Stor international undersøgelse: Danske lærere har styr på klassen

Når en elev i folkeskolen undervises i dansk og matematik, foregår det i halvdelen af tiden som gruppearbejde, hvor to eller flere elever arbejder sammen. Det er langt over gennemsnittet i OECD-landene.

Men til trods for den store udbredelse oplever lærerne, at gruppearbejdet kan være problematisk.

Det viser første del af en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva). Her undersøges gruppearbejdet fra et lærerperspektiv.

Anden del af undersøgelsen udkommer til sommer og handler om elevernes oplevelser med den udbredte arbejdsform. Inden det hele afsluttes med konklusionerne på et udviklingsprojekt med fem lærerteam til efteråret.

Gratis klassesæt om gruppe-arbejde revet væk på to døgn

Første del af undersøgelsen bygger på resultaterne fra seneste Talis-undersøgelse, Undervisningsministeriets følgeforskningsprogram, udvalgt litteratur på området og fokusgruppeinterview med i alt 23 danske lærere.

"Lærerne ser et kæmpe potentiale i gruppearbejde, fordi det, når det er vellykket, ikke bare udvikler elevernes fagligt men også udvikler deres evner til samarbejde samt sociale relationer. Lærerne er også opmærksomme på, at eleverne senere i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet vil skulle løse opgaver i grupper, og det vil de gerne forberede dem på", siger konsulent Ditte Nissen Storgaard, der er tovholder på projektet i Eva.

Lærerens rammesætning er alfa og omega

Et vellykket gruppearbejde starter med, at lærerne overvejer, hvad de vil opnå med gruppearbejdet, og de overvejelser gør lærerne i undersøgelsen sig i stort omfang.

Nogle gange er sigtet fagligt, andre gange at udvikle elevernes sociale og samarbejdsmæssige kompetencer - og oftest er der tale om en blanding.

Lærerne peger i undersøgelsen på, at gruppearbejde giver eleverne mulighed for at arbejde mere aktivt med stoffet, og at arbejdsformen kan aktivere nogle elever, der ellers ikke byder ind.

Når lærerens gode intention har den stik modsatte virkning 

Mængden af gruppearbejde har ligget stabilt i Danmark siden 2014, mens der ifølge Ditte Nissen Storgaard kan være forsigtige tegn på, at udbredelsen er på retur i andre lande.

"Der er ingen tvivl om, at danske lærere oplever gruppearbejde som både givtigt og vigtigt. Og det er på trods af, at det er en tidskrævende undervisningsform, og at tiden har været presset på grund af en reformen", siger hun.

Bagsiden af medaljen: Høj kaosrisiko

Men lærerne er også bevidste om bagsiden af medaljen, understreger Ditte Nissen Storgaard. Som en lærer bemærker i undersøgelsen:

"Gruppearbejde er noget af det, der kan give allermest kaos, hvis man ikke ved, hvad man laver".

Og spørger man Ditte Nissen Storgaard, hvad rapportens vigtigste konklusion er, så er det netop det:

Det gode gruppearbejde starter med gode didaktiske overvejelser fra læreren, klar rammesætning og at læreren løbende justerer opgaveløsningen i grupperne.

"Gruppearbejde skal læres. Eleverne kan ikke blot inddeles i grupper og forventes at arbejde godt sammen. Et vellykket gruppearbejde indebærer derimod, at eleverne besidder en række samarbejdskompetencer", siger Ditte Nissen Storgaard.

Gruppearbejde kræver bevidst lærerfokus på formålet

"Men heri ligger også gruppearbejdets indbyggede dilemma. Det kræver, at læreren slipper kontrollen, for man kan ikke være til stede i alle grupper samtidig. Men samtidig er der brug for en tydelig rammesætning og løbende vejledning".

Lærerne i undersøgelsen fortæller, at de oplever, at den største enkeltfaktor, der er afgørende for, om gruppearbejdet bliver en succes eller en fiasko, er om de som lærere har været gode nok til at organisere og strukturere elevernes arbejde.

Lærerne peger især på tre kompetencer, som eleverne udvikler igennem gruppearbejde, men som samtidig er forudsætning for, at gruppearbejdet kan fungere:

Relationelle kompetencer:

At eleverne kan rumme og acceptere forskelligheder - og at de stoler på og respekterer hinanden.

Kommunikative kompetencer: 

At eleverne kan forklare deres ideer, argumentere for deres holdninger og lytte til hinanden - og at de kan indgå kompromisser og træffe beslutninger i fællesskab.

Organisatoriske kompetencer:  At eleverne kan skabe overblik over en opgave, så de kan planlægge og organisere deres arbejde på en måde, hvor alle deltager aktivt.