Her er halvdelen af Rikke Engbo Andersens nuværende spanskhold. Hun håber, at næste års nye hold bliver markant større.

Sproglærer har lavet alt materiale selv: Håber spansk en dag kommer på niveau med tysk og fransk

Rikke Engbo Andersen er hovedkvinden bag den måske første lokale sprogstrategi på en folkeskole, og så er hun måske også den eneste folkeskolelærer i Danmark, der underviser i spansk.

Offentliggjort

Skovvangskolens sprogstategi

Både folkeskolen.dk/engelsk og folkeskolen.dk/tyskfransk har iden senere tid haft fokus på Skovvangskolens foreløbigesprogstrategi. 

Læs mere om skolens overordnede tanker om tilblivelsen af sprogstrategien.

Læs om skolens visioner for engelsk.

Læs om skolens visioner for tysk.

Læs om skolens visioner fra fransk.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Rikke Engbo Andersen elsker sprog og især spansk.

Selvom hun også underviser i tysk, dansk, historie, idræt, håndværk og design er hun overhovedet ikke i tvivl om, at hun er allergladest for at undervise i et fag, der normalt ikke er at finde på skoleskemaet.

Spansk er yndlingsfaget, og det er selvom, hun ikke har en uddannelse i sproget. Hun opdagede glæden ved sproget, da hun havde faget i sin tre gymnasieår og derefter tog hun et helt sabbatår i Mellemamerika.

Da hun vendte hjem til Danmark, var det kun med ét mål for øje: at tjene penge nok til et år i Latinamerika. Og da hun gik i gang med sin læreruddannelse, lykkedes det hende tilmed at få arrangeret, at hun kunne tage sin anden praktikperiode på en ungdomsuddannelse i Peru.

Første ti år med spansk som 1-årigt valgfag

Rikke Engbo Andersen kalder da også spansk for sit hjerteblod. Og derfor var det helt oplagt, at hun gik efter at få lov til at undervise i spansk som valgfag på den første skole, hun blev ansat på.

Det lykkedes, og i de første ti år underviste hun med stor succes i faget som et étårigt valgfag. Og efter at have været væk fra lærerlivet i nogle år er hun tilbage på en folkeskole i form af Skovvangskolen i Aarhus. Og denne gang har hun mulighed for at undervise i det udvidede valgfag, der strækker sig over alle udskolingens tre år.

Mere spansk i skolen? Kun to skoler vil være med i forsøg 

Valgfaget er et forsøg, der blev sat i gang af daværende undervisningsminister Merete Riisager, og har siden 2017 givet skolerne lov til at tilbyde eleverne tre år med spansk. Et valgfag, som Rikke Engbo Andersen har ganske store aktier i.

Selv lavet alt sit undervisningsmateriale

For udover at undervise i valgfaget var hun også med til at formulere de Fælles Mål, der skulle tilknyttes det nye valgfag. Rikke Engbo Andersen har da også særdeles stort kendskab til at opbygge spansk som fag. For i alle de første ti år, hun underviste spansk, fandtes der ikke noget dansk undervisningsmateriale til spansk.

Derfor har hun selv igennem årene brugt et stort antal timer på at udvikle sit eget materiale. Og selvom det har betydet rigtigt mange ekstratimer, så har det været det hele værd.

"Det har været et enormt stort arbejde, men det har været virkelig sjovt. Heldigvis startede jeg før reformen. Havde jeg skulle starte fra scrath nu, havde det nok været en for stor opgave", fortæller hun.

18 folkeskoler er klar til at udbyde treårigt spanskfag

Skovvangskolen er den eneste af de deltagende skoler, hvor valgfaget er placeret på skolen. På de øvrige skoler er valgfaget kun muligt, fordi man har indgået et samarbejde med det lokale gymnasie eller ungdomsskole.

Et værre klippeklisterhelvede

Inspirationen har Rikke Engbo Andersen fundet fra materialer målrettet de andre sprogfag i skolen.

"Jeg har hapset, når jeg har fundet noget, jeg syntes kunne være oplagt til spansk, og så har jeg lavet det om, så det passer i en spansk kontekst. Og så har det ellers været et stort klippeklisterhelvede for at få det til at se lækkert og indbydende ud".

Spanskforening: Sådan får I spansk som treårigt valgfag 

Hun er rigtigt glad for, at det nu er muligt at udbyde faget som et treårigt valgfag, der giver adgang til, at eleverne kan vælge det som fortsættersprog på gymnasiet. Og selvom der muligvis endnu ikke findes gymnasier, der tilbyder spansk som fortsættersprog, så tror Rikke Engbo Andersen på, at valgfaget er et vigtigt første skridt.

"Det er rigtigt spændende at være med til at starte noget op, og jeg håber, at spansk løbende bliver større og på sigt kommer op på niveau med tysk og fransk", siger hun.

Drømmer om udveksling til Barcelona

Trods Rikke Engbo Andersens store engagement for at udbrede sproget, består hendes hold kun af seks elever, der er i gang med deres andet år med spansk. Den beskedne størrelse giver imidlertid nogle privilegier.

"Vi skal på Street Food, hvor man kan købe sydamerikansk mad. Her skal eleverne bestille på spansk. Vi har også været i biografen, hvor vi har set filmen 'Diego Maradona'. Og så håber jeg rigtigt meget, at vi kan få lov til at tage på udveksling til Barcelona, hvor vi har fået en venskabsklasse. Så selvom jeg gerne vil have langt flere til at vælge spansk, så er det jo luksus, når vi kun er seks. For så bliver det nemmere at få lov at gøre sådan nogle ting", siger hun.

Aarhus-skole har lavet sin egen sprogstrategi - og vil gerne dele den med andre 

Udover at undervise i spansk har hun 6. årgang i dansk,historie, tysk og idræt. Her har hun en lumsk plan om at overbevise så mange som muligt om at vælge spansk til næste år.

"Vi holder blandt andet et forældremøde for hele årgang. Så jeg håber på, at jeg næste år kan se frem et til et gigantisk hold", siger hun begejstret.

Spansk er mere eksotisk

Hvis hun skal sætte ord på, hvad spansk kan i forhold til skolens større sprogfag, så er 'eksotisk' et afgørende ord.

"Tysk og fransk er typisk ikke yndlingsfaget for elever, men når vi snakker om spansk, så bliver det mere eksotisk og spændende, fordi det er en kultur, der ligger længere væk fra det danske. Og så er der rigtigt mange højtider, traditioner og fester", siger hun.

Lærer har aldrig brugt bogsystemer

Rikke Engbo Andersen har blandt andet lavet et forløb om De Dødes Dag, der er en mexicansk højtid, hvor familie og venner mødes for at mindes og bede for de døde.

"Og så er der ingen tvivl om, at eleverne synes, at det er lidt sejt, at de lærer noget nyt og anderledes, og som det ikke er ret mange andre, der lærer".

Krav om praksisfagligt valgfag har skabt benspænd

Her i 8. klasse har eleverne tre lektioner om ugen. To lektioner tages fra de almindelige timer til valgfag. Den tredje lektion tages fra elevernes 'studietimer', som er skolens svar på en lektiecafe.

Fra indeværende skoleår har alle elever skullet vælge et praksisfagligt valgfag i 7.-8. klasse. Det skabte indledningsvis ifølge Rikke Engbo Andersen nogle benspænd for spansk.

Lærer har aldrig brugt bogsystemer 

"Men vi har fået det til at gå op, og det er jeg simpelthen så glad og lettet over".

Skal vække Via-studerendes appetit for sprog

Som folkeskolen.dk/engelsk og folkeskolen.dk/tyskfransk har skrevet om i den seneste tid, er Skovvangskolen som den måske første folkeskole i gang med at udvikle en lokal sprogstrategi. En strategi, der blandt andet er Rikke Engbo Andersens fortjeneste.

Den lokale læreruddannelse på professionshøjskolen Via har også fået øjnene op for skolens store satsning på sprog. Her er man især imponeret over, at skolen formår at kunne tilbyde spansk.

"De vil rigtigt gerne styrke fremmedsprogene, især fordi det i år ikke lykkedes dem at oprette et franskhold. Og der findes jo heller ikke linjefag i spansk. Så man har i stedet lavet et tillægsmodul, der hedder 'Appetit på sprog'. Her skal vi fx lave et lille appetitvækker-møde for de studerende, og det er især for at vise, at det faktisk er muligt fx at starte spansk op, hvis man har haft det i gymnasiet eller har været ude at rejse i en længere periode. Mange tør ikke undervise i faget, fordi de føler sig usikre på deres niveau. Det er ærgerligt".

Sprogforsker: Få kommuner er kommet i gang med at lave sprogstrategier