544 grundskolelærere

257 gymnasielærere

15 undervisere på

læreruddannelsen

22 undervisere på

universitet

Hvor fagligt opdateret føler du dig, og hvor stort er dit behov for at få opgraderet dine tysksproglige kompetencer? Og kan dine elever egentlig se nogen ide i at kunne tysk?

Det er nogle af de spørgsmål, som tyskundervisere på grundskole-, ungdomsuddannelse-, læreruddannelse- og universitetsniveau har svaret på.

Det har de gjort i forbindelse med et pilotprojekt, der har til formål at pege på centrale udfordringer og udviklingspotentialer for tysk-faget på tværs af uddannelsessystemet.

Hver tredje oplever behov for at kunne tale sproget bedre

544 tysklærere fra folkeskolen og landets frie grundskoler har vurderet deres egne kompetencer og elevernes interesse for faget.

Undersøgelse: 6 ud af 10 tysklærere vurderer, at de ikke taler flydende tysk 

Her svarer hver tredje, at de i meget høj eller høj grad oplever et behov for at få opgraderet deres tysksproglige kompetencer. På ungdomsuddannelserne svarer 14 procent af tysklærerne det samme.

OBS: Grafen bygger på svar fra alle deltagere i undersøgelsen. Se hvad tysklærerne på landets folkeskoler og frie grundskoler har svaret under tabellerne. 

Det står til gengæld umiddelbart noget bedre til med tysklærernes didaktiske og fagfaglige kompetencer. I hvert fald vurderer kun 1 ud af 10 tysklærer i grundskolen, at de i mindre eller i ringe grad føler sig fagligt opdateret. Det samme gør sig gældende, når de bliver spurgt til, om de føler sig didaktisk opdaterede.

Har dårlige muligheder for kompetenceudvikling

Undersøgelsen viser, at tysklærerne i grundskolen er dem, der oplever at have de dårligste muligheder for at få adgang til kompetenceudvikling.

Halvdelen af grundskolelærerne svarer, at de i mindre eller ringe grad har mulighed for kompetenceudvikling. For tysklærerne på landets ungdomsuddannelse gælder det 'kun' 27 procent.

Lærerne: Eleverne kan ikke se ideen med tysk

Lærerne er også blevet spurgt til, om de oplever, at eleverne synes om tysk. Lærerne er her blandt andet blevet bedt om at forholde sig til udsagnet: "Mange elever kan se fordelen ved at kunne tysk".

Læreruddannelsen står overfor ændringer: Læs lektors bud på et styrket tysk-fag

Det er der ifølge tysklærerne i grundskolen ikke mange, der kan. I hvert fald svarer 58 procent, at de er uenige eller meget uenige i udsagnet. På ungdomsuddannelserne er tilbagemeldingerne fra lærerne ligeså deprimerende. Her svarer 51 procent af lærerne, at de er uenige i udsagnet.

Når lærerne bliver spurgt til, om de oplever, at deres elever opnår solide sprogkompetencer i tysk, svarer 39 procent, at de er enige eller meget enige.

Modsat svarer lidt færre end hver femte, at de er uenige eller meget uenige i, at deres elever opnår solide sprogkompetencer. Her er svarene fra lærerne på ungdomsuddannelserne næsten identiske.

Lektor: Store ligheder på tværs af uddannelsessystemet

Det er lektor i fremmedsprogsdidaktik ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet Petra Daryai-Hansen, der står i spidsen for den arbejdsgruppe, som har udformet undersøgelsen, der skal styrke datagrundlaget for det Nationale Center for Fremmedsprog.  

Hun hæfter sig ved flere ligheder mellem lærerne i grundskolen og gymnasierne.

"Det er overraskende, hvor sammenlignelige svarene fra lærerne i folkeskolen og gymnasierne er. Det ser ud til, at de har mange af de samme behov", siger hun.

Censorer gentager kritik: Fremtidens sproglærere er ikke stærke nok til deres sprog

Petra Daryai-Hansen glæder sig i den forbindelse over, at tysklærerne på alle niveauer i uddannelsessystemet mener, at der er brug for mere samarbejde på tværs af uddannelsesniveauerne, hvilket flugter med ambitionerne med det Nationale Center for Fremmedsprog.

"Det viser, at der er stor opbakning fra alle, der arbejder med tysk i uddannelsessystemet til at samarbejde. Sammenlignet med fransk er vi en noget mere fragmenteret gruppe. Der er flere tyskforeninger, og derfor kender fx dem, der arbejder med tysk på universiteterne og professionshøjskolerne ofte alt for lidt til hinanden", siger hun.

Skal være startskud til udviklingsprojekter

Hun håber på, at undersøgelsen vil være startskud til, at der bliver sat gang i en række udviklingsprojekter, der kan styrke tyskfaget. Det vil blandt andet kræve, at Det Nationale Center for Fremmedsprog har mulighed for at stille den nødvendige finansiering til rådighed.

"Det er helt afgørende, at det her ikke ender med at være en af de undersøgelser, som bare bliver lagt tilbage i skuffen. Med afsæt i datagrundlaget bør der sættes nogle større udviklingsprojekter i gang, som er teoribaserede, etablerer et samarbejde med praktikere og dermed virkelig kan flytte noget i praksis. Og det kunne til dels være i samarbejde med andre sprogfag som fx fransk og spansk, der med afsæt i vores undersøgelse, også er i gang med en behovsafdækning", siger hun.

Undersøgelse vil sætte fokus på de ældste elevers meninger om tysk

Som næste led i kortlægningen af tyskfaget er det elevernes og studerendes tur til at fortælle, hvordan de oplever faget. Petra Daryai-Hansen har i samarbejde med lektor i tysk på UCN Anne-Marie Fischer-Rasmussen og en større arbejdsgruppe, der omfatter repræsentanter fra alle uddannelsesniveauer, udformet en spørgeskemaundersøgelse, der bl.a. henvender sig til elever i 9. klasse.

Spørgeskemaet hertil er åbent indtil den 20. december. Dine elever kan deltage her.