"Blunda inte for mobbing" (luk ikke øjnene for mobning), lød det i 1990'erne i Sverige, da lærernes fagforening gik i spidsen for en kampagne, der opfordrede deres medlemmer til at se og handle på skolemobning.

Nu opfordrer en ny rapport fra Mary Fonden direkte til at overveje, om et lignende initiativ i opdateret format kunne være relevant i Danmark - sideløbende med handleplansarbejdet og mere vidensdeling. 

Opfordringen kommer i den nye undersøgelse om "forståelser af mobning og ensomhed i grundskolen hos et repræsentativt udsnit af den danske befolkning".

Afsenderen af rapporten er Mary Fonden, der siden sin stiftelse i 2007 har haft skolemobning som et af sine centrale indsatsområder, mens det er mobbeforsker Helle Rabøl Hansen og ungdomsforsker Jens Christian Nielsen fra DPU, der har gennemført undersøgelsen sammen med Epinion.

»Vi gik langt over grænsen«

 I de seneste årtier har dansk forskning beskæftiget sig med mobning i skolen som et socialt fænomen, der opstår i fællesskaber under pres, men fagfolkene har derimod mindre indsigt i, hvordan den brede befolkning rent faktisk forstår mobning i skolen.

Resultatet kan bruges til handleplaner

Derfor tager den nye undersøgelse temperaturen på viden om og forståelse af både mobning og ensomhed i skolen hos et bredt udsnit af den voksne befolkning samt blandt lærere og skolepædagoger - og resultatet er relevant for organisationer, myndigheder, kommuner og skoler, for det kan bruges som afsæt til at udvikle og opdatere lokale handleplaner, nationale strategier og aktiviteter mod mobning og skoleensomhed, anføres det i rapporten.

Rapporten bygger blandt andet på en undersøgelse blandt 1.154 informanter fra 16 år og opefter samt 216 lærere og skolepædagoger.

Blandt rapportens hovedkonklusioner slås det fast, at lærere og skolepædagoger generelt set ikke har hentet deres viden om mobning via deres professionsuddannelse, ligesom en del ikke har nærkendskab til handleplaner mod mobning på egen skole. "En ikke ubetydelig" andel af lærere og skolepædagoger savner mere viden om forebyggelse af mobning, fremgår det af rapporten.

To tredjedele af lærerne og skolepædagogerne har således ikke beskæftiget sig med skolemobning under uddannelsen.

Uddannelserne har ikke fulgt med udviklingen

"Når dette sammenholdes med det generelt øgede samfundsfokus på trivsel og mobning i grundskolen, der bl.a. har resulteret i indførelse af Den Nationale Klageinstans mod Mobning i 2017, tyder det på, at indhold og pensum på lærer- og pædagoguddannelserne ikke i samme hastighed har afspejlet udviklingen", anfører Helle Rabøl Hansen og Jens Christian Nielsen i rapporten.

Derfor bør diskussionen om, hvordan mobbeteori kan indgå som obligatorisk curriculum på lærer- og pædagoguddannelserne, genrejses, understreger de. Enkelte lærer- og pædagoguddannelser er i gang med at tilbyde undervisning i mobbeteori, og dette arbejde bør følges nøje, mener forskerne - ligesom de anbefaler at gennemføre et pilotprojekt, hvor skolemobning, skoleensomhed og skoleklassekultur indgår som fast fagmodul med tilknyttet social praktik på for eksempel to lærer- og pædagoguddannelser.

Det nytter at blande sig

Det fremgår af undersøgelsen, at respondenterne i befolkningsgruppen samlet set ikke udpeger én hovedårsag til mobning. Derimod peger de på en vifte af både individorienterede og socialorienterede årsager, som det formuleres i rapporten.

Det fremgår også, at de respondenter i befolkningsgruppen, der selv har været ramt af skolemobning som børn, i højere grad end dem, der ikke har været udsat for mobning, oplever et voksenliv, hvor de føler sig socialt usikre.

Til gengæld fremgår det også, at det nytter at blande sig og skride ind, når man oplever mobning. Eller som det formuleres i rapporten: "Samtlige spørgsmål om erfaringer og holdninger til at blande sig i mobning viser en positiv respons på, at det nytter, når der interveneres i mobning". Det gælder både i egne erfaringer fra barndommen og i nutidige erfaringer, når egne børn mobbes. Den såkaldte "interventionsoptimisme" er særlig høj, når det handler om klassekammerater, der blander sig - ligesom der er generel høj tillid til, at en indsats, der retter sig mod hele klassen, er betydningsfuld.

Når det er forældre, der forsøger at skride ind mod mobning, er det primært mødre, der blander sig - for eksempel ved at kontakte skolen, fremgår det også af undersøgelsen. 

Markant stigning i antallet af mobbeklager - og mere end halvdelen får medhold