Hvem skal bruge elevplanen - og til hvad?

Det er et centralt spørgsmål og svaret er ifølge undersøgelsen meget mudret. Elevplanen skal simpelthen indfri for mange formål, og derfor fungerer den ikke.

Samtidig viser undersøgelsen, at der er mange typer af elevplaner. Nogle er afkrydsningsskemaer, andre elevplaner har lærerens egne formuleringer, mens andre igen arbejder med at copy paste nogle standardsætninger. Og en af de mest interessante oplysninger i undersøgelsen er, at hverken de interviewede forældre eller elever kan huske at have set en elevplan.

Enig rådgivningsgruppe: Drop elevplanerne i den nuværende form

I præsentationen af arbejdet i rådgivningsgruppen for forenkling af elevplanen i folkeskolen, udtaler børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil en tak til gruppen for deres arbejde.

"Det er en krads kritik af elevplanen, som de, der selv arbejder med den, står bag. Det tager regeringen alvorligt, og anbefalingerne er et indspark til, når vi skal drøfte, hvordan et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen skal se ud", siger ministeren i en pressemeddelelse, der både præsenterer rådgivningsgruppens anbefalinger og Eva-undersøgelsen.

Eva-undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse fra et repræsentativt udsnit af lærere fra almen- og specialområdet.

Dertil kommer en kvalitativ del med telefoninterview med 8 skolechefer/konsulenter, 8 skoleledere/pædagogiske ledere, 12 elever fra mellemtrin og udskoling, 15 forældre, der alle er skolebestyrelsesmedlemmer og 23 lærere. 

Indgang til skole-hjem-samtale

På specialområdet er lærerne mere positivt indstillet overfor at udarbejde elevplaner end på almenområdet.

Elevplanerne på specialområdet bliver i højere grad brugt som udgangspunkt for en samtale med elev og forældre og som et didaktisk redskab. Lærerne samarbejder i høj grad om at lave elevplanen. På almenområdet bakker lærerne op om intentionen med elevplaner, men der er kritik af den som obligatorisk redskab.

Nogle lærere skal udarbejde mange elevplaner og bruger mindre tid på de enkelte planer. Nogle steder er elevplanerne udarbejdet i et samarbejde mellem lærerne, mens det andre steder er de enkelte lærere, der skal levere noget til elevplanen. En faglærer kan derfor skulle skrive rigtig mange elevplaner.

Undersøgelsen viser, at det er meget forskelligt, hvor meget tid den enkelte lærer bruger på elevplaner, men Eva opgør det til at være i gennemsnit 17 klokketimer på almenområdet og 21 klokketimer på specialområdet.

Lærer skal rådgive minister: Min mission er at afskaffe elevplanerne

Arbejdet med elevplaner bliver ofte brugt som indgang til en skole-hjem-samtale eller til en elevsamtale, mens den på almenområdet spiller en meget lille rolle i lærernes tilrettelæggelse af undervisningen.

I interviewene fortæller lærerne, at de ser arbejdet med elevplaner som rituelt og spild af tid, netop fordi elevplanen sjældent gør en forskel for nogen - hverken for elev eller forældre.

Lærerne fortæller, at de fleste forældre ikke har læst elevplanen i fx MinUddannelse før skole-hjem-samtalen. I undersøgelsen beskrives det, at elevplaner primært skrives til forældrene, men at forældrene ikke efterspørger dem.

En af de interviewede lærere forklarer, at forældrene fortæller, at det, de har brug for, er at se lærerne i øjnene til samtalen og få at vide, hvordan det står til, og om der er noget, de kan gøre bedre:

"Det vægter de (forældrene) langt højere end en masse dokumenter og papirer, som vi sidder og laver. Så kan man godt føle lidt, at det var spildt arbejde, det, man brugte tid på", siger læreren.

En skolechef i undersøgelsen siger:

"En elevplan skal 'virkelig, virkelig, virkelig mange ting', der hurtigt kommer til at 'spænde ben for hinanden'".

Nogle af skolecheferne udtrykker ønske om, at elevplanen først og fremmest bliver lavet med blik for elevens læring, og at den burde være et pædagogisk værktøj, læreren kan bruge.

Mange slags elevplaner

52 procent af lærerne har en overvejende positiv holdning til arbejdet med elevplanerne, mens det er 76 procent af lærerne på specialområdet, der overvejende har en positiv holdning til arbejdet.

Men som rapporten beskriver, så er der forskellige formål med elevplanerne, så man skal også definere, hvilken slags elevplan man taler om. Flere fortæller, at skabelonerne til udfyldning af elevplaner, som mange benytter lokalt, er vanskelige at bruge.

Rapport: Formålet med elevplaner er uklart

"På den ene side bakker lærerne op om, at der skal være en skriftlighed og systematik i evalueringen af elevernes udbytte af undervisningen. På den anden side rettes der en kritik mod elevplansarbejdet i praksis, fx at elevenplanen skal indfri for mange formål, at lokale skabeloner er vanskelige at bruge, at man har for mange elever at udfylde elevplaner for osv", står der i undersøgelsen. Og denne ambivalens går igen i alle interviewene.

For mange tilbagemeldinger

Især i 8.klasse er arbejdet med elevplaner hårdt - især som faglærer. Så dér står mange lærere i den situation, at de benytter standardsætninger eller afkrydsningsskemaer, fordi de måske skal udfylde hundrede elevplaner på et år.

Her handler det også om uddannelsesparathedsvurderinger og elevens uddannelsesvalg. I undersøgelsen fortæller flere, at eleverne måske får for mange tilbagemeldinger.

Rådgivningsgruppen for forenkling af elevplanen i folkeskolen anbefaler netop i sin rapport, der blev offentliggjort i dag, at studievalgsportfolioen og uddannelsesparathedsvurderingen afskaffes.

"Fokuspunkterne og dialogen herom bør i stedet i udskolingen tones til også at omhandle elevens valg af ungdomsuddannelse, parathed hertil og udviklingspunkter i den forbindelse", skriver rådgivningsgruppen. 

Lærer: Skrottede elevplaner vil betyde mindre spildtid og bedre forældresamarbejde