Klageinstansen kan udstede påbud til skoler, og i sidste instans bøder til kommunalbestyrelsesmedlemmer, hvis elever bliver mobbet, og skolerne ikke i tilstrækkelig grad griber ind.

For at give lærerne og offentligheden indsigt i, hvad der skal til, for at klageinstansen griber ind over en skole, bad folkeskolen.dk om at få lov at se eksempler på mobbeklagesager, der har ført til påbud hos en skole - naturligvis anonymiseret. Det afviste klageinstansen, som er en del af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).

Instansen valgte at betragte journalistens henvendelse som en aktindsigtsanmodning og gav afslag med begrundelse i, at indsigten ville kunne skade samarbejdet mellem skole og involverede familier, og at sagerne kunne være nemme at genkende for pårørende.

Redaktionen gik derfor til Folketingets Ombudsmand, der nu er kommet frem til, at klageinstansen ikke har håndteret anmodningen om aktindsigt i henhold til loven. Klageinstansen havde ikke lavet noget telefonnotat om journalistens henvendelse, og den havde foretaget en overordnet vurdering af retten til aktindsigt i stedet for at tage afsæt i konkrete dokumenter.

Og det er den fodfejl, der gør, at Folkeskolen nu får ret i, at klageinstansen skal se på sagen igen.

"Jeg sparker den tilbage til fornyet vurdering. Jeg har ikke forholdt mig til, om klageinstansen kan tilbageholde visse oplysninger, hvis de vælger at gennemgå dokumenterne grundigt og foretager en individuel vurdering", siger ombudsmand Niels Fenger til folkeskolen.dk.

Markant stigning i antallet af mobbeklager - og mere end halvdelen får medhold

Chefredaktør: "Skolerne skal lære af klageinstansen"

For Folkeskolens chefredaktør Hanne Birgitte Jørgensener det vigtigt, at skoler skal kunne lære af, hvad der udløser et påbud fra klageinstansen. Og det er ikke muligt, hvis offentligheden ikke kan få indsigt i mobbeklagesagerne:

"Man har etableret klageinstansen for at undgå mobning. Klageinstansen skal meget gerne føre til, at der bliver mindre mobning på skolerne. Det er derfor, vi har søgt aktindsigt. Vi vil bidrage til at få det principielle frem, så skolerne kan lære af sagerne, og af hvordan klageinstansen vurderer skolens indsats", siger hun og tilføjer:

"Hvad er det, man som skole eller lærer skal gøre i disse sager, og hvad er det, man ikke skal gøre? Klageinstansen skal give retningslinjer for det, og det er derfor, vi gerne vil have en aktindsigt".

Jannie Moon Lindskov, direktør for DCUM, har tidligere fortalt folkeskolen.dk, at flere medier har anmodet om aktindsigt i mobbeklagesager, men at de også er blevet afvist.

Uenighed om personhenførbare forhold

I afvisningen af aktindsigten argumenterer klageinstansen for, at skole/hjem-samarbejdet kan blive beskadiget af det mediefokus, der vil blive skabt ved, at medier får indsigt i mobbeklagesagerne.

Klageinstansen peger også på, at hver sag er unik, og at der derfor er risiko for, at involverede kan genkende situationerne, hvis der ikke bliver foretaget massive overstregninger i dokumenterne.

Men argumenterne om skaden ved mediers indsigt køber Hanne Birgitte Jørgensen ikke. Hun peger på, at det andre steder er muligt at få indsigt i enkeltsager.

"Klagenævnet for Specialundervisning, Ligebehandlingsnævnet og i øvrigt Ombudsmanden selv udgiver årligt sager, der er anonymiserede, men med samme formål: At offentligheden kan lære af dem".

"Hvis ikke sagerne var anonymiserede, kan jeg sagtens forstå den. Men vi går ud fra, at man kan gøre som eksempelvis i Klagenævnet for Specialundervisning, hvor man anonymiserer så meget, at man ikke kan genkende den enkelte sag", siger chefredaktøren fra folkeskolen.dk.

Nu kan forældre og elever klage over skoler med mobning

Fældet på fodfejl

I sin afgørelse retter ombudsmand Niels Fenger en kritik af klageinstansens måde at behandle aktindsigtsanmodningen på, hvor der undervejs i forløbet mellem parterne har været uenighed om, hvad folkeskolen.dk har ønsket indsigt i. 

"Det er vigtigt at man får styr på, hvad journalisten eller borgeren vil have. Hvis man som myndighed er i tvivl, må man kontakte den pågældende for at få afklaret, om man har forstået anmodningen korrekt. Alternativt må man i sin afgørelse tydeligt beskrive, hvordan man har forstået anmodningen, så journalisten har mulighed for at vurdere, om der er anledning til at vende tilbage med en ny, supplerende anmodning. Det har de ikke gjort".

"Den anden del er, at hvis man skal bedømme en aktindsigtsbegæring, så skal man ikke gøre det på hukommelsen. Man må normalt finde de enkelte dokumenter frem og gennemgå dem oplysning for oplysning. Det er den klare hovedregel", siger ombudsmanden til folkeskolen.dk.

Afgørelsen betyder, at klageinstansen nu skal kigge på sagen igen, men ikke nødvendigvis, at folkeskolen.dk eller andre medier har krav på indsigt i mobbeklagesagerne, understreger Ombudsmanden.

"Jeg kan ikke love folkeskolen.dk, hvad vi vil nå frem til, hvis jeg skal behandle sagen igen. Jeg har ikke selv været nede i dokumenterne. Jeg har konstateret, at det skal de gøre".

Direktør for DCUM Jannie Moon Lindskov oplyser til folkeskolen.dk, at hun ikke har haft mulighed for at læse afgørelsen grundigt igennem endnu, og hun er derfor endnu ikke klar til at svare på, hvordan Klageinstansen vil håndtere redaktionens ønske om indsigt.