Rådgivningsgruppen for forenkling af elevplanen i folkeskole har afleveret sin rapport, hvori en enig gruppe anbefaler, at elevplanen afskaffes i nuværende form og funktion. I stedet skal de enkelte skoler finde deres form til regelmæssigt at udarbejde nogle få fokuspunkter for elevens faglige og alsidige udvikling. Formen skal passe ind i det samlede skole-hjem-samarbejde. Der skal altid være fokus på elevens potentialer og udvikling og gruppen anbefaler, at der lægges op til konkrete handlinger, der kan styrke elevens udvikling.

Det er essensen af gruppens anbefalinger. Rådgivningsgruppen blev besluttet af folkeskoleforligskredsen i januar 2019 og blev nedsat i april 2019. Gruppen består af lærere, forældre, elever, skoleledere, repræsentanter for DLF, KL og Børne- og kulturcheferne, en skoleforsker, en professor og en UU-vejleder.

Lærer skal rådgive minister: Min mission er at afskaffe elevplanerne 

Elevplan fungerer ikke

Elevplanerne blev indført i 2006 for at 1) styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse og derigennem forbedre udbyttet af undervisningen for den enkelte elev 2) styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen 3) styrke samarbejdet mellem skole og hjem.

Til brug for rådgivningsgruppens arbejde har Undervisningsministeriet bedt Danmarks Evalueringsinstitut, Eva, om at udarbejde en undersøgelse om elevplanen i folkeskolen. Undersøgelsen viser, at elevplanen måske skal indfri for mange formål, at det tager lang tid at udarbejde elevplaner, en lærere skal i gennemsnit være med til at udarbejde 55 elevplaner på et år, og at de interviewede forældre i undersøgelsen mindes ikke at have modtaget et dokument, der indeholder information om, hvordan det går med deres barn i skolen. Heller ikke de interviewede elever kan genkalde sig at have modtaget elevplaner.

Rådgivningsgruppens oplevelse er, "at hverken lærere, pædagoger, hjem eller forvaltningsrepræsentanter generelt er tilfredse med eller har ejerskab for elevplanen i sin nuværende form". Samtidig oplever gruppen, at alle aktører finder det relevant at få en viden om status for elevernes faglige og alsidige udvikling.

Konsensus om anbefalinger

I anbefalingerne fra rådgivningsgruppen står, at skolerne forpligtes til at opstille konkrete rammer for arbejdet med fokuspunkter for elevernes faglige og alsidige udvikling på en måde, som passer ind i det samlede skole-hjem-samarbejde. Det er altså ude på de enkelte skoler, man kan finde frem til principperne for udabejdelse af fokuspunkterne.

Desuden anbefaler gruppen at afskaffe studievalgsportfolioen og uddannelsesparathedsvurderingen - dokumenter om elevens planer for egnethed til den videre færd i ungdomsuddannelsessystemet.

Rådgivningsgruppen mener, at erstatningen for elevplanen skal fokuseres på et enkelt formål: At understøtte og kvalificere samarbejdet mellem skole og hjem om den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling, står der i rapporten.

Som repræsentant for DLF har kontorchef Jesper Støier deltaget i rådgivningsgruppen efter tidligere hovedstyrelsesmedlem Jeanette Sjøberg. Han fortæller, at der er tale om en konsensusrapport. Der er slet ingen mindretalsudtalelser.

"Vores arbejde skulle munde ud i en reel forenkling og vores afsæt har været, at give skolerne et råderum for opstilling af et par fokusområder for den enkelte elev til samtalen mellem lærere og forældre", siger Jesper Støier.

Fokuspunkterne skal opstilles minimum en gang om året og danne udgangspunkt for samtalen mellem elev, forældre og lærere til skole-hjem-samtalen. Her skal eleven have at vide, hvor lærerne ser elevens potentialer og udvikling, og der skal lægges op til konkrete handlinger, der kan styrke elevens faglige og alsidige udvikling, står der i rapporten.

Rådgivningsgruppen anbefaler, at fokuspunkterne formidles i samtalen, men at den også kan formidles digitalt. Men ideen er ikke at opstille et skema eller en standardiseret skabelon. Gruppen understeger, at man ønsker fleksibilitet, variation og enkelhed. "Den enkelte lærer kan udvælge de områder af elevens faglige og alsidige udvikling, som man vurderer er mest væsentlige at have dialog og samarbejde med den enkelte elev og dennes forældre om", skriver gruppen.

Skriftligheden må ikke medføre et produkt, der er detajeret, omfattende og uoverskueligt ligesom det flere steder er tilfældet for elevplanen i sin nuværende form, står der i rapporten.

Det er skoleledelsen ansvar at sikre kvalitet i arbejdet, og kommunerne kan som led i deres tilsyn med skolerne gribe ind, hvis de ikke finder at kvaliteten er i orden.

Væk med UPV'en

Der er i alt syv anbefalinger fra rådgivningsgruppen. En af dem handler om at afskaffe studievalgsportfolioen og uddannelsesparathedsvurderingen. Fokuspunkterne og dialogen om dem skal i udskolingen også handle om elevens valg af ungdomsuddannelse, parathed og udviklingspunkter i den forbindelse.

Gruppen skriver i rapporten, at den formelle afrapportering om eleven som "uddannelsesparat" eller "ikke-uddannelsesparat" er uhensigtsmæssig og bidrager til at skabe en individualisering af ansvaret for parathed og er et uhensigtsmæssigt pres på eleven. Gruppen beskriver, at eleverne for en ubehagelig overraskelse i 8. klasse, når UPV'en "stempler eleverne som "ikke-uddannelsesparate", bl.a fordi de ikke tidligere har oplevet en systematisk vurdering af deres personlige og sociale kompetencer". Derfor anbefaler de UPV'en afskaffet.

Forsøg: Lærere glade for karakterer allerede i 7. klasse 

Nu lægges rådgivningsgruppens rapport med anbefalinger ud til politisk behandling.

Lærer: Skrottede elevplaner vil betyde mindre spildtid og bedre forældresamarbejde