Learnmark i Horsens huser både gymnasium, tekniske og merkantile erhvervsuddannelser kombineret ungdomsuddannelse og 10. klasse under samme tag. Det er en stor butik med over 2000 elever. Men i den ene vinge - afskærmet og dog integreret - går omkring 200 10. klasseelever fra Horsens og omegn. Generelt sender 10. klasse på erhvervsskoler 32,1 procent videre til erhvervsuddannelser, men på Learnmark gik 56 procent af årgangen sidste år den vej. Og uddannelsesleder Tine Bay Rasmussen fortæller, at det er det normale niveau for dem.

Nye tal: Folkeskolens 10. klasser får flere unge i erhvervsuddannelser end erhvervsskolerne

"Vi er glade for de her tal. Selvfølgelig er det rart i forhold til den politiske målsætning. Men for os er det, der betyder mest jo, at vi får de unge i gang med noget, der passer til dem. Mange tror, at de skal i gymnasiet, men undervejs går det op for dem, at de vil få det meget bedre og få meget bedre beskæftigelsesmuligheder med en erhvervsuddannelse. Vi har jo mestre, der står med åbne arme og venter på dem".

Fordyber sig i ungdomsuddannelserne

10. klasse i Horsens begynder for de unge allerede i foråret af 9. klasse, hvor de er til indslusningssamtale om deres ønsker og forestillinger om fremtid og karriere. Ønskerne bliver noteret for hver enkelt.

Når de begynder i 10. klasse, bliver alle elever blandet og puttet i stamklasser, hvor de har dansk, engelsk, matematik og samfundsfag sammen. Den første måned gennemgår de et intensivt afklaringsforløb, så de er klar til at vælge to studiefag, som er enten boglige eller praktiske og beslutte, om de vil vælge det erhvervsfaglige eller det gymnasiale spor. Derfra vil en pæn del af deres undervisning foregå ude på forskellige erhvervsuddannelser eller gymnasiale uddannelser, så de får en virkelig oplevelse af, hvordan uddannelserne er.  

10. klasselærer: Vi løfter vores elever både fagligt og socialt

"Det at komme ud af folkeskolen fysisk og blive en del af et ungdomsmiljø, betyder rigtigt meget for de her elever. Vi har brobygningssamarbejde med de merkantile og tekniske erhvervsuddannelser, SoSu, landbrugsskolen, HF, STX, HHX og HTX. Vi har jo Learnmark Gymnasium med HHX og HTX i huset, så vi har for eksempel også talentsamarbejde om sprog og naturfag med vores egne lærere fra gymnasiet", fortæller Tine Bay Ramussen.

De har også samarbejde med professionshøjskolen Via, så der er mulighed for at kigge på de videregående uddannelser. På den erhvervsrettede linje får eleverne en dag på hver af de fire hovedindgange til erhvervsuddannelserne, og efter vejledningssamtaler, vælger de så en af linjerne, som de vil fordybe sig i to dage om ugen fra uge 40 frem til jul.

"Efter eleverne har været igennem brobygningsforløbene, er der cirka 50 procent, der har skiftet mening i forhold til det, de sagde til os ved den allerførste samtale. Vi udfordrer også den umiddelbare tænkning, for ofte kender eleverne jo ikke til ret mange andre uddannelser end gymnasiet, når de begynder".

Prøvet flere former

Learnmark har haft driftsaftale med Horsens Kommune siden erhvervsskolereformen i 2011. Dengang overgik både den daværende lederen og en del af lærerne fra det tidligere 10. klassecenter til erhvervsskolens nye 10. klasse. En del af lærerne er der endnu, og langt størstedelen af lærerværelset er læreruddannede og har ifølge Tine Bay Rasmussen den gode brede holistiske lærertilgang til eleverne. Selv har hun været leder på Learnmark i tre år. Inden var hun først folkeskolelærer i udskolingen, siden i 10. klasse på en folkeskole og senere på en ungdomsskole, så hun har prøvet 10. klasse flere former.

"Jeg synes, der er rigtigt store fordele ved den måde, vi kan arbejde på her, fordi vi har så mange uddannelser at trække på og så stort et netværk. Men det betyder ikke, at jeg vil sige, at 10. klasse kategorisk bør ligge på erhvervsskoler. Det kommer an på hvilken løsning der passer til den enkelte kommune og erhvervsskole. Halvdelen af vores elever skal jo noget andet end erhvervsuddannelserne, og der er det jo meget vigtigt, at vi også har gymnasiet her og det store netværk. Ellers gav det ikke mening".

Erhvervsskoleformand: Hellere samarbejde med folkeskolen end tvungen 10. på erhvervsskoler

Tine Bay Rasmussen mener, at det er meget forskelligt, hvad de unge har brug for. Nogle behøver trygheden ved folkeskolen, og der er det vigtigt, at de føler sig afgrænsede i forhold til resten af den store institution. Men generelt mener hun, at de trænger til noget andet end bare at være de ældste i folkeskolen en gang til.

"Vi taler rigtigt meget om, at det her er starten på en ungdomsuddannelse. Det handler om afklaring og om at få valgt rigtigt. Vi passer på eleverne og har fortsat et tæt skolehjemsamarbejde og tæt dialog mellem eleven, kontaktlæreren og forældrene. Samtidig viser vi dem den store verden".