Vi kalder det læringsteknologi, men det er samtidigt underholdnings-, shopping-, gambling- og pornoteknologi", siger Jesper Balslev. Fredag forsvarer han sin ph.d. om digitalisering af uddannelse.

Nyslået ph.d. vil have mere kontrol med, hvad eleverne laver på skærmen

I tre år har han været en af frontfigurerne, når it i undervisningen skulle kritiseres. Nu er han færdig med sin kritiske forskning og vil gerne omsætte den til noget, der kan bruges i praksis. Programmer, der begrænser elevernes frie færden på internettet, for eksempel.

Offentliggjort

JESPER BALSLEV

Jesper Balsev er cand. mag., lektor på KøbenhavnsErhvervsakademi og forfatter. Tidligere adjunkt i CommunicationDesign og har desuden en baggrund som iværksætter. Han erligeledes en af folkene bag websitet Analogiseringsstyrelsen

Fredag i denne uge forsvarer han sin ph.d.-afhandling omdigitalisering af uddannelse.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Allerede da den tidligere tech-entusiast Jesper Balslev var halvvejs igennem arbejdet med sin ph.d., var han klar til at konkludere, at de danske investeringer i læringsteknologi siden 1985 ikke har haft nogen effekt i forhold til de politiske intentioner. 

Ph.d.-studerende: Ingen evidens for, at it i undervisningen virker

"Vi kan ikke se nogen effekter af digitaliseringen i vores Pisa-resultater eller andre steder. Måske er de der ikke, måske evaluerer vi forkert", siger han i dag til folkeskolen.dk. På fredag skal han forsvare sin ph.d.afhandling.

Evidensforskning egner sig ikke til uddannelse

"Der mangler evidens, og man skal forstå, at evidens som begreb har rod i en særlig videnskabelig tradition. Evidens findes typisk gennem metaanalyser og store forskningsreview, altså hvor man samler mange undersøgelser og lægger resultaterne sammen", uddyber Jesper Balslev.

"Den metode er dårligt egnet til uddannelsesdomænet, og det er tvivlsomt, om den overhovedet kan sige noget om den enkelte elev, eller hvad der egentlig virker i klasseværelset".

En af grundene til at den evidensbaserede forskning efter Jesper Balslevs mening er dårligt egnet til uddannelsesområdet er, at den kun i meget ringe grad tager højde for, hvad der er på computeren, når den skal måle, om computere gavner elevernes læring eller ej.

Blog: Er der evidens for, at it virker i undervisningen?

For eksempel kan en undersøgelse handle om en kommunes brug af en danskportal vise, at eleverne bliver bedre til dansk af at bruge den. I nabokommunen kan en lignende undersøgelse vise, at eleverne ikke bliver bedre af at bruge en anden danskportal.

Når man så tager gennemsnittet af de to undersøgelser i en metaundersøgelse om digitalisering i danskfaget, ophæver de to undersøgelser hinanden, og effekten af digitalisering er tæt på nul. Men måske handler det om, at en portal er god og en anden dårlig.

Eller det kan handle om, at den ene kommune er bedre end den anden til at tiltrække gode dansklærere. Eller at eleverne i de to kommuner har vidt forskellig socioøkonomisk baggrund. Eller noget helt fjerde.

"Derfor kommer de praksisvejledninger der udspringer af den type forskning, til at have en karakter, hvor de ikke rigtigt kan bruges i praksis", mener Jesper Balslev.

"Det bliver meget let til konklusioner a la 'læreren spiller en stor rolle i undervisningen', og så sidder man som praktiker tilbage med følelsen af 'ha ha, som om jeg ikke vidste det'".

Balslev mener at dog at der er grund til at forske i effekten af digitaliseringen af undervisningen. Det skal bare gøres på en anden måde end den fremherskende evidensbaserede tradition.

Anmeldelse: Kritik af den digitale fornuft

"Man kan for eksempel kigge isoleret på brugen af sociale medier eller endda kun Facebook i undervisningen. Så kan man måske komme frem til noget brugbart, hvis ellers undersøgelsen er designet fornuftigt", siger han.

Lærings- eller pornoteknologi?

Der er også en anden grund til, at Jesper Balslev mener, der skal mere fokus på, hvad der er på skærmene, når eleverne sidder foran dem. Den har blandt andet at gøre med de føromtalte sociale medier.

"Vi kalder iPads og Chromebooks for læringsteknologi, men det er samtidigt underholdnings-, shopping-, gambling- og pornoteknologi", siger han.

"Jeg kan ikke forstå, vi ikke beder vores leverandører - de store tech-firmaer - om at indrette vores devices, så læreren kan styre, hvad det er, eleverne sidder og kigger på. Sidder man virkelig på emu'en eller har man et faneblad med Asos (mode-webshop, red.) ved siden af? Der sker alt muligt andet end læringsaktiviteter, når computerne er tændte".

Blog: Hold big techs værdier ude af undervisningen

Teknisk er det absolut muligt at indrette teknologien sådan, at læreren for eksempel kan slukke for resten af internettet, når eleverne skal arbejde i deres online undervisningsmateriale. Ifølge Balslev er det nærmest det nemmeste i verden.

"Den gode nyhed er at der er mange gode initiativer på vej i forhold til dataetik, digitalt selvforsvar, teknologiforståelse og så videre", mener Jesper Balslev.

"Den dårlige er, at de ikke kommer fra politisk hold eller fra de store leverandører af hard- og software. Men der er en gryende forståelse af, at vi har overadapteret os til det digitale og vi har brug for regulering og reguleringsteknologi".

International undersøgelse: Halvdelen af danske lærere mener, at it forstyrrer undervisningen

Nu skal der leveres løsninger

Det er også inden for reguleringsteknologien at Jesper Balslev gerne vil slå sine folder, nu hvor ph.d.'en er afleveret.

"Jeg håber på at kunne komme til at forske i reguleringsteknologi i undervisningssammenhæng", fortæller han.

"Nu har jeg kommet med kritikken af alt det digitale, nu vil jeg gerne omforme kritikken til produkter og digitale designs."

Riisager: Christiansborg skal ikke blande sig i mobiltelefoner og it i skolen

Efter interviewet med Jesper Balslev kigger journalistens 13-årige, der er sygemeldt fra skolen, kortvarigt væk op fra skærmen og undrer sig over, at en af klassekammeraterne er online i Team Fortress 2, selvom han burde være i skole.

"Er du sikker på at han ikke hjemme eller på klub?" spørger jeg. "Eller tror du han er gået online, mens han sidder ved computeren over i skolen? Kan man det?" Og så lidt mere brysk: "Har du nogensinde gjort det?"

Jeg kender allerede svaret. Min søn ved, at jeg kender svaret. Han gider ikke engang forsøge sig med en nødløgn.

De ikke robuste skærmbørn