Det startede med fred og fordragelighed mellem Christine Antorini og lærerne. Men en skolereform finansieret med lærernes undervisningstid forsurede forholdet.

Folkeskolereformen – fra Emils fuglehus til 26 gange nej

"Matematikken er flyttet fra klasselokalet til skolens sløjdlokale. Her er Emil i gang med at bygge et fuglehus sammen med tre andre fra klassen. Der er lugten af træet, lyden af saven og den rette vinkel på fuglehusets tag. Jeg tror, at det får Pythagoras' læresætning til at hænge lidt bedre fast". Sådan lød det, da daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt lancerede folkeskolereformen. Læs her om hele forløbet.

Offentliggjort Sidst opdateret

ELEMENTER I REFORMEN

  • Længere, varieret skoledag -  30 timer forbørnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35timer for 7. til 9. klasse.
  • 45 minutters daglig bevægelse
  • Flere timer i dansk og matematik og bl.a. tidligereengelsk
  • Lektiehjælp og faglig fordybelse
  • Åben skole-samarbejder med det lokale foreningsliv og lokalevirksomheder
  • Understøttende undervisning
  • Forenkling af Fælles Mål 

DE NATIONALE MÅL FOR REFORMEN

  1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,de kan.
  2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund iforhold til faglige resultater.
  3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandtandet gennem respekt for professionel viden og praksis.
Målene er operationaliseret i følgendemåltal:
  • Mål 1: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk ogmatematik skal stige år for år.  Folkeskolen skaludfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i denationale test.
  • Mål 2: Andelen af elever med dårlige resultater i denationale test for læsning og matematik skal reduceres år forår.  Folkeskolen skal mindske betydningen af socialbaggrund i forhold til faglige resultater.
  • Mål 3: Elevernes trivsel skal øges.  Tillidentil og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennemrespekt for professionel viden og praksis.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Slutrapport: Folkeskolereformen har hverken løftet faglighed eller trivsel

Med den afsluttende følgeforskningsrapport, der blev offentliggjort fredag aften, står det klart, at 2014-reformen af folkeskolen slet, slet ikke har haft de effekter, politikerne forventede og lovede. Folkeskolen.dk er gået tilbage og har fulgt folkeskolereformen fra fødslen.

Ny nordisk Skole

Statsministeren hed Helle Thorning-Schmidt, undervisningsministeren Christine Antorini, og foruden Socialdemokratiet var også SF og De Radikale med i regeringen.

Christine Antorini gik til valg på at etablere en Ny nordisk skole, der i partnerskab med bl.a. lærerne skulle gøre den nordiske måde at drive skole på til en lige så stor succes, som nyt nordisk køkken var blevet i restaurantverdenen.

I sin tale ved Folketingets åbning et år senere lancerede regeringsleder Helle Thorning-Schmidt en reform, der skulle løfte Emil og hans skolekammerater fagligt.

" … børn og lærere skal bruge mere tid sammen på skolen - kvalitetstid, der styrker undervisningen; kvalitetstid, der gør skolen endnu mere levende", lød udspillet. Mere dansk og matematik, en mere sammenhængende skoledag og mere fysisk aktivitet.

Kort efter kom det egentlige udspil til en folkeskolereform. En væsentligt længere skoleuge for eleverne, mere dansk og matematik og de såkaldte aktivitetstimer med bl.a. motion og understøttende undervisning.

Og også en melding om, at for at det kan lade sig gøre, skal hver lærer levere to timers ekstra undervisning om ugen.

Antorini til læreren: Du skal undervise to timer mere om ugen

Det stod altså klart fra starten, at folkeskolereformen i høj grad skulle finansieres af lærerne i form af, at de skulle undervise en større del af deres arbejdstid.

Lockout og lovindgreb

Lærerforeningen påpegede - bl.a. med lærer Ditte Jensen som frontfigur i videoer og på plakater - at de timer ville gå fra lærernes forberedelsestid og dermed føre til ringere, dårligere forberedt undervisning.

En nattetime kort før jul i 2012 fik Anders Bondo dog en ide. Lærerne var klar til at undervise 25 klokketimer hver eneste uge.

