Det er noget af en opgave, ph.d.-stipendiat ved RUC Jesper Balslev har sat sig selv på. Han læser og analyserer hundredevis af rapporter, digitaliseringsstrategier og andre 'policy papers' om it i undervisningen for at kortlægge argumenterne for at investere i læringsteknologier. Det første er fra 1985 - det sidste fra 2015.

I følge ham tegner der sig et klart billede. Ud af de policy papers, som politiske institutioner og tænketanke som fx OECD skriver om emnet, er efterhånden gledet enhver henvisning til pædagogisk forskning.

Evidens for, at massive investeringer i læringsteknologier rent faktisk virker, er totalt fraværende.

Til gengæld er der skruet op for vurderingen af det potentiale, der vurderes at ligge i at bruge it i undervisningen.

"Jo ældre papirerne er, jo længere bagud i tid rækker de i argumentationen. Unesco kunne i 80'erne finde på at referere til kognitiv psykologisk forskning fra 60'erne", siger Jesper Balslev og tilføjer:

"I dag referer man stort set kun til papers, der er udgivet året før. Vidensgrundlaget er blevet meget smallere. Og det på trods af, at forskningen faktisk har påvist, at der kan være negative konsekvenser ved investering i læringsteknologier".

Det hænger ifølge ham sammen med, at man har en konstant forestilling om it som noget spritnyt, der endnu ikke kan forstås.

"Og så afskriver man tidligere tiders pædagogiske forskning, der nu er helt fraværende i argumentationen. Det er som om, det ikke længere er en gyldig kategori, når vi snakker læringsteknologier. Potentialet, når vi altså får knækket koden, er blevet det altafgørende argument inden for digitalisering", siger han.

Vi skal 'bare' ændre mindset

Med tiden er så argumentet om, at vi bare skal have udviklet pædagogikken, dukket op. Vi skal have ændret mindsettet. Knækket den gyldne kode.

"Det er altså i bund og grund det samme som at sige, at det ikke virker. Man ser ikke det argument på nogle andre områder, når vi snakker store offentlige investeringer", siger Jesper Balslev.

Han sammenligner med papirer udarbejdet i forbindelse med anlæggelse af de nordjyske motorveje.

"Der kan man finde miljøhensyn, borgerhøringer, risikomodeller, prognoser, alternative finansieringsforslag, fremtidig evaluering og slutmål. Man er faglig og vurderende", lyder det fra Jesper Balslev.

"Det kan jeg simpelthen ikke finde, når det handler om it i skoleregi. Der er argumentationen nærmest omvendt. Hvis ikke digitalisering af undervisningen virker, så er det omverdens skyld".

Han påpeger dog en OECD-rapport fra sidste år, hvor det konkluderes, at lande, der har investeret meget i digitalisering, oplever et fald i læse- og matematikfærdigheder i forhold til lande, der har et moderat brug.

Pisa: Ingen ændring i danske elevers digitale færdigheder

"Det er en af meget få gange, jeg har oplevet, at man tænker i et skalaforhold. Hvor man ikke bare argumenterer for, at jo mere desto bedre", siger han.

Investeringer har været forgæves

Jesper Balslev understreger, at han kun er halvvejs igennem arbejdet med sin ph.d., som skal være færdig i 2019. Han vil dog allerede nu stå på mål for konklusionen, at investeringer i læringsteknologi siden 1985 ikke har haft nogen effekt i forhold til de politiske intentioner.

"Og i den institutionelle selvforståelse, der ved man det godt. Man gemmer det bare bag en potentialesnak. Men antallet af forskningsartikler, der bekræfter det, er kolossalt. Og det er måske derfor, man er gået væk fra at referere til forskningen", siger han.

En anden ting, der har sprunget forskeren i øjnene er, at der i ingen af papirerne findes en definition af, hvad 'det digitale' er.

"Det er ret vildt, at så mange højtlønnede mennesker i så mange år har pumpet så mange dokumenter ud, uden på noget tidspunkt at spørge sig selv om hinanden om, hvad det egentlig er, vi snakker om", siger Jesper Balslev.