Det nye toårige valgfag i musik er en stor udfordring at fjernundervise i, mener formand for Musiklærerforeningen Karen Johansen.
Find inspiration til musik i nødundervisningen
Musikundervisning kommer ikke til at stå øverst på skemaet, når nødundervisningen begynder på skolerne, mener formand for Musiklærerforeningen. Foreningen har samlet links, som kan hjælpe lærerne med nødundervisning i musik.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Holbæk-skole: "Hvis vi holder fast i morgensang, så er noget, som det plejer"
"Jeg tror faktisk ikke, at der er nogen der skal tilbage til almindelig musikundervisning. Min formodning er, at musik ikke bliver et fag i nødundervisningen, og lige nu vil vi heller ikke kæmpe for det".
Sådan lyder budskabet fra formand for Musiklærerforeningen Karen Johansen, som peger på, at skolens opgave lige nu er meget speciel.
"Det handler om at alle, børn og voksne føler sig trygge i de nye rammer og får skabt en god skoledag for børnene. Selvfølgelig håber vi, at det meget snart bliver muligt at samles om at synge morgensang, som vi har oplevet har fået en enorm opmærksomhed de seneste uger".
Selvom der mange steder ikke vil stå musik på skemaet, oplever hun allerede nu, at mange lærere er begyndt at tænke musik ind som en del af tværfaglighed, når de planlægger undervisning i den kommende tid.
"Jeg kan se i vores grupper på Facebook, at der er rigtig mange lærere, der efterlyser inspiration til udeundervisning som en del af et tværfagligt undervisningsforløb. Vi skal acceptere at vi ikke kan gøre som vi plejer og det er ikke alle mål vi kan opfylde, men til gengæld kan der være andre ting, vi får øje på", siger hun.
Corona-hjemsendt symfoniorkester serverer musikundervisning
Fjernundervisning i musik som valgfag udfordrer
De ældste klasser skzal som bekendt fortsat undervises hjemmefra. Karen Johansen underviser selv i det nye valgfag musik i 7. klasse. Hun har kontaktet Mette Spange Albertsen, som er læringskonsulent for musik i Undervisningsministeriet, og har fået oplyst, at når det gælder det nye valgfag, skal eleverne have undervisning, da det er et prøvefag.
"Det nye valgfag er en stor udfordring. Vi kan godt tage fat på nogle af de elementer, hvor eleverne ikke skal bruge instrumenter, som en del af fjernundervisningen. Man kan have skabende processer omkring sangskrivning og komposition hjemmefra, men det kan lynhurtigt blive meget danskfagligt. Jeg er i tæt dialog med Mette Spange og på Emu'en ligger allerede ideer til fjernundervisning til alle de praktisk musiske fag.
Find inspiration til nødundervisningen i musik
Hun fortæller også, at foreningens forlag Dansk Sang arbejder på højtryk for at have så mange relevante forløb på portalen, som muligt. Forløbene er i en periode gratis for lærerne at bruge.
"Portalen Dansksangdigital.dk har været åben i hele hjemmeperioden, og i den kommende tid, vil redaktørerne fremhæver de forløb og øvrige materialer, der kan bruges i udeundervisning".
Hun fremhæver også materialet til Skolernes Sangdag, som er meget velegnet til nødundervisning. "Vi håber stadig vi kan gennemføre sangdagen d.15.6 kl 10.30 og før påske kom der et lille forløb på hjemmesiden, hvor børnene kan lære at spille på flasker".
Se Musiklærerforeningens forslag til inspiration til nødundervisning i musik via disse links.