Det fortæller Anders Øgaard, som er ph.d. og adjunkt ved Institut for Læring, læreruddannelsen ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, hvor han forsker i fjernundervisning.

Folkeskolen.dk's faglige rådgivere klæder dig på til corona-karantæne

"Skolen har nogle superfag som dansk, matematik, sprogfag og naturfag, der ofte prioriteres. De praktisk-musiske fag har ikke samme status", siger han.

"Heroppe har jeg fået friheden til at lave et projekt, hvor vi undersøgte fjernundervisning i de mindre fag. For at se, hvor langt man kan strække fjernundervisning".

Fjernundervisning i sløjd

Det skete blandt andet gennem et projekt, hvor en sløjdlærer, der selv var blevet uddannet igennem fjernundervisning fra læreruddannelsen i Grønland skulle undervise på afstand af sine elever.

"Læreren var på en stor skole i en større by og skulle undervise knap ti elever på en skole i et hjørne af Diskobugten via iPads", fortæller Anders Øgaard.

"Meget af fagligheden i sløjd handler om værktøjs- og materialekendskab. En anden stor del handler om design, altså at kunne gå fra ide, til skitse til et færdigt produkt. Og det kunne godt lade sig gøre med fjernundervisning".

"Jeg var fysisk til stede på skolen og viste dem, hvordan de kalder deres sløjdlærer op ved et tryk på en knap. Jeg havde frygtet, at de ville henvende sig til mig i stedet for. Men til min store glæde blev jeg meget hurtig overflødig".

Se video med Anders Øgaards gode råd til fjernundervisning her. Artiklen fortsætter efter videoen.

Læreren gav eleverne nogle opgaver, og havde optaget nogle videoklip med instruktioner. Derudover var han online, så de kunne kalde ham op via Skype, hvis de gik i stå. Samtidig kunne læreren følge med over iPaden.

"Eleverne greb det med det samme og hjalp hinanden og var meget stolte af, hvad de fik lavet i løbet af den første time. Derefter tog jeg hjem, og undervisningen fortsatte som fjernundervisning i et halvt år", siger Anders Øgaard.

Få overblik over de onlinetilbud, som er gjort gratis, imens skolerne holder lukket

"Rent fagligt lavede læreren i starten nogle bundne og gennemprøvede opgaver. Derefter åbnede han op for, at de kunne lave deres egne projekter, hvilket de gjorde med stort engagement. Da forskningsprojektet stoppede, valgte skolen at ansætte læreren som fast fjernunderviser".

Kan også bruges i Danmark 

Kan det overhovedet oversættes til situationen i Danmark lige nu?

"Det er selvfølgelig svært, når eleverne sidder spredt for alle vinde. Og det er helt sikkert fornuftigt ikke at slå for stort brød op her i starten, hvor både lærere og elever lige skal vænne sig til en helt ny situation. Der er det fint nok, at det måske har mere karakter af lektielæsning", siger Anders Øgaard.

"Men på et tidspunkt bliver det for kedeligt, og så er det en god ide at give eleverne opgaver, hvor de skal indgå i læringsfællesskaber med klassekammerater og hvor de selv skal producere noget. Vær ikke bange for at skubbe ansvar over til dem". 

Som eksempel opstiller Anders Øgaard et scenarie, hvor undervisningen i hjemkundskab kan foregås som bagedyst, hvor læreren sender eleverne i køkkenet hjemme for at bage en kage, hvor de så deler opskrift og billeder.

Minister: Der bliver ingen ekstra undervisning, når eleverne vender tilbage

Derefter kan man regne ud, hvor langt de skal løbe rundt om huset for at forbrænde kalorierne.

"Jo længere tid, der går, jo større bliver behovet for, at vi går fra lektielæsning, til at læreren faciliterer et læringsfællesskab", siger han.

Og hvordan gør man så det, når alle sidder én og én derhjemme?

"Der findes programmer - fx Zoom - hvor man kan lave digitale møderum med flere deltagere. Bare lige for at mødes ti minutter klokken 8 og blive sat i gang, og i slutningen af dagen for at høre, hvordan det er gået eller præsentere et produkt.

"Så får man fornemmelsen af, at alle laver det samme samtidig, og det giver en motiverende følelse af samvær, og at man i øvrigt er fælles i en udfordret situation".

Læreren skal slippe kontrollen

Men det kræver vel, at læreren virkelig slipper kontrollen over, hvad der foregår. Man kan jo ikke tjekke, om eleverne i mellemtiden er på Facebook eller ser Netflix?

"Nej, og jeg hører også, at der lige nu sker en differentiering. Der er elever, der til daglig virker umotiverede i klassen, men som spæner afsted med bolden, når der undervises på en måde, hvor de sættes fri af klassestrukturen", siger Anders Øgaard.

KL-formand: Eleverne skal levere en arbejdsindsats hjemmefra

"Men der er også elever, læreren normalt kan motivere blot ved at stille sig i fysisk nærhed af dem, som i den grad er i risiko for at glide ud af undervisningsfællesskabet, fordi de endelig kan få lov at slukke for deres lærer. Og i den situation er læreren forholdsvis magtesløs". 

Er der noget, læreren kan gøre for at forhindre det?

"Man kan prøve at kontakte forældrene, men de kan være lige så magtesløse. Ellers kan man prøve 'Fortnite-metoden' og prøve at skabe læring i de fællesskaber, eleverne allerede selv dyrker".

Fjernundervisning fortsætter efter krisen

Er der noget, du som forsker særligt vil søge svar på ved at følge den ekstraordinære situation med fjernundervisning i meget stor skala?

"Skal man se det positive i en tragisk situation, så har vi jo fået et kæmpestort pædagogisk laboratorium. Jeg vil følge erfaringerne og se, om man ikke kan se det som pædagogisk udvikling frem for som en lappeløsning".

Anders Øgaard tror, at skolerne vil fortsætte med at bruge fjernundervisning eller fjernundervisningslignende aktiviteter efter krisen. Der er nogle potentialer i det, som muligvis nu vil blive synlige for mange lærere, skoleledere og forældre, mener han.

"Skal vi helt op på de høje nagler, kan man sige, at vores nuværende skolestruktur er lavet til et industrisamfund. Man møder ind et fysisk sted, udfører de opgaver man bliver sat til, og så har man fri resten af dagen", lyder det fra forskeren.

OECD: Skolen skal have mere fokus på personlige kundskaber end på de faglige

"Det passer meget dårligt til det arbejdsmarked, vi ser i dag med fleksibelt indrettet vidensarbejde, der kræver kompetencer inden for tværfagligt projektarbejde. Hver mand er sin egen lille virksomhed".

Derfor mener han, at mange de næste uger vil opdage, at der er elementer i skolernes fjernundervisning, der er kompatible med det arbejdsmarked, og den livsform, som venter skoleeleverne i fremtiden.

"Fjernundervisning kan muligvis være socialisering til freelancesamfundet. Coronakrisen giver således en chance for endelig at slippe en skolekonstruktion, der er bygget til en produktionsform og et samfund, vi for længst har forladt".

Hver mandag og torsdag aften kl. 2o, mens skolerne er lukket, kan lærerne få svar på deres spørgsmål om onlineundervisning på Twitter via hashtagget #skolechat.

Chatten bestyres af næstformand i Danmarks It-vejlederforening Thomas Dreisig Thygesen, underviser på professionshøjskolen Absalon Ove Christensen og forskningsassisten ved Designskolen i Kolding Mathias Poulsen.

Blog:#skolechat reboot - tema: online undervisning