»En lærer gik på deltid, da arbejdstidslov og skolereform ramte. Hun er fortsat på nedsat tid, da hun ikke ser sig i stand til at klare sine opgaver i en fuldtidsstilling. Hun vurderer selv, at hun arbejder tæt på fuld tid, selv om hun får nedsat løn«.

Sådan lød en af forklaringerne, da Egedal Lærerkreds spurgte ud på skolerne for at få at vide, hvorfor flere og flere lærere går på deltid.

Henning Gebauer er kasserer i Egedal Lærerkreds. Han har indsamlet forklaringer og statistik fra lærernes opgaveoversigter over deltid.

»80 ud af 446 lærere er på deltid. Der er mange årsager til, hvorfor de ønsker det. En del af dem giver udtryk for, at arbejdspresset er for stort, og derfor har de valgt at have en mindre arbejdstid«, siger han.

Situationen i Egedal er ikke enestående. En analyse, som Danmarks Lærerforening (DLF) har foretaget baseret på tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, viser, at antallet af fuldtidsansatte lærere i skolen har været stabilt i perioden 2007 til 2014. Men siden skoleårets start i 2014 er antallet af fuldtidsansatte lærere faldet støt. Andelen af lærere på fuld tid lå fra 2007 til 2014 stabilt omkring 88 procent. Fra august 2014 frem til august 2019 er andelen af lærere på fuld tid faldet til godt 82 procent.

Formand for overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen er ikke i tvivl om, at ændrede arbejdsbetingelser og stigende arbejdspres er en stor del af årsagen til, at flere lærere vælger at gå på deltid.

»Det er et problem, hvis lærere ikke magter et fuldtidsjob. Det skyldes et for stort arbejdspres. Og det skyldes også i et vist omfang, at lærernes indflydelse på dagligdagen er blevet mindre«, siger Gordon Ørskov Madsen.

»Der er mange lærere, der giver udtryk for, at fordi tiden er knap, bliver man tvunget til at give en undervisning, der er mere standardiseret og ikke noget, man har lagt liv og sjæl i. Det bliver utilfredsstillende. Derfor er der flere og flere lærere, der vælger at gå ned i tid, fordi de så har mere tid til at gøre det ordentligt«.

Lærer på deltid: »Jeg skal aldrig tilbage til fuld tid«

Overlevelsesstrategi

Docent, ph.d. Nana Vaaben fra Københavns Professionshøjskole har sammen med sine kolleger forsket i, hvordan lærere har det i folkeskolen. Hun genkender tendensen.

»Lærerne siger, at det er blevet meget hårdt at være lærer. Det håndterer de forskelligt, og nogle gør det ved at gå ned i tid. Det kan være en måde at få sig et tåleligt arbejdsliv på, hvor man ikke bliver lige så presset, som hvis man forventes at arbejde fuld tid«, siger Nana Vaaben. Hun synes dog, det er bekymrende.

»Det burde ikke være sådan, at man bliver nødt til at arbejde på nedsat tid for at kunne holde til at være i lærerarbejdet. Jeg kan godt forstå, at de har den strategi, men det er ærgerligt, at lærere bliver nødt til at have den«, siger hun og sammenligner med andre professioner:

»Nu snakker man om, at man gerne vil have sygeplejersker til at gå på fuld tid - spørgsmålet er, hvordan vi indretter vores velfærdsprofessioner, så folk kan holde til at arbejde i dem«.

Flest kvinder på deltid

En anden analyse, som Danmarks Lærerforening har udarbejdet, viser, at flere kvinder end mænd er på deltid. Indtil mænd er omkring 60 år, er ti procent på deltid, mens andelen af kvinder på deltid generelt er højere og samtidig stiger i 30'erne. Andelen af 32-årige kvinder på deltid er cirka 15 procent, herfra stiger antallet og topper ved 38 år, hvor lige over hver fjerde kvindelige lærer eller børnehaveklasseleder er på deltid. Herefter falder antallet af deltidsansatte.

Gordon Ørskov Madsen mener, at det giver skævheder.

»Det har altid været sådan, at flere kvinder end mænd går på deltid. Det skaber det problem, at selv om der er ligeløn mellem mænd og kvinder blandt lærere, så bliver kvinders livsløn lavere end mændenes. Og dermed får flere kvinder også en lavere pensionsopsparing. Det giver en skævhed, som gør den her deltidsproblemstilling værre«, siger han.

Han fortæller, at flere lærere på deltid er noget, som både KL og DLF er opmærksomme på.

»Hvis det var sådan, at man gik på deltid, fordi man så havde mere tid til sin familie - og det var et positivt valg - så er det ikke et problem. Men hvis det bliver et negativt valg, fordi man ikke kan klare fuld tid, så er det et problem for dem, der gør det, men også fordi det er et udtryk for en generelt presset arbejdssituation for lærerne. Vi vil kigge på det i samarbejde med KL og skolelederne, fordi det her er en fælles problemstilling, som vi skal løse i fællesskab«.

KL og fagbevægelsen enige om, at flere skal på fuld tid