Når Line Olesen underviser sine elever, har hun tre målsætninger - en personlig, en social og en faglig. Hun har været her i 10 år. Før det var hun lærer på en almindelig folkeskole, og som hun ser det, er arbejdet her væsentligt anderledes.

"Vi har kun et halvt år til at løfte dem på de punkter, hvor de skal løftes, og det er en meget kompleks og sammensat målgruppe, vi har. Nogle har noget fagligt, der skal løftes, nogle har forældre der er snublet i livet, eller de er det selv. To tredjedele er ikke uddannelsesparate, når de kommer. Og vi får dem alle klar til at komme videre med undtagelse af en procent".

Nye tal: Folkeskolens 10. klasser får flere unge i erhvervsuddannelser end erhvervsskolerne

Skolen når allerede regeringens mål

Line Olesen underviser de unge i dansk, engelsk og valgfaget psykologi, og hun er tydeligt stolt af det arbejde, hun og hendes kolleger udfører. Hun mener derfor også, at det vil være en stor fejl at tvinge 10. klasserne over på erhvervsskolerne.

"Jeg tænker, at det vil være synd for børnene af flere grunde. Vi har rigtigt god succes med at flytte dem fagligt - vi flytter dem gennemsnitligt en hel pointkarakter og i nogle fag mere - fordi vi formår at dem bygge op socialt, personligt og fagligt. Det er en særlig målgruppe at arbejde med, og folk har været her længe. Hvis man pludselig skal bygge det op et andet sted, risikere man et stort videnstab".

Hun mener desuden, at det vil være problematisk, fordi de unge ikke længere skal have samme frie valg. Over 30 procent af eleverne i X-class går videre i en erhvervsfaglig uddannelse, så skolen overgår faktisk regeringens mål for 2020 om, at mindst 25 procent skal den vej. Derfor tror hun heller ikke på, at flere vil vælge erhvervsskolen, hvis 10. klasse blev flyttet.

"Når de begynder hos os, er der nok cirka 20 procent, der tænker på en erhvervsuddannelse. Men i løbet af året arbejder vi med brobygningsforløb, erhvervspraktik, virksomhedsbesøg, temaer om social arv og de skriver opgaver om forskellige erhvervs, også så ender det med at over 30 procent vælger at gå den vej. Men det er også, som det skal være, for de resterende vil noget andet og skal jo ikke presses ind i en uddannelse, der ikke passer for dem".

Line Olesen frygter, at konsekvensen af at flytte alle 10. klasser til erhversskolerne vil være, at den tungeste del af eleverne ikke kommer videre i uddannelse, fordi de ikke bliver løftet på samme måde, som de gør i X-class. Hun er nervøs for, at politikerne undervurderer målgruppen og tror, at den er mere homogen.

"Det virkelige formål med 10. klasse er som regel ikke at gå til eksamen, men at blive afklaret i forhold til muligheder. Og vi har også en stor gruppe, som gerne vil i gymnasiet, men har brug for et år mere at modnes i. Der risikerer vi, at forældrene så vælger at suge på lappen, hvis de kan og sende dem på efterskole. Det gør mig ked af det, hvis det bliver sådan, at det er forældrenes penge, der skal afgøre, hvilke uddannelsesmuligheder de unge har".

Forsker: At flytte 10.klasse ud på erhvervsskolerne svækker almen dannelse

Et ekstra år at tænke i

Jesper og Sarah går begge i X-Class, og de er enige om, at den første måned har været 'megafed'.

"Jeg laver noget i timerne, og det er lidt anderledes end i folkeskolen. Særligt i psykologi, som er fedt, fordi jeg gerne vil noget med mennesker senere. Jeg valgte at gå i 10. klasse, fordi jeg ikke var helt sikker på, hvad jeg skulle efter 9. klasse. Jeg tænker, at jeg skal på gymnasiet, så man har noget at bygge på bagefter", fortæller han til folkeskolen.dk.

Jesper har ikke overvejet at fortsætte på erhvervsskolen, og han var også glad for folkeskolen, men han var bare ikke helt klar til gymnasiet, og efterskole lød ikke rigtigt som noget for ham. Hvis 10. klasse havde ligget på erhvervsskolen, havde han taget den alligevel - så længe den lå tæt på, hvor han bor, ligesom X-class.

KL og DLF: At låse 10. klasse til erhvervsskolerne vil være en fejl

Det havde hans klassekammerat Sarah til gengæld ikke. Hun havde ikke gode nok karakterer til gymnasiet og er ikke meget til det boglige, så hun tænker, at sosu er den rigtige vej for hende.

"Min veninde går også her, og vi skal videre sammen på sosu. Jeg kender ikke nogen, der går på erhvervsskolen, og jeg tror faktisk ikke, at jeg ville have valgt 10, hvis den lå der. Det ville ikke have været det samme. Jeg har ikke selv været derovre, men jeg har hørt fra folk, at den er meget anderledes".

I X-class arbejder de meget med udeundervisning for at få sanser, bevægelser og hele kroppen i gang. Undervisningen er også helhedsorienteret, så alt bliver sat i forhold til, hvad eleverne skal bruge det faglige til.

Halvdelen af timerne er tværfaglige tematimer med en væsentligt mere praktisk tilgang, og de arbejder en del med offentlige fremlæggelser og samarbejde med lokalmiljøet. Fx har de været en tur på kommunen og tale med politikerne, da de lærte om, hvordan det politiske system fungerer.

"Jeg synes, det er rigtigt sjovt her - meget mere spændende end i folkeskolen. Fx er matematikundervisningen helt anderledes med mange flere forklaringer, så man nemmere kan finde ud af det. Jeg var ikke så god til matematik i 9., men jeg er allerede blevet bedre, og jeg synes, det er meget sjovere", siger Sarah.