Skal vi blive bedre til at fastholde eleverne på blandt andet landets sosu-skoler, kræver det et større fokus såvel på elevernes sociale tilhørsforhold som på de mål, eleverne har med uddannelsen. Og så skal skolerne i højere grad fokusere på elevernes resurser end på fravær. Det slår Vibe Aarkrog, lektor i erhvervsuddannelsespædagogik, fast. Hun er en af seks forskere på det netop afsluttede forskningsprojekt "At blive på sporet: Nye perspektiver og bæredygtige løsninger på uddannelsesfrafald for unge voksne" fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) under Aarhus Universitet.

Forskningsprojektet er lavet med forskningscirkelmetoden - en form for aktionsforskning, hvor medarbejdere fra syv VUC'er og seks erhvervsskoler - herunder de to sosu-skoler Sosu H og Sosu Østjylland - har arbejdet med konkrete indsatser ude på skolerne. Indsatserne har fokuseret på tilhørsforhold, målorientering og beslutningskompetencer blandt eleverne.   Afdækker mønstre "Fra tidligere forskning ved vi, at det at stoppe på en uddannelse ikke er en beslutning, man tager fra den ene dag til den anden. Det er en længerevarende beslutningsproces, der indeholder mange forskellige faktorer; de faglige krav, motivation, klassens miljø, manglende tro på sig selv, problemer i familien og alt muligt andet". "Med dette projekt har vi forsøgt at komme lidt dybere ned og kigge på, hvad der sker inde i hovederne på eleverne, inden de tager beslutningen om frafald. Vi har afdækket mønstre i beslutningsprocesser og set på, hvad er det, der gør, at vaklere - altså dem der er i tvivl - alligevel bliver på uddannelsen", fortæller Vibe Aarkrog. Ved at afdække mønstrene kan forskningen hjælpe lærere og vejledere til at blive bedre til at gribe ind og måske tage frafald i opløbet.

Et forum at sparre i

De væsentligste konklusioner Hun understreger, at erhvervsskolerne - herunder sosu-skolerne - allerede gør et stort arbejde i forhold til frafald og fastholdelse af eleverne, men frafaldstallene viser, der er behov for mere viden og ikke mindst handling. "Vores væsentligste konklusioner er, at målorientering og tilhørsforhold er altafgørende for at fastholde eleverne. Jo mere gennemførelsen af uddannelsen bliver et personligt mål, jo større er sandsynligheden for gennemførelse. Så vi skal lære eleverne at sætte realistiske mål og allerbedst sørge for, at de får en bevidsthed om, at de selv sætter deres mål".

"Samtidig er det sociale tilhørsforhold; gode kammerater, god stemning i klassen eller en lærer eller en vejleder, der har blik for eleven, forventninger og tro på eleven, altafgørende for at mindske frafald. Så forskningsprojektet peger på, at det er vigtigt at arbejde med elevernes målorientering og tilhørsforhold i relation til frafald".

Uro om forhandlingsret på sosu-skoler

Kig på resurser En anden essentiel ting i forhold til at reducere frafald er en tidlig, foregribende indsats fra skolernes side med fokus på resurser - frem for fravær - hos den enkelte elev. "Skolerne skal nedtone fokus på fravær og i stedet lægge fokus på den enkeltes elevs resurser og behov. Hjælpe eleven med at sætte og nå mål og hjælpe med at kvalificere elevernes beslutningsprocesser", siger Vibe Aarkrog. Gruppesamtaler på Sosu Østjylland På Sosu Østjylland har uddannelsesvejleder Annette Vestergaard Olesen samt uddannelsesleder Rene Lindbjerg Andersen deltaget i forskningsprojektet. På såvel skolens afdeling i Aarhus som i Silkeborg er der blevet arbejdet med tilhørsforhold - via ugentlige spørgeskemaer til elever og gruppesamtaler som metode for at forebygge og mindske frafald. Eleverne på grundforløb to fik de samme fire spørgsmål hver uge: Hvor sikker er du på, at du vil gennemføre uddannelsen? Hvor godt føler du dig tilpas i klassen? Hvor godt synes du, at du klarer dig klassen? Og hvor god er du til at træffe beslutninger i forbindelse med din uddannelse? Eleverne skulle svare på spørgsmålene ud fra en skala på 1-5, og ud fra svarene valgte Annette Vestergaard Olesen de elever, hvis besvarelser sprang i øjnene, ud til gruppesamtale. De elever, det slet ikke svarede på spørgeskemaerne, kom som oftest også med til gruppesamtale med Annette Vestergaard Olesen. "Gruppesamtalerne holder jeg med fire-fem elever, der hver især har nogle udfordringer. Som vejleder får jeg meget lidt at vide om de enkelte elever, men har i stedet fokus på resursetænkning - hos den enkelte elev og i gruppen som helhed", fortæller Annette Vestergaard Olesen.

Endelig ro om den betalte frokostpause for statsansatte

Skaber tryghed I gruppesamtalen arbejdes der med at udvikle de kognitive beslutningsfaser i forhold til elevens forskellige problemstillinger. Hvor gruppen i fællesskab arbejder med at analysere problemet, årsagen til problemet, finde ideer til løsninger, vurdere alternativer og beslutte strategi og mål for ændring.

Det kan for eksempel handle om at komme i skole - i stedet for at blive hjemme i sengen. Begynde at læse lektier - i stedet for aldrig at åbne bøgerne. Eller deltage i undervisningen - i stedet for at være passiv. "Før har vi altid kun haft individuelle samtaler, som meget har fokuseret på fravær. Nu sidder eleverne fire-fem sammen i et rum med tavshedspligt, hvor de støtter, giver ideer til hinanden og hjælper. Eleverne arbejder med deres egne mål, men i interaktion med hinanden, og det giver tryghed, anerkendelse og fremmer både tilhørsforhold, beslutningskompetence og målorientering".

Ifølge Annette Vestergaard Olesen har gruppesamtalerne haft så god effekt i forebyggelse af frafald, så metoden meget gerne skal udbredes på skolen. "Gruppesamtaler kan være med til at forebygge og mindske frafald, fordi de skaber succesoplevelser for eleverne, og fordi de rækker ud over det individuelle. For efter gruppesamtalerne fortsætter eleverne samtalerne, de begynder at sende sms'er til hinanden og støtte hinanden".

Blog: Hvo intet vover 

Forskningscirkler kvalificerer

I forskningsprojektet er der arbejdet med forskningscirkelmetoden, hvor praktikerne fra skolerne og forskerne har mødtes i alt syv gange i løbet af projektets tre år. For at dele viden og erfaringer, sparre om de konkrete indsatser og få viden om de seneste forskningsresultater i projektet. "Metoden med forskningscirkler har i den grad kvalificeret projektet, fordi vi løbende har fået kvalitetssikret vores indsats, så det har været en kæmpe gevinst", mener Annette Vestergaard Olesen.  

Nyt forum for sosu-undervisere på folkeskolen.dk

Masser at hente I tilbageblikket ærgrer forsker Vibe Aarkrog sig en smule over, at forskningsprojektet udelukkende har fokuseret på skoledelene af uddannelserne. For netop på sosu-skolerne sker der et stort frafald i overgangen fra skole til praktik. Men Annette Vestergaard Olesen ser det ikke som et problem. For der er masser at hente for sosu-skolerne i projektet.

Trods trepartsaftale: Færre har fået læreplads i 2019