”Når man har sagt ja til at blive social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper, har man sagt ja til praksisnær undervisning, hvor man lærer gennem hoved og hænder. Og den virtuelle undervisning kommer altså til kort, når vi taler praksisnær undervisning”, siger Tine Flintholm Lindenskov, sosu-underviser på Social- og Sundhedsskolen Fyn.

Sosu-underviser: "Jeg glæder mig så meget til at skulle tilbage"

Efter 10 ugers corona-nedlukning er sosu-underviser Tine Flintholm Lindenskov helt klar til, at alle elever igen møder ind på Social- og Sundhedsskolen Fyn. Meget har fungeret godt virtuelt, men nu skal der turbo på den praksisnære undervisning – og på relationerne.

Offentliggjort

SOSU-ELEVER I SKOLEIGEN

Landets sosu-skoler har været en delaf både fase 1 og fase 2 i genåbningen af det danske samfund. Islutningen af april mødte de første elever ind - sidsteårseleverne,og fra den 18. maj har sosu-skolerne kunnet tage alle deres elevertilbage på skolen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Heldigvis havde jeg haft eleverne inde på skolen i otte uger inden nedlukningen. Så jeg kendte dem - havde relationerne på plads fra det fysiske møde, men jeg er så glad for, at vi nu kan vende tilbage til skolen". Tine Flintholm Lindenskov, sosu-underviser og læse-skrivevejleder på Social- og Sundhedsskolen Fyn - afdeling Odense og Svendborg - fortæller om de 10 ugers virtuelle undervisning og forventningerne til at få eleverne tilbage fysisk i skole igen. I en hverdag som underviser i dansk på grundforløb 2, hvor man kun har eleverne inde i 20 uger inden praktik, er 10 uger en evighed. Så både hun og eleverne savner det relationelle. "Jeg har været så imponeret over, hvordan både undervisere og elever har kunnet transformere over til virtuel undervisning så hurtigt. Men vi savner det relationelle. Det at kunne være i det samme rum, mærke og se hinanden. Alt det usagte, kropssprog, mimik. Det har vi manglet, og vores mange flersprogede elever har manglet det endnu mere", siger Tine Flintholm Lindenskov.

Sosu-underviser: Online-socialiseringen bliver stadigt vigtigere for eleverne

Helt tryg ved genåbning På Social- og Sundhedsskolen Fyn har eleverne på grundforløb ikke været i skole siden den 12. marts, men i denne uge har de været kaldt ind på skolen til møder om genåbning og dialog om, hvad det fungerede i den virtuelle undervisning - og hvad der fungerede mindre godt.

"Fra på mandag møder eleverne ind fysisk på skolen 80 procent af tiden. 20 procent af tiden vil stadig være virtuel undervisning, så dialogen med eleverne var vigtig. Samtidig har de fået alt at vide om indgange, håndsprit, brug af toilet, kantine mv., og de kommer virkelig tilbage til en skole, der har styr på det", mener Tine Flintholm Lindenskov. Hun har da heller ikke selv den mindste bekymring over at skulle tilbage på skolen.

"Nej, jeg er helt tryg. Vores elever er jo voksne mennesker med viden om både hygiejne og smittekæder, så det er noget helt andet end at stå som lærer i en 1.-klasse".

Et forum at sparre i

Elever efterspørger praksisnær undervisning I dialogen med eleverne blev især den praksisnære undervisning nævnt som et problem i den virtuelle undervisning.

"Når man har sagt ja til at blive social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper, har man sagt ja til praksisnær undervisning, hvor man lærer gennem hoved og hænder. Og den virtuelle undervisning kommer altså til kort, når vi taler praksisnær undervisning". "Så eleverne efterspurgte rigtig meget praksisnær undervisning. I naturfag, hvor de kan lave forsøg med smittekæder, mikroorganismer mv. og så al undervisningen i vores praktiske miljøer; alt med løft, rengøring, personlig hygiejne mv."

For hendes eget vedkommende har hun bestemt heller ikke haft det godt med mængden af skriftlige opgaver under den virtuelle undervisning. "Når eleverne begynder her på uddannelsen, står jeg som dansklærer og siger; at dansk på sosu-uddannelsen er noget helt andet, end de er vant til fra grundskolen. Det er meget mere praksisnært, og så har jeg de seneste 10 uger kastet et væld af skriftlige opgaver i hovedet på dem.  Så jeg glæder mig rigtig meget til at kunne lave noget mere praksisnært". Ofte benytter Tine Flintholm Lindenskov sig af rollespil med cases med fokus på dokumentation, kommunikation mv. Og rollespil er langt mere velegnede til det fysiske fremmøde.

Nyt forum for sosu-undervisere på folkeskolen.dk

Virtuel undervisning giver ro Til gengæld fremhævede eleverne individuelle, skriftlige opgaver, som noget af det, der har fungeret godt i den virtuelle undervisning. "De fleste af eleverne mente, at den virtuelle undervisning gav dem mere ro til individuelle, skriftlige opgaver. Hvis der bare var et opstartsmøde med tydelig introduktion og så hurtig hjælp fra undervisere undervejs". "Vi har jo også masser af elever, der kommer langvejs fra - og det ikke at skulle køre fra Assens til Odense for at lave en individuel, skriftlig opgave har også fungeret godt for eleverne", fortæller Tine Flintholm Lindenskov.

Gruppesamtaler forebygger frafald 

Vi har lært en masse Selvom corona-nedlukningen har udfordret alle, mener hun også, der kan tages meget brugbar erfaring med til efter corona. "Alle danske lærere har været på praksisnært lynkursus i onlineundervisning. Vi har lært en masse og gjort os rigtig mange opdagelser undervejs. Ud over alt det tekniske, det at opdage at Microsoft Teams faktisk fungerer ret godt, så har jeg også lært noget om effektivitet. Hold nu op vores lærermøder er blevet effektive i det virtuelle rum". "Det er også blevet meget nemmere at få fat i folk. Normalt når jeg skal have it-hjælp eller have fat i mine kollegaer, løber jeg rundt for at finde dem. Nu har jeg bare ringet, og så har de taget telefonen". Trods positive erfaringer glæder Tine Flintholm Lindenskov sig så meget til at komme tilbage til skolen - og til "verdens bedste elever", som hun kalder eleverne på Social- og Sundhedsskolen Fyn.