kan være meningsfuldt. Men mon ikke en lærer, der har haft en klasse de seneste fire år, selv er i stand til at vurdere, for hvem af eleverne det vil være relevant at lave en elevplan?", lød det fra ministeren i august sidste år.