Hvis man vel at mærke gentænkte skoledagen 100 procent, droppede ringetiderne og inkorporerede leg, bevægelse, frokostpause lektiehjælp og fuglekassebyggeri i den tid, læreren havde ansvar for eleverne.

Han lancerede udspillet i Tv-Avisen aftenen før det første forhandlingsmøde om de kommunalt ansattes overenskomst i 2013. Men kommunernes topforhandler Michael Ziegler fejede det af banen som "optisk bedrag".

"Man pumper undervisningstimetallet op ved at indregne pausetid, skolebibliotekartid og vejledertid", sagde han.

Lærerne vil undervise 25 timer om ugen

Og sådan forløb overenskomstforhandlingerne som bekendt i de første to måneder af 2013 - KL ville af med overenskomstens arbejdstidsregler, og Lærerforeningen foreslog ændrede arbejdstidsregler, som efter KL's opfattelse ikke gav det ønskede resultat.

Og den 28. februar varslede KL så den altomfattende lockout af lærerne, som blev en realitet og til sidst blev afsluttet med Lov 409, der gjorde det muligt at hæve lærernes undervisningstimetal. 

Og så kunne forhandlingerne om en folkeskolereform begynde. De daglige aktivitetstimer, som regeringen havde spillet ud med, og som pædagoger kunne varetage, blev i forhandlingerne til det nye begreb 'understøttende undervisning'.

Hulahoptid, lektiecafé og understøttende undervisning

Dele af partiet Venstre syntes, aktivitetstimerne lød for meget som "hulahoptid". Så selvom blandt andre Venstre-folkene Karen Ellemann og Peter Juel Jensen var begejstrede for ideen om mere afveksling og fysisk aktivitet i skoledagen, blev kompromisset 'understøttende undervisning', som skal føre frem til de faglige mål.

Faglige mål, Fælles Mål og målstyring var ellers ikke ord, der fyldte i den politiske debat. Det kom først senere.

Den obligatoriske lektiecafe i skoletiden kunne partierne heller ikke nå til enighed om. De Konservative krævede, at forældrene skulle kunne fravælge lektiehjælp i skoletiden, og her blev løsningen to forskellige versioner af reformen.

Fra august 2014 blev lektiehjælp obligatorisk for skolerne at tilbyde, men frivilligt for eleverne at deltage i, og derfor skulle lektiehjælpen placeres om eftermiddagen i ydertimerne.

Efter folketingsvalget i 2015 kunne det nye begreb "lektiehjælp og faglig fordybelse" så blive en obligatorisk del af skoledagen og undervisningen.

Ny folkeskolereform virker fra august 2014

Reformens elementer kom altså første gang på bordet i Helle Thornings åbningstale i 2012. Men her nævnte hun ingen forskning eller internationale erfaringer som belæg for regeringens tanker. Kun ord som "vision" og "den dygtigste generation i danmarkshistorien".

Men med Liberal Alliances Merete Riisager i spidsen krævede oppositionen dokumentation for det forskningsmæssige belæg. På opfordring fremlagde undervisningsminister Christine Antorini 13 kilder, som Skolerådets formandskab også havde fremhævet.

I 11 af disse kilder skriver forfatterne dog selv, at det ikke entydigt kan konkluderes, at flere timer fører til bedre resultater, påpegede lærer og studerende André Højer dengang på folkeskolen.dk

"Verdens tyndeste evidensgrundlag"

Merete Riisager kaldte undervisningsministeren i samråd, og bagefter var hun ikke imponeret over de svar, hun havde fået.

"Den forskning, hun henviser til, skal virkelig strækkes tyndt ud, hvis den skal give mening i den sammenhæng, den nu bliver brugt. Det er verdens tyndeste evidensgrundlag for rygraden i en reform i denne størrelsesorden - altså de understøttende undervisningstimer", sagde hun efter samrådet.

Christine Antorini forsvarede på samrådet reformen med, at det ville tage lang tid at lave en reform, "hvis vi skal have 100 procent viden om alt", samt at der har været en lang og god tradition for forsøgs- og udviklingsarbejde inden for skoleverdenen.

Læringsmålstyringens fødsel og død

1.august 2014 trådte den nye folkeskolelov i kraft. De første år med reformen var præget af sygemeldinger blandt det pædagogiske personale og lærerflugt fra folkeskolen.

Det dårlige arbejdsmiljø handlede både om lærernes oplevelse af at være blevet 'kørt over' med lockout og lovindgreb samt den manglende fleksibilitet og mulighed for at forberede sig hjemme, når børnene var lagt i seng. Og ikke mindst de ekstra undervisningstimer og deraf følgende mangel på forberedelsestid.

Men lærerne oplevede også en markant forøget styring af deres arbejde. Et flertal af lærerne oplevede, at testene havde fået alt for stort fokus, at målstyringen var for dominerende, og at lærerarbejdet var blevet afprofessionaliseret.

9 ud af 10 lærere: For meget målstyring og for lidt dannelse

Lektor Keld Skovmand gik på jagt efter det forskningsmæssige belæg for den "læringsmålstyring", som blev implementeret i forbindelse med reformen.

Og efter en forklaring på, at den planlagte forenkling af Fælles mål i stedet blev til tusindvis af nye bindende mål for undervisningen i folkeskolen.

Fra ministeriets side erkendte daværende kontorchef Anders Andersen, at det var ham og hans embedsmandskolleger, der havde opfundet begrebet inspireret af forskellige andre landes forskning og erfaringer.

Politikerne mente bestemt heller ikke, at det var det, de havde vedtaget, og efter en del armlægning med KL blev de tusindvis af færdigheds- og vidensmål gjort frivillige for lærerne.

Aftale: Tusindvis af bindende mål bliver vejledende

Målinger og følgeforskning

Christine Antorini lagde vægt på, at effekten af reformen skulle følges af forskere, og løbende er reformen blevet målt og vejet ad to forskellige hovedveje.

Dels et omfattende følgeforskningsprogram, hvor institutter som Eva og Vive har fulgt op på reformens forskellige elementer blandt andet via spørgeskemaundersøgelser blandt et meget stort panel af elever, lærere og skoleledere.

Dels via nationale test og trivselsmålinger, hvor man skulle kunne måle effekten på elevernes læring og trivsel, så undervisningsministeren årligt kan redegøre for udviklingen over for Folketinget.

Det allerførste år var der en smule fremgang i testresultaterne, men med det klare forbehold fra ministeriets side, at der også var sket ændringer i testopgaverne.

Og derefter gik udviklingen i stå. År efter år har undervisningsministeren måttet meddele Folketinget, at der ikke var sket udvikling i hverken trivselsmåling eller testresultater.

Det kulminerede dette efterår med, at børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil ud for samtlige 26 punkter måtte svare 'nej' til, at reformens mål var nået.

Fem år efter: Ingen af målene for folkeskolereformen er indfriet

Og ved siden af løb så den såkaldte følgeforskning. De allerførste rapporter blev offentliggjort i november 2015, og danske skoleelever er generelt glade for både deres skole og deres klasse, konkluderede Undervisningsministeriet. 

Da elevernes oplevelse af skoledagens længde blev mørklagt

Men på fagbladet Folkeskolens redaktion undrede journalist Esben Christensen sig. Havde man slet ikke spurgt til elevernes oplevelse af skoledagens længde?

Og jo, det havde man - det var bare ikke kommet med i rapporten om de 16.300 elevers oplevelse af reformen.

Esben Christensen søgte aktindsigt i elevernes svar, men fik afslag. Det vakte politisk røre, og undervisningsminister i januar 2017 Ellen Trane Nørby (Venstre) besluttede at lægge svarene frem.

Tre ud af fire elever syntes, skoledagen var for lang. Og i den følgende følgeforskningsrapport var det endnu flere elever, der var utilfredse med den lange skoledag. Hele otte ud af ti elever syntes, skoledagen var for lang.

8 ud af 10 elever synes, skoledagen er for lang

Følgeforskningsrapporterne kom i en lind strøm. Nogle konkluderede, at lærerne arbejdede mere professionelt end tidligere, andre at undervisningen - stik mod hensigten - var blevet mindre varieret end før reformen.

Men de vakte mindre og mindre politisk opmærksomhed. Som Marianne Jelved (Radikale) sagde til fagbladet Folkeskolen:

"Jeg har ikke læst alle rapporterne, men jeg har typisk kigget i dem".

Politikerne har ikke tid til reform-forskningen