Selv om regeringen har lukket skolerne for at hindre coronavirus i at sprede sig, vil visse elever får tilbudt at komme i skole.

Trods corona: Specialskoler står til at skulle undervise visse elever

Regeringen vil undtage visse elever i specialtilbud fra den midlertidige lukning af skoler på grund af coronavirus Nogle specialskoler kan derfor blive nødt til – i et vist omfang - at undervise konventionelt igen. Mindst en skole er allerede i gang.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Regeringen har i weekenden offentliggjort udkast til love og bekendtgørelser om den lukning af skolerne, der gælder fra i dag. Lukningen skal hindre udbredelsen af coronavirus, men regeringen lægger op til at en række elever i specialtilbud bliver undtaget.

Nødlov på vej: Sådan bliver reglerne for undervisning under Corona-lukningen

På folkeskoleområdet omfatter en lukning således ikke: 

  • Børn og unge, hvis det er begrundet i barnets eller den unges helt særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder begrundet i forholdene i hjemmet. 
  • Børn, som er omfattet af krav om sprogprøver efter folkeskoleloven paragraf 11 a, hvis det vurderes, at barnet har særlige behov, der nødvendiggør, at barnet stadig modtager tilbuddet. Ifølge paragraf 11 a skal elever i børnehaveklasser på skoler og afdelinger af skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et udsat boligområde, bestå en obligatorisk sprogprøve, før de kan begynde i 1. klasse.
  • Børn og unge, der skal deltage i prøver og eksamener i begrænset omfang.

Skoleleder er parat til at åbne skolen igen

Skoleleder Maj-Britt Toft Jørgensen fra Rævebakkeskolen i Nyborg er usikker på, om nogle af hendes 122 elever bliver omfattet af bekendtgørelsen.

"Vores elever i 9. og 10. klasse går til de skriftlige prøver i dansk og matematik, så man kan sige, at de går til prøver i begrænset omfang. Men de får fjernundervisning i de næste 14 dage med adgang til webprøver, og det gør resten af vores elever også med opfølgning via sms og opringninger. Flere lærere var hjemme hos eleverne i fredags for at aflevere fysiske materialer og læreplaner", fortæller Maj-Britt Toft Jørgensen.

Hun har fået at vide af sin forvaltning, at Rævebakkeskolen skal tilbyde eleverne fjernundervisning.

"Vi er løbende i kontakt med forvaltningen, og det kan være, at der komme en ny melding i morgen på baggrund af bekendtgørelsen, og så åbner vi skolen", siger Maj-Britt Toft Jørgensen.

I dag er Rævebakkeskolen helt uden elever, mens der kommer to i morgen efter reglerne om nødpasning af børn til og med ni år for forældre, som enten varetager samfundskritiske funktioner eller er ansat i en privat virksomhed, der ikke har hjemsendt sine medarbejdere.

Elever i nødpasning kan lige så godt få undervisning

På Storebæltskolen i Korsør har skoleleder Benjamin Ejlertsen tre elever i skole i dag og fem i morgen. De er enten i skole på grund af særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, eller fordi forældrene har behov for nødpasning.

"Vi skal tilbyde undervisning, hvis vi skønner, at det er i barnets tarv at komme i skole. Vi fik for eksempel en henvendelse om to stærkt autistiske børn, som forældrene ikke har mulighed for at have hjemme i 14 dage. De bliver nu undervist, at de lærere, som de plejer at have", fortæller Benjamin Ejlertsen.

De elever, som kommer i skole efter reglerne om nødpasning, bliver også undervist.

"Når lærerne er på job, forventer jeg, at de underviser. Der er ingen grund til, at de laver SFO-aktiviteter i skoletiden", siger Benjamin Ejlertsen.

Bekendtgørelsen står til at træde i kraft i morgen

På grund af den ekstraordinære og akutte situation med at begrænse spredningen af coronavirus gennemføres der ikke høring over de love og bekendtgørelser, som udstedes. Men Børne- og Undervisningsministeriet vil - for at skabe størst mulig åbenhed om de planlagte regler - løbende offentliggøre lovudkast og udkast til bekendtgørelser.

Bekendtgørelsen om lukning af blandt andet skoler og om nødpasning står til at træde i kraft i morgen. Du kan læse udkastet via dette link:

Læs mere

COVID-19: Regler på vej til skoler oginstitutioner