I stedet for den nuværende ordning, hvor hver folkeskole skal have en praktikvejleder med en længere praktikvejlederuddannelse, bør man i fremtiden sende hver lærer, der skal have praktikanter, på en uges kursus.

Sådan lyder anbefalingen i årets censorrapport fra læreruddannelsen. Opsamlingen på praktikprøverne er skrevet af censorformand Niels Bjerre Tange, og han slutter sin beretning af med nogle konkrete anbefalinger, som han mener vil skabe mere ejerskab over praktikken.

»I dag gives praktikvejlederuddannelsen til én lærer per skole. Det vil sige, at de faglærere, de studerende møder i praktikken, ofte ikke er uddannet i at vejlede studerende. Desuden skifter lærere jo job, og derfor er det meget svært at få et overblik over, om der faktisk er praktikvejledere på alle skoler«, siger han og tilføjer:

»Derfor er man nødt til mere kontinuerligt at opgradere lærernes praktikvejledningskompetencer. Det her er et konkret bud på, hvordan det kunne gøres. Det er klart, at det er en balancegang. For der skal stadig bruges resurser på at uddanne egentlige praktikkoordinatorer. Men det kan gå op økonomisk, hvis man opretter et årligt ugekursus for alle lærere, der skal have praktikanter det skoleår«.

Skarp konkurrence om kursusmidler

Lotte Josephsen er lærer og praktikkoordinator ved Højboskolen i Hørning ved Aarhus og desuden medlem af styrelsen i Praktikvejlederforeningen. Hun er enig i, at der generelt er for få lærere på folkeskolerne, der er uddannet til at undervise og vejlede lærerstuderende. Hun tvivler dog på, at skolerne har økonomi til løbende at løfte opgaven.

»Med det skema, jeg sidder og lægger for de studerende, vi skal have i praktik næste gang, så er der hurtigt 14-16 lærere involveret. Medmindre det bliver lovbestemt, vil skolerne med den nuværende trængte økonomiske ramme få svært ved at sende dem alle på kursus«, siger hun.

En gang om året holder Praktiklærerforeningen et tredageskursus for praktikvejledere. De seneste år har det dog været svært at fylde deltagerlisten ud.

»Vi oplever, at færre og færre skoler vil bekoste det, selv om vi snakker under om 5.000 kroner for et tredageskursus med fuld forplejning. Vi mærker tydeligt, at vi er i konkurrence med rigtig mange andre typer af vejledere, som skolerne føler et mere akut behov for at få uddannet i disse år, som for eksempel AKT-vejledere (adfærd, kontakt, trivsel)«, siger Lotte Josephsen.

Passive eksaminatorer

Ud over løbende kurser til praktiklærerne peger Niels Bjerre Tange i censorrapporten på, at underviserne på læreruddannelserne bør have et obligatorisk kursus i at varetage praktikken og prøven. Endelig anbefaler han, at læreruddannelserne udarbejder klokkeklare retningslinjer for praktikprøven, der meldes ud til praktikskolen, den studerende og censor.

I censorrapporten beskrives, at mange praktiklærere ved prøverne er unødigt passive, uklare på deres opgave og har tendens til at tage de studerende i forsvar med ikkefaglige begrundelser. Den udfordring genkender Lotte Josephsen:

»Eksaminator er en helt almindelig lærer, der pludselig skal sidde som eksaminator til en eksamen på læreruddannelsen. Underviser læreren til daglig i indskoling eller på mellemtrin, har man måske aldrig prøvet at afholde eksamen før. Så mange praktiklærere bliver helt naturligt i tvivl om deres rolle. Så vi bakker helt klart op om, at der skal klarere retningslinjer for eksamen«, siger Lotte Josephsen.

Censorrapporten viser dog, at der er ge­nerel tilfredshed med praktikprøverne. Sidste år vurderede kun syv procent, at ­forløbet havde været »særdeles tilfredsstillende«. I år er andelen steget til godt 19 procent. Samtidig betegner næsten hver tredje censor samspillet mellem de forskellige parter omkring prøven som »særdeles tilfredsstillende«. Kun seks procent vurderer den faglige kvalitet i prøverne som »util­fredsstillende«.

»Det er den anden side af sagen: Praktikken opleves som noget, der skaber en meningsfuld kobling mellem teori og praksis på uddannelsen. Der er desuden en følelse af, at prøven i stigende grad afvikles på en hensigtsmæssig måde, fordi der efterhånden er formaliseret et frugtbart samarbejde. Men udfordringerne, vi hører, har været de samme hvert år, siden man indførte den nuværende praktikordning i 2013«, siger Niels Bjerre Tange, som tilføjer:

»Det går overordnet godt med praktik­prøverne, og vi forholder os særdeles kritisk til forlydenderne om, at man i forbindelse med evalueringen af læreruddannelsen overvejer at reducere antallet af praktikprøver, hvis ikke det erstattes af et andet forpligtende stillads omkring samarbejdet mellem uddannelsen og praktikskolen«.