Hver skole bør i følge guiden have 15 frilæsningsbøger per elev. Se hele guiden under artiklen.

Guide til PLC-medarbejderen: Sådan får du eleverne til at læse i fritiden

Danske børn og unge læser ikke, hvis de ikke skal. En undersøgelse viser, at blot 20 pct af danske skoleelever rigtig godt kan lide at læse. Det er den dårlige nyhed. Den gode nyhed er, at et bedre skolebibliotek kan give dem mere lyst til at stikke snuden i bøgerne for fornøjelsens skyld. Nu er der en gratis guide klar, så PLC-ansvarlige kan blive inspireret til den del af arbejdet.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et ideelt PLC har et årligt driftsbudget på 90.000 kr. til indkøb af fysiske frilæsningsmaterialer.

For en skole med 800 elever består frilæsningssamlingen af 12.000 bøger, hvilket svarer til 15 bøger per elev.

Sådan lyder anbefalingen i en ny gratis guide udviklet af blandt andet Københavns Biblioteker og tænketanken Fremtidens biblioteker.

Nu er det op til den enkelte PLC-medarbejder at tjekke, om deres skole lever op til anbefalingerne og eventuelt tage det op med skolens ledelse.

Man får svagere læsere, når skolebibliotekerne underprioriteres

Guiden er udarbejdet som et redskab til at udvikle skolens samling af frilæsningsmaterialer, ikke mindst den fysiske samling.

Ud over at give konkrete anbefalinger til hvor mange penge, der skal bruges, og hvor mange bøger, der skal købes, er der også input til, hvor mange bøger i forskellige genrer der bør være til læsere på de forskellige klassetrin.

Desuden består den af dialogredskaber, hvis man vil tale med eleverne om deres ønsker til bogsamlingen, samt ideer til hvordan PLC's fysiske rum kan indrettes.

Endelig indeholder den et redskab, der skal sætte gang i dialogen mellem PLC-medarbejderne og ledelsen om ambitionerne for frilæsningssamlingen.

"Man vil jo ikke føle sig som en kaffeplet på den hvide dug"

Og så vil vi gerne vide: Bruger din skole 90.000 kroner på frilæsningsbøger om året? Og hvis nej, hvor mange bruger den så?

Læs mere

Find guiden her